Supporter til journalsystemerne DentalSuite og Nexta  

 

Vil du bruge din klinikerfaring på en ny måde – og hjælpe tandklinikker med at få mest muligt ud af deres digitale værktøjer? 
Så er du måske vores nye kollega i supportteamet for DentalSuite og Nexta 

Vi er et team på 6 tidligere klinikassistenterhvohøj faglighed, et positivt og trygt arbejdsmiljø er en vigtig del af hverdagen. Vi prioriterer at levere værdifulde og præcise svar på kundernes henvendelser. Du vil indgå i et tæt samarbejde med vores kollegaer i IT-supporten, Klinisk support, udviklingsafdelingen samt øvrige fagspecialister og afdelinger i Plandent. 

 

Om dig 

Du er energisk, empatisk og positiv, du formår at kommunikere og vejlede på en engageret og tydelig måde. Du arbejder struktureret, og trives både som holdspiller og med selvstændige opgaver, hvor du tager ansvar og initiativ.  

Det er et krav, at du har en tandfaglig baggrund med erfaring fra journalføring, receptionsarbejde, bogføring eller andre administrative opgaver på en tandlægeklinik, der anvender DentalSuite eller Nexta. Det er en fordel hvis du har erfaring med økonomisystemet e-conomic. 
Du taler og skriver dansk flydende og kan kommunikere på engelsk og en relevant ren straffeattest er en forudsætning. 
 Det er en fordel, hvis du har kørekort og adgang til bil, da kontoret er svært at nå med offentlig transport. 

 

Dine opgaver 

Opgaverne spænder bredt og giver dig en varieret hverdag, hvor ingen dage er ens. Du vil bl.a. arbejde med:  

  • Telefon, chat og fjernsupport i anvendelse af DentalSuite og Nexta 
  • Rådgivning og formidling om DentalSuite og Nexta samt andre ydelser så som Online Booking, SMS Service, EDI, Secure Connect, FMK, e-Boks 
  • Konsulentopgaver 
  • Dokumentation og videndeling i teamet  

Hvad vi tilbyder 

  • En uformel og munter omgangstone og et godt kollegialt sammenhold 
  • Danmarks måske hyggeligste kontorfaciliteter 
  • Personlig og faglig udvikling 
  • Grundig introduktion og løbende efteruddannelse 
  • Arbejde i en innovativ og markedsledende virksomhed inden for sundheds-IT 
  • En arbejdsplads, hvor trivsel og udvikling er prioriteret, dokumenteret gennem vores B Corp-certificering 
  • Fuldtidsstilling med løn efter kvalifikationer, pension og sundhedssikring 

Jobsted 

Plandent, Båring v. Middelfart. 

Som ansat i DentalSuite og Nexta supporten vil du være en del af vores engagerede team med reference til vores Supportchef.  

Har du spørgsmål til jobbet eller ønsker yderligere information, er du velkommen til at kontakte Teamleder Heidi Heegaard på tlf. 31 53 88 24 eller heidi.heegaard@plandent.dk.  

 

Send din ansøgning, CV og uddannelsespapirer – som naturligvis behandles fortroligt - senest d. 23. januar 2026 

Vi indkalder til samtaler løbende og ser gerne tiltrædelse d. 1. april. 

Ansøg her
Ansøg her

Kontakt os:

Plandent Båring
Middelfartsvej 77
5466 Asperup
Danmark Syddanmark

Joan Kjærbye

Executive & HR Assistent

+4522922080

{"street":"Middelfartsvej 77","city":"Asperup","state":"Syddanmark","zip_code":"5466","country":"Danmark","latitude":"55.4912158","longitude":"9.904389"}

Lidt om Plandent AS

Plandent er ejet af den finske Planmeca-koncern, som er en af verdens største producenter af højteknologisk dentaludstyr.    

I Plandent er vi drevet af at udvikle og forbedre tandklinikker og sikre tryghed i patientbehandlingen. Derfor har vi overdrevet fokus på kunden, i alt hvad vi gør. Samtidig tager vi et aktivt medansvar for det samfund og det fællesskab, vi er en del af. Det betyder, at vi altid overvejer vores ansvar og bidrag til fordel for miljø, klima og sociale faktorer.    

Plandent er B Corp-certificeret. Dermed forpligter vi os til at dokumentere og fortsat leve op til de høje standarder, der ligger til grund for certificeringen: sikring af medarbejdertrivsel, transparens og diversitet i ledelsen, støtte til lokalsamfundet, kundetilfredshed, minimering af det samlede miljøaftryk.   

Vi ønsker, at Plandent skal være en meningsfuld arbejdsplads, og derfor har vi fokus på formål, tilhørsforhold, personlig udvikling og ledelse for at sikre god udvikling for de mere end 160 kollegaer, som arbejder på kontorerne i Vallensbæk, Båring og Aarhus.