Hvordan vil du som Enterpriseleder, skabe struktur og et fagligt stærkt samarbejde på vores ambitiøse konstruktions- og byggeprojekter?

Vi søger en engageret Enterpriseleder med teknisk forståelse og lyst til at drive komplekse konstruktions- og byggeprojekter fra start til færdigt resultat. Stillingen er tilknyttet vores landsdækkende Construction afdeling med kontor i Viby, Aarhus, hvor du bliver en del af spændende og teknisk krævende projekter. 

Som Enterpriseleder hos M.J. Eriksson bliver du en central del af projektledelsen og får et selvstændigt ansvar for planlægning, koordinering og fremdrift på dit ansvarsområde. Du bliver bindeleddet mellem formænd, byggeledelse, rådgivere og underentreprenører, og du får en nøglerolle i at omsætte faglig indsigt til effektiv udførelse, kvalitet og sikkerhed på pladsen.

Arbejdsopgaver som Enterpriseleder vil indebære at

  1. Planlægge, lede og følge op på udførelsen af egne ansvarsområder fra start til aflevering.
  2. Sikre at tidsplaner, økonomi og kvalitet overholdes gennem struktureret opfølgning og tæt samarbejde med det øvrige projektteam.
  3. Arbejde aktivt med sikkerhed og kvalitetsstyring som en integreret del af projektets drift.
  4. Deltage i byggemøder og bidrage med tekniske løsninger og faglige input.

Er du vores nye kollega? 

Vores dygtige enterpriseledere har forskellige faglige baggrunde, men fælles for dem er ambitionen om at skabe struktur, samarbejde og kvalitet i komplekse projekter. For at lykkes i rollen ser vi gerne, at du:

  • Har en teknisk eller ingeniørfaglig baggrund (fx inden for anlæg, byggeri eller infrastruktur)
  • Trives i en rolle, hvor du både planlægger og følger op på udførelsen af projektet
  • Har blik for detaljer og helhed og evner at kommunikere klart og konstruktivt
  • Motiveres af at lære og udvikle dig i samspil med erfarne kolleger
  • Har fokus på samarbejde på tværs af organisationen

Det praktiske og teamet 

Hos os bliver du en del af M.J. Erikssons faglige fællesskab, hvor der lægges vægt på samarbejde, faglighed og ordentlighed.

Vi tilbyder dig en arbejdsplads med trygge rammer og gode udviklingsmuligheder. Du får ansvar og indflydelse fra dag ét, og du bliver understøttet af et erfarent ledelsesmiljø med fokus på sparring, kvalitet og læring.

Løn efter kvalifikationer.


Spørgsmål og ansøgningsproces 

Ansøgningsfrist: Vi afholder samtaler løbende og ansætter, når vi har fundet den rette. 

Kontakt: Ved spørgsmål er du velkommen til at kontakte os på e-mail: Construction@mje.dk.


Grib chancen for at blive en del af et kompetent team, og udvikl dig som leder i et stærkt fagligt miljø hvor fokus på samarbejde er essentielt.

Vi glæder os til at modtage dit CV og høre fra dig!

 

 

 

 

SØG STILLINGEN

Kontaktinformationer

M. J. Eriksson A/S
Brogrenen 10
2635 Ishøj
Danmark Sjælland

Construction Ledelse

Om M. J. Eriksson A/S

M.J. Eriksson A/S er Danmarks største anlægsentreprenør med over 700 ansatte og aktiviteter i hele landet. Vi er med til at udvikle og udbygge Danmark med vores anlægsprojekter, der omfatter en bred vifte af arbejdsområder inden for infrastruktur, energi og forsyning, miljø og kloakering, byggeri og renovering samt klimatilpasning. I M.J. Eriksson har vi flere afdelinger med speciale inden for hvert sit fagområde. Disse tæller bl.a. anlæg, bane, forsyning, fundering, beton m.fl. M.J. Eriksson er en virksomhed, der er opbygget med en flad organisationsstruktur, hvor den direkte kommunikation er i højsædet, og hvor fleksibilitet og hurtige beslutningsprocesser præger arbejdsgangen i vores travle hverdag.