Salgsassistent til værktøj og maskiner i  XL-BYG G&S Korsør

 

Vil du tage ansvar, skabe stærke relationer og trives i et miljø med fart på? Så er det måske dig, vi leder efter! Vi søger en engageret salgsassistent til vores værktøjsafdeling, som har lyst til at sætte sit præg på en helt ny XL-BYG butik. Hos os får du en central rolle, hvor du både rådgiver og sælger til private gør-det-selv-kunder og professionelle håndværkere. Du bliver en vigtig del af et team, hvor vi sammen skaber inspirerende kundeoplevelser og bygger langvarige relationer. Ud over at betjene kunder i værktøjsafdelingen, skal du servicere og ekspedere kunderne i hele forretningen og i andre produktgrupper, på lige fod med dine kolleger.

 

Du vil skulle hjælpe os med:

  • Salg og service til vores mange loyale kunder
  • Opbygning af flotte og inspirerende udstillinger
  • Forberedelse af butikken til kampagner
  • At sikre en god indkøbsoplevelse for vores kunder

 

Vi tilbyder en stilling på 37 timer med løn efter kvalifikationer samt pensionsordning. Arbejdstiden vil være inden for forretningens åbningstider, mandag-fredag kl. 05:30-18:00 samt lørdag kl. 9:00-16:00. Der er lukket søn- & helligdage.     


Vi søger en kollega:

Vi søger en salgsassistent med branchekendskab og som har erfaring fra en lignende stilling. Du har flair for både salg og rådgivning inden for værktøj og maskiner og motiveres af at opbygge stærke relationer – uanset om det er til private eller professionelle kunder. Du sætter altid kunden i centrum og har blik for både detaljen og helheden i dit arbejde. Du er opsøgende, selvstændig og seriøs, og møder både kunder og kolleger med et smil og et glimt i øjet. Samtidig brænder du for at gøre en positiv forskel og blive kundernes foretrukne samarbejdspartner

 

Kan du se dig selv hos os?


Så send en ansøgning via ’ansøg her’. Der vil løbende blive afholdt samtaler, og jobopstart er pr.

1.1 2026.


Vi ser frem til at hører fra dig. 


Spørgsmål sendes til Tina Petersson på mail: tpt@gogs.dk 


Adressen er: Korsør er Motalavej 147, 4220 Korsør.

Ansøg her!

Kontakt os

XL-BYG G&S Korsør
Motalavej 147
4220 Korsør
Danmark Sjælland

Tina Petersson

+4551539517

Om os

XL-BYG Grønvold & Schou A/S består af afdelingerne i Slagelse – Gørlev, Hørve og Korsør. Virksomheden er 100% privatejet og har hovedsæde i Slagelse.

XL-BYG Grønvold & Schou A/S henvender sig til både det private marked og til håndværkere, industri, landbrug og øvrige erhverv og er medlem af den frivillige kæde XL-BYG. Samlet set beskæftiger XL-BYG G&S 160 medarbejdere og omsætter for ca. 600 mio. kr. årligt.

{"street":"Motalavej 147","city":"Korsør","state":"Sjælland","zip_code":"4220","country":"Danmark","latitude":"55.3502029","longitude":"11.1416111"}