FGU Midt-Vest i Skjern søger en almen underviser med dansk, matematik og naturfag som linjefag.

 

Om FGU Midt-Vest 

Den Forberedende Grunduddannelse er en uddannelse, som opkvalificerer og afklarer elever under 25 år til ungdomsdannelse (primært EUD og HF) eller job. Vores kerneværdier er faglighed, engagement og rummelighed. Vi lægger vægt på en hverdag med højt til loftet, gode kollegaer, arbejdsglæde og godt humør. FGU Midt-Vest har afdelinger i både Herning, Skjern og Ikast. Den opslåede stilling er tilknyttet afdelingen i Skjern. 

 

Jobbet 

Grundet stigende elevtal søger FGU Midt-Vest i Skjern en underviser med linjefag i dansk, matematik og naturfag. Du kan blive tilknyttet både den Almene grunduddannelse (AGU) og Produktionsgrunduddannelsen (PGU), hvor der undervises fra introducerende niveau til d-niveau (svarende til folkeskolens 5.-10. klasse). FGU er kendetegnet ved en ny pædagogisk og didaktisk tilgang til de unge, hvor læring kobles til det praksisnære - praksis og produktion. Det vil sige, at du som almenlærer kommer til at arbejde tæt sammen med vores faglærere om at forberede, gennemføre og evaluere helhedsorienteret undervisning . Det er derfor vigtigt, at du har en innovativ tilgang til dit fag og har lyst til at sætte dit præg på den spændende udvikling, vi som skole er i fuld gang med. 

 

Vi forventer, at...

 

Du er læreruddannet med linjefag i dansk, matematik og naturfag

 

  • Du har erfaring med eller lyst til at udvikle FGU-pædagogikken; dvs. koble den praktiske undervisning til teoretiske emner.   
  • Du har erfaring med og brænder for arbejdet med unge mellem 15 og 25 år. Unge som ikke er gået den lige vej i uddannelsessystemet og har brug for et fagligt, personligt og/eller socialt løft. 
  • Du mestrer den anerkendende tilgang 
  • Du er teamplayer og kan begå dig i relationen eksternt såvel som internt, mellem elev, medarbejder og skolens andre interessenter 
  • Du har modet til at gå ind i nye og komplekse opgaver i en til tider uforudsigelig hverdag 
  • Du bidrager gerne med ideer til skolens fortsatte udvikling og har modet til at gå ind i nye opgaver 

Løn- og ansættelsesvilkår 

Vi er en mindre skole med høj faglighed og godt kollegaskab. Vi vægter det gode fællesskab og højt humør. Vi tilbyder et selvstændigt og ansvarsfuldt job i en spændende organisation, hvor du får gode mulighed for både personlig og faglig udvikling. 

Stillingen er på 37 timer om ugen og vi forventer, at du kan starte senest 1. januar 2026. Løn- og ansættelsesforhold er i henhold til aftale mellem Finansministeriet og Lærernes Centralorganisation/Uddannelsesforbundet. Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte skoleleder Niels Wølch Frederiksmose på 20 65 00 09 eller nifr@fgumv.dk

Ansøgninger sendes via det elektroniske rekrutteringssystem Elvium via FGU Midt-Vests hjemmeside. Den skal være os i hænde senest mandag den 17. november 2025. Samtaler forventes afholdt tirsdag den 25. november og torsdag den 27. november 2025 efter kl. 12.00.

Søg her
{"street":"Jernvej 11","city":"Skjern","state":"Midtjylland","zip_code":"6900","country":"Danmark","latitude":"55.9599972","longitude":"8.4970686"}

Kontaktinformation

FGU Midt-Vest Skjern
Jernvej 11
6900 Skjern
Danmark Midtjylland

Niels Wølch Frederiksmose

Skoleleder

2065 0009

Om FGU

FGU Midt-Vest er en forberedende ungdomsuddannelse, som hjælper unge mellem 16 og 25 år med at komme videre i ungdomsuddannelse eller job.