Erfaren jurist til køb og salg af virksomheder

– M&A-specialist til vores juridiske afdeling 

 

Har du solid erfaring med køb og salg af virksomheder, selskabsretlige forhold og generel erhvervsret? Trives du i rollen som betroet juridisk rådgiver for ejerledere og virksomheder og en stærk sparringspartner for kollegaer i kunderettede roller? Er du serviceminded og får du energi af at kombinere høj faglighed med en jordnær og kommerciel tilgang og af at være tæt på både kunder og kollegaer i hverdagen?

 

Vi er i rivende udvikling og udvider vores juridiske afdeling. Derfor søger vi en erfaren jurist (min. 5–7 års erfaring), gerne med advokatbaggrund eller tilsvarende tung M&A-erfaring. 

 

Roesgaard og inforevision er begge en del af Cedra Danmark. Cedra Danmark er etableret af Roesgaard i Horsens, inforevision i Søborg og kapitalfonden Adelis. Vores ambition er at skabe Danmarks bedste og største revisions- og rådgivningsvirksomhed for SMV-segmentet. Vi er i dag ca. 300 medarbejdere i alt. 

 

Din rolle hos os

Du vil indgå i det juridiske team, som i dag består af ca. 25 medarbejdere, der leverer juridiske løsninger til kunder i hele Danmark. Din daglige gang bliver hos enten Roesgaard i Horsens eller hos inforevision i Søborg, hvor du kommer til at arbejde tæt sammen med kollegaer i kunderettede funktioner i virksomhederne i Cedra Danmark.

 

Du kommer blandt andet til at arbejde med:

  • køb og salg af virksomheder, herunder strukturering af transaktioner
  • udarbejdelse og forhandling af overdragelsesaftaler og tilhørende dokumenter
  • juridisk due diligence i samarbejde med kollegaer inden for revision og rådgivning
  • selskabsretlige og kontraktretlige problemstillinger, herunder omstruktureringer
  • løbende juridisk rådgivning til kunder

Du får en rolle med stor selvstændighed, direkte kundekontakt og et tæt samarbejde med kolleger på tværs af fagligheder, hvor din juridiske vurdering bliver lyttet til og brugt.

 

Det vi leder efter

Du er jurist med min. 5–7 års erfaring og har solid erfaring med M&A/virksomhedsoverdragelser fra et advokatkontor, revisions-/rådgivningshus eller en anden kommerciel juridisk funktion. 

 

Fagligt er du stærk inden for M&A og selskabsret, og du er vant til at omsætte kompleks jura til kommercielle løsninger, som kunderne kan bruge i praksis. Som person er du:

  • tillidsvækkende og klar i din kommunikation
  • nysgerrig på forretningen bag juraen
  • samarbejdsorienteret og trives med at spille kolleger gode på tværs af fagligheder og huse

Du trives med ansvar og en hverdag, hvor tingene løses i fællesskab og med blik på kundens samlede situation. Du er en holdspiller, der naturligt kan veksle mellem at træde i karakter i den direkte rådgiverrolle over for vores kunder og samtidig være en stærk sparringspartner for kollegaer på tværs af fagligheder og kunderettede funktioner og spille dem stærkere i deres rådgiverrolle.

 

Det du får hos os

Du bliver en del af et stærkt fagligt miljø, hvor jura, revision, skat og rådgivning spiller tæt sammen, og hvor vi hjælper ejerledere og virksomheder med både daglige og strategiske beslutninger. 

 

Hos os får du:

  • mulighed for at arbejde med spændende transaktioner
  • et tæt samarbejde med beslutningstagere med korte veje fra idé til handling
  • en kultur præget af ordentlighed, høj faglighed, fleksibilitet og en uformel omgangstone, hvor vi både tager arbejdet og menneskerne alvorligt
  • gode muligheder for kompetenceudvikling og faglig sparring
  • indflydelse på udviklingen af M&A-området og de juridiske ydelser på tværs af Roesgaard, inforevision og i Cedra Danmark

Er det dig, vi leder efter?

Hvis du kan se dig selv som vores nye erfarne jurist med fokus på køb og salg af virksomheder – med lyst til at tage ansvar, skabe værdi for kunderne og være en synlig juridisk sparringspartner på tværs af husene i Cedra Danmark – så hører vi meget gerne fra dig.

 

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte:


 Peter Agentoft Nielsen, partner, mobil: 40 94 08 00  
eller Peter Heide Wessel, partner, mobil: 23 70 65 66

 

Send din ansøgning og dit CV via linket her på siden. Vi holder samtaler løbende.

Send ansøgning

Kontakt os

ROESGAARD Godkendt Revisionsaktieselskab
Sønderbrogade 16
8700 Horsens

Charen Lizbeth Nyborg

+45 3024 2108

Send ansøgning