Servicekoordinator til Sahva i Brøndby

- vær med til at skabe et liv i bevægelse

 

Har du et kæmpe servicegen og en god logistisk sans? Og drømmer du om et job, der indeholder et godt mix af service-, logistik- og administrative opgaver? Så er du måske vores nye servicekoordinator. 

 

Vores nuværende servicekoordinator har fået nye opgaver et andet sted i afdelingen, og derfor søger vi en ny kollega, der kan overtage stafetten og være en vigtig back-up for vores behandlere. 

 

Vi tilbyder dig en aktiv hverdag med mange forskellige opgaver, hvor du automatisk får et stort netværk, da du er i kontakt med mange kollegaer og kunder hver dag. Du bliver en del af et mangfoldigt og engageret team med mange fagligheder, hvor hjælpsomme kollegaer glæder sig til at tage imod dig. 

 

Du får fast arbejdssted på vores hovedklinik i Brøndby, men køreture på Sjælland kan forekomme ved akut behov. Stillingen er på fuldtid med opstart d. 1. maj 2026.

 

Din hverdag i jobbet

Du bidrager med en effektiv håndtering af det fysiske vareflow, så de produkter, behandlerne skal bruge, er på det rette sted i rette tid. Dine opgaver bliver bl.a. at:  

 

  • Modtage og sende varer mellem vores klinikker, centrallager og produktion med to faste korte kørsler med produkter dagligt, imellem vores klinik og produktion.
  • Følge op på modtagne produkter, lagerstyre transit- og gipselager, foretage opkald til kunder, der skal bookes eller have ændret deres tid, lave mindre varebestilling, gennemgå afdelingspostkasse og fordele mails. 
  • Assistere kolleger med lettere gipsarbejde.

 

Hvem er du? 

Din vej til jobbet kan være mange, og vi forestiller os, at: 

 

  • Du har flair for logistik og meget gerne konkret erfaring med at modtage og sende varer
  • Du har erfaring fra detailbranchen eller en funktion med en høj grad af kundeservice
  • Du er vant til at bruge PC dagligt og sætter dig let ind i brugen af nye systemer. 

 

Derudover er det vigtigt, at du stortrives i et job, hvor du er meget aktiv og har få stillesiddende opgaver. Som person er du ikke bange for at tage fat eller blive beskidt, hvis opgaven kræver det, og du møder dine omgivelser med en fleksibel og serviceminded indstilling. Vi sørger selvfølgelig for, at du får en god og grundig oplæring i dine opgaver. 

 

Det er et krav, at du har almindeligt kørekort.  

 

Hvad vi tilbyder 

Hos Sahva bliver du en del af et fagligt højt miljø og et fællesskab med gode interne muligheder for faglig og personlig sparring. Du bliver mødt af en rummelig, resultatorienteret og inkluderende kultur, hvor udveksling af meninger og holdninger bliver værdsat.


Vi har fokus på medarbejdertrivsel. Det betyder, at vi arbejder aktivt med resultaterne af vores tilfredshedsundersøgelser og APV, og som medarbejder bliver du involveret, så du får indflydelse på vores fælles trivsel. For at skabe et sundt arbejdsmiljø er Sahva en røgfri arbejdsplads. 


Vores ledere har løbende dialog via 1:1-samtaler med vores medarbejdere, og de arbejder ud fra et veldefineret ledelsesgrundlag, som bygger på en troværdig, respektfuld, motiverende og resultatorienteret ledelsesadfærd, som sikrer, at vi udnytter dit potentiale. 

 

Er du interesseret?

Kan du se dig selv udfolde dit talent i jobbet? Så send os dit CV 5. marts 2026.

 

Du behøver ikke at skrive en ansøgning, men vi spørger til din motivation, når du søger i vores rekrutteringssystem.  

 

Har du spørgsmål om jobbet, er du velkommen til at kontakte klinikchef, Pierre Bygsø Strauss, telefon 51 80 35 62. 

Kontakt os

Sahva Ottobock Care
Nykær 68
2605 Brøndby

Pierre Bygsø Strauss

Klinikchef

+45 51 80 35 62

Ansøg her
{"street":"Nykær 68","city":"Brøndby","state":null,"zip_code":"2605","country":null,"latitude":"55.6692154","longitude":"12.4385194"}