Kompetenceudvikler
Siger du ja?
Så er det muligvis dig, vi søger hos Special Minds Kolding som vores nye kompetenceudvikler i vores beskæftigelsesrettede afdeling.
Du kan se frem til en 37-timers stilling med tiltrædelse 1. januar 2026.
Vi er en blandt fire Special Minds-afdelinger, som hører til under Den Sociale Udviklingsfond. Hos Special Minds skaber vi uddannelses- og beskæftigelsesrettede indsatser for unge og voksne med autisme og lignende profiler.
Dit nye arbejdsliv
Du kommer til en afdeling i vækst. Vi oplever stigende efterspørgsel fra kommuner, som har brug for uddannelses- og beskæftigelsesrettede indsatser for unge og voksne med autismeprofil i et miljø, hvor der er stor viden om og erfaring med autismemålgruppen.
Som kompetenceudvikler kommer du til at arbejde tæt sammen med de kandidater, som er i forløb. Gennem nysgerrighed og opbygning af en tillidsfuld relation hjælper du med at afdække motivation og ønsker, arbejdsevne, gode strukturer og rammer osv.
Vi har et tæt samarbejde med lokale virksomheder, da praktikker og jobtræning er vigtige elementer for vores kandidater. Derudover er der løbende dialog med jobkonsulenter og andre centrale aktører omkring den enkelte kandidat.
Kort sagt kalder jobbet på en profil, der kan spille på flere tangenter.
Din profil
Din faglige profil forholder vi os åbent til. Det vigtige er, at du har lysten og evnen til at arbejde såvel gruppebaseret som individuelt og relationelt samtidig med, at du er udadrettet og opsøgende, fx i forhold til dialog med virksomheder, uddannelser, myndigheder om praktikforløb og andre relevante initiativer.
Det er vigtigt for os, at du nikker genkendende til, at du er:
Vi forventer samtidig, at du er dygtig til at skabe progression for mennesker i sårbare positioner. Samtidig ser vi det som et ekstra plus, hvis du kommer med praktiske færdigheder og idéer, som du kan omsætte til arbejdsrelaterede projekter og konkret praksis til motivation for vores kandidater.
Det får du:
Som vores nye kollega får du en enestående mulighed for at sætte dit præg på udviklingen af Special Minds Kolding i en meningsfyldt hverdag. Du får:
Når vi ser din ansøgning, bliver vi glade, når den tydeligt fortæller
Inden du søger
Vi afholder informationsmøde d. 13.11 kl. 15.30 for alle interesserede, hvor vi fortæller om vores arbejde, viser rundt og svarer på spørgsmål.
Udover at danne dig et indtryk af os på vores hjemmeside www.specialminds.dk, kan du også få en fornemmelse af os gennem vores kollega Lisette Plaetner, der for fire år siden valgte at blive ansat hos os: https://specialminds.dk/selvledelse-inspirerer-mig-dagligt/
Du er også velkommen til at ringe til: Laila Fiil, afdelingsleder, Special Minds Kolding på 2879 6041
Din motiverede ansøgning med CV, eksamensbevis og øvrige relevante bilag skal være os i hænde senest den 20/11 2025 kl. 12.00. Vi afholder første samtalerunde den 25/11 og anden samtalerunde den 27/11, hvor ansøgere bliver præsenteret for en case.
Ansøgning sker digitalt via dette link:
Special Minds Kolding
Slotsgade 10, 1. sal
6000 Kolding
Danmark Syddanmark
Special Minds hjælper gennem uddannelses- og beskæftigelsesrettede indsatser unge og voksne med Autisme Spektrum Forstyrrelse og lignende profiler til at lykkes med uddannelse og job.
Vi er etableret i 2008 og har i dag fire afdelinger i henholdsvis Aalborg, Silkeborg, Aarhus og Kolding.
I bestræbelsen på at skabe de bedst mulige indsatser, arbejder vi tværfagligt og metodisk nysgerrigt. Derfor tæller vores faggrupper alt lige fra lærere til pædagoger, psykologer, it-faglige, ergoterapeuter og arkitekter.
Special Minds er en socialøkonomisk virksomhed, og vi står også bag IT-virksomheden Special Minds IT, som målrettet ansætter IT-konsulenter med autismeprofil. Vi er en del af Den Sociale Udviklingsfond (SUF), en nonprofit almennyttig fond med 30 afdelinger over hele Danmark, bl.a. socialøkonomiske virksomheder, botilbud og mentorordninger.