IT-tekniker i Jylland
Sundheds-IT er samfunds kritisk. Når tandklinikkernes systemer kører stabilt, får patienter tryg og rettidig behandling. Som IT-tekniker hos Plandent arbejder du tæt på hverdagen i tandklinikkerne, hvor din indsats forebygger nedbrud, beskytter data og sikrer, at tandlægerne kan behandle patienter – hver dag. Du får stor frihed i planlægningen, opbakning fra teamet og tæt kontakt til kunderne.
Om Plandent
Plandent er totalleverandør til tandklinikker i hele Danmark. Vi leverer klinikudstyr, forbrugsvarer, software og IT-drift samt rådgivning og hjælper klinikkerne med drift og udvikling af deres IT-løsninger, herunder vores journalsystemer DentalSuite og Nexta. Vi er B Corp-certificeret – en international certificering, der forpligter os til at tage ansvar for medarbejdertrivsel, kundetilfredshed, transparens og bæredygtighed. Vi arbejder langsigtet, deler viden på tværs og gør teknik forståelig i øjenhøjde.
Rollen
Du bliver en del af et erfarent team, der hjælper tandklinikker i hele Danmark med stabil drift, opgraderinger og nye etableringer, men dit fokus vil være i Jylland. Din hverdag veksler mellem planlagte besøg, akutte opgaver og remote opfølgning. Du planlægger din dag med frihed under ansvar og har tæt dialog med både kolleger og klinikpersonale.
Dine opgaver
Installation og vedligehold af EPJ (journal systemer) og røntgensoftware
Netværk og sikkerhed i praksis Ubiquiti, Mikrotik, Webroot, Datto RMM
Windows 10 og 11 klienter
Windows Server 2016-2025 Hyper-V, Dell, Fujitsu
Veeam, Synology
Microsoft 365 administration
Fejlsøgning on site og remote samt planlagte driftsopgaver
Projekter og rådgivning hos nye og eksisterende kunder i dit område
Dokumentation og videndeling i teamet
Om dig
Du har mindst to års erfaring fra en teknisk hands-on rolle og er fortrolig med både Windows Server og Windows 10 og 11. Du forstår netværk i praksis og formår at forklare teknik i øjenhøjde. Du bevarer roen, når tempoet er højt, følger opgaver til dørs og dokumenterer dit arbejde. Du trives på landevejen, har kørekort B og taler flydende dansk samt engelsk på et godt niveau. Erfaring fra sundheds-IT og EPJ er en fordel, men ikke et krav.
Det vi tilbyder
En stilling med mulighed for faglig specialisering og personlig udvikling. Udvikling er en del af vores DNA, og vi giver plads til, at du løbende kan løfte dine kompetencer gennem grundig introduktion, efteruddannelse og relevante certificeringer. Du får løn efter kvalifikationer, pension og sundhedssikring samt et positivt arbejdsmiljø med engagerede kolleger og en uformel omgangstone. Du bliver en del af en innovativ og markedsledende virksomhed inden for sundheds-IT, hvor trivsel og udvikling er prioriteret og dokumenteret gennem vores B Corp certificering. Hverdagen er præget af tillid, korte beslutningsveje og høj grad af selvstændighed.
Praktisk
Arbejdsområde er Jylland. Din base er Aarhus eller hjemmekontor, når du ikke er ude hos kunder.
Lyder det som dig?
Ansøgning
Vi glæder os til at byde en ny kollega velkommen i et team, hvor faglighed, tillid og samarbejde går hånd i hånd.
Ved spørgsmål er du velkommen til at kontakte Beate Wermar Gade på bga@plandent.dk
Vi indkalder til samtale løbende, og ansætter når vi finder den rette.
Plandent Aarhus
Sommervej 9
8210 Aarhus
Danmark Midtjylland
Lidt om Plandent AS
Plandent er ejet af den finske Planmeca-koncern, som er en af verdens største producenter af højteknologisk dentaludstyr.
I Plandent er vi drevet af at udvikle og forbedre tandklinikker og sikre tryghed i patientbehandlingen. Derfor har vi overdrevet fokus på kunden, i alt hvad vi gør. Samtidig tager vi et aktivt medansvar for det samfund og det fællesskab, vi er en del af. Det betyder, at vi altid overvejer vores ansvar og bidrag til fordel for miljø, klima og sociale faktorer.
Plandent er B Corp-certificeret. Dermed forpligter vi os til at dokumentere og fortsat leve op til de høje standarder, der ligger til grund for certificeringen: sikring af medarbejdertrivsel, transparens og diversitet i ledelsen, støtte til lokalsamfundet, kundetilfredshed, minimering af det samlede miljøaftryk.
Vi ønsker, at Plandent skal være en meningsfuld arbejdsplads, og derfor har vi fokus på formål, tilhørsforhold, personlig udvikling og ledelse for at sikre god udvikling for de mere end 160 kollegaer, som arbejder på kontorerne i Vallensbæk, Båring og Aarhus.