Vil du arbejde med medlemmernes udvikling i karrieren, jobskifte og trivsel? Du får hver dag mulighed for at gøre en forskel for medlemmer, som du møder i webinarer, på arrangementer og i karrieresamtaler
Vi er en velfungerende og engageret afdeling, hvor du både skal være selvkørende og mestre samarbejde. Vi har meget kontakt til medlemmerne, og opgaverne er især karrierewebinarer samt individuelle karrieresamtaler. Der er mulighed for at være med til at udvikle og gennemføre proaktive medlemsaktiviteter om udvikling i karrieren, jobskifte og trivsel. Jobindholdet vil blive tilpasset ud fra dine kompetencer.
Du skal sammen med os lykkes med at
Vi klapper i hænderne, hvis du kan krydse nogle af de her af
Bliv en del af et Djøf i rivende udvikling
Måske har du hørt om Djøf som en arbejdsplads, der har fokus på faglighed, en høj grad af tryghed og medarbejdere, der brænder for deres arbejde?
Men vidste du også, at Djøf er en organisation med stor rummelighed og højt til loftet? Hvor vi har tillid til hinanden og er optagede af, at vi trives og har en god balance mellem arbejde og fritid. Og hvor det driver os, at vores medlemmer kommer til at stå så stærkt, at de altid kan takle de udfordringer og gribe de muligheder, der viser sig på deres vej.
Som karrierekonsulent i Djøfs Karriere og Erhverv kan vi tilbyde dig
Som ansat i Djøf kan du glæde dig til
Læs mere om Djøf som arbejdsplads på www.djoef.dk/arbejdsplads.
Det med småt
Stillingen er et barselsvikariat fuld tid på 37 timer inkl. frokostpause med start 1. februar 2026. Din arbejdsplads vil være i Djøf i Gothersgade 133, 1123 København. Løn og pension efter kvalifikationer med udgangspunkt i relevante aftaler.
Lyder det som et match?
Så send din ansøgning og dit cv via ansøgningslinket her på siden.
Er du endnu ikke helt sikker, kan du kontakte karrierechef Gert Nielsen på telefon 23 31 90 93.
Du kan være med, hvis vi har din ansøgning senest torsdag den 4. december 2025. Vi forventer at holde første samtaler den 8-9. december, testsamtaler den 12. og/eller 15. december og anden samtaler d. 16. december 2025.
I Djøf arbejder vi løbende på at minimere bias i vores rekrutteringsproces. Vi lægger vægt på dine faglige og personlige kompetencer frem for fx køn, alder eller etnicitet – og opfordrer dig til at søge, hvis du vurderer, at du matcher de ønskede kompetencer og den beskrevne profil
Djøf er akademikernes og ledernes fagforening. Vi er et fagligt fællesskab for over 100.000 medlemmer i det private og offentlige - og studerende ved de merkantile og samfundsvidenskabelige uddannelser. Vi driver faglig udvikling og inspiration, 1:1 rådgivning og karrieresparring - og debat om de svære dagsordener og fremtidens arbejdsmarked. Vi bygger netværk og relationer mellem fagligt ligesindede. Vi arbejder for at sikre ordentlige løn- og arbejdsvilkår. Og vi bakker dig op - også juridisk, hvis du får behov for det.
Når du lykkes - lykkes vi.
I Djøf ønsker vi at afspejle samfundets mangfoldighed. Derfor opfordrer vi dig til at søge stillingen uanset din alder, køn, religion, etnisk tilhørsforhold eller handicap.