Brædstrup Implantat Center vokser – vil du med på holdet?
Vi søger 1-2 klinikassistenter med tiltrædelse snarest muligt.
Brædstrup Implantat Center er en af landets største og mest specialiserede henvisningsklinikker, og vi fortsætter med at vækste. Med et stigende antal henvisninger og et stærkt fagligt miljø har vi brug for nye kolleger, der har lyst til at være en del af vores udvikling.
Hvem er vi?
Vi er i dag 52 engagerede medarbejdere, der hver dag arbejder tæt sammen om at give vores patienter den bedst mulige behandling og oplevelse. Klinikken rummer et bredt og højt specialiseret team med kæbekirurger, ortodontister samt tandlæger med særlige kompetencer inden for parodontose, endodonti, bidfunktion og behandlingsplanlægning. Vi udfører også behandlinger i fuld narkose i samarbejde med vores faste narkoseteam. Implantatbehandlinger, større rekonstruktioner og avanceret parodontosebehandling er blandt vores kerneområder, og vores forebyggende tilgang er en vigtig del af vores identitet.
Hos os bliver du også en del af O Dental – en nordisk tandlægekæde med fokus på høj faglig kvalitet, ordentlighed og stærkt kollegialt fællesskab. Du får dygtige kolleger, der står klar til at hjælpe dig godt i gang. Vi sørger for en grundig introduktion og sætter en ære i, at du føler dig som en vigtig del af teamet fra første dag.
Jobbet
Hos os får du en arbejdsdag fuld af variation, faglige udfordringer og samarbejde på tværs af specialer. Du vil hurtigt opleve, at vi lægger stor vægt på et godt arbejdsmiljø, humor, omsorg og et stærkt kollegialt fællesskab. Vores hverdag er travl, men præget af nærvær og høj kvalitet i alt, hvad vi gør.
Klinikken er moderne og rummelig med 13 lyse behandlingsrum og avanceret udstyr som CBCT-scanner, mikroskoper og intraorale scannere. Vi arbejder i et miljø, hvor udvikling, læring og faglig nysgerrighed altid er i fokus, og hvor nye idéer og forbedringer bliver taget imod med åbne arme.
Vi leder efter dig, der…
Vi glæder os til at byde vores nye kollega velkommen og give dig muligheden for at blive en del af et varmt og professionelt fællesskab.
Vil du være med?
Send din ansøgning til tandlaegehuset@implantatcenter.dk.
Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte
klinikchef Helle Antonsen eller tandlæge Birgitte Skadborg på 75 75 12 36.
Læs gerne mere om os på vores hjemmeside.
Brædstrup Implantatcenter
Tinghuspladsen 6
8740 Brædstrup
Danmark Nordjylland
Birgite Skadborg
Moderselskabet, Oris Dental, blev grundlagt i 2016, da seks norske tandklinikker gik sammen med et ønske om at udnytte potentialet i et større fagligt fællesskab. Siden da er de seks vokset til 130 klinikker og elleve laboratorier i Norge og Sverige. I Danmark hedder vi O Dental, men med vores klinikker er vi en del af det store skandinaviske fællesskab i Oris Dental.
Helt fra starten har det været essentielt at have tandlæger i centrale positioner for at sikre, at kæden drives med beslutningstagere, som sætter faget og kunden/patienten først. Med specialister i administrationen kan klinikkerne have fuldt fokus på patienten, samtidig med at de sikrer en moderne, effektiv og bæredygtig drift.