Supporter til journalsystemerne DentalSuite og Nexta
– hvor faglighed, fællesskab og mening går hånd i hånd
Vil du bruge din klinikerfaring på en ny måde – og samtidig gøre en reel forskel for tandklinikker i hele landet?
Hos Plandent i Vallensbæk søger vi en ny kollega til supportteamet for DentalSuite og Nexta. Et team bestående af fem tidligere klinikassistenter, som kender hverdagen i klinikken indefra – og som hver dag hjælper andre med at få mest muligt ud af deres digitale værktøjer.
Her bliver du en del af et trygt, fagligt stærkt og positivt arbejdsmiljø, hvor vi hjælper hinanden, griner sammen og tager både opgaven og relationen alvorligt.
Hvem er vi?
Vi prioriterer kvalitet, nærvær og ordentlighed i alt, hvad vi gør. Vores mål er ikke bare at svare hurtigt – men at levere værdifulde, præcise og menneskelige svar, der faktisk hjælper vores kunder videre.
Du kommer til at samarbejde tæt med kolleger i IT-support, klinisk support, udviklingsafdelingen og øvrige fagspecialister i Plandent. Sammen løfter vi opgaven – og hinanden.
Om dig
Du er energisk, empatisk og positiv. Du kommunikerer tydeligt og engageret, også når tingene er komplekse.
Du arbejder struktureret og trives både i samarbejdet med andre og i selvstændige opgaver, hvor du tager ansvar og initiativ.
Vi forestiller os, at du:
-har en tandfaglig baggrund
-har erfaring med journalføring, reception, bogføring eller andre administrative opgaver på en tandlægeklinik
-har arbejdet med DentalSuite og/eller Nexta
-taler og skriver dansk flydende og kan kommunikere på engelsk
Kendskab til e-conomic er en fordel – ikke et krav.
Relevant ren straffeattest er en forudsætning.
Dine opgaver
Hverdagen er varieret, og ingen dage er ens. Dine opgaver vil bl.a. være:
-Telefon-, chat- og fjernsupport i brugen af DentalSuite og Nexta
-Rådgivning og formidling af løsninger som Online Booking, SMS -Service, EDI, Secure Connect, FMK og e-Boks
-Konsulentopgaver
-Dokumentation og videndeling i teamet
Hvad tilbyder vi?
-En uformel, munter omgangstone og et stærkt kollegialt fællesskab
-Grundig introduktion og løbende efteruddannelse
-Personlig og faglig udvikling – vi vokser, når du vokser
-En arbejdsplads med fokus på trivsel, psykologisk tryghed og arbejdsglæde
-En innovativ og markedsledende virksomhed inden for sundheds-IT
-En B Corp-certificeret arbejdsplads, hvor ansvarlighed og menneskelighed er dokumenteret – ikke bare ord
-Fuldtidsstilling med løn efter kvalifikationer, pension og sundhedssikring
Jobsted
Plandent, Jydekrogen 16, 2625 Vallensbæk
Du bliver en del af vores engagerede DentalSuite- og Nexta-supportteam med reference til vores Supportchef.
Har du spørgsmål til stillingen, er du meget velkommen til at kontakte Teamleder Heidi Heegaard på tlf. 31 53 88 24 eller heidi.heegaard@plandent.dk.
Send din ansøgning og CV – som naturligvis behandles fortroligt – senest 27. februar 2026.
Vi indkalder til samtaler løbende og ser gerne tiltrædelse 1. maj 2026.
Plandent A/S
Jydekrogen 16
2625 Vallensbæk
Danmark Hovedstaden
Lidt om Plandent AS
Plandent er ejet af den finske Planmeca-koncern, som er en af verdens største producenter af højteknologisk dentaludstyr.
I Plandent er vi drevet af at udvikle og forbedre tandklinikker og sikre tryghed i patientbehandlingen. Derfor har vi overdrevet fokus på kunden, i alt hvad vi gør. Samtidig tager vi et aktivt medansvar for det samfund og det fællesskab, vi er en del af. Det betyder, at vi altid overvejer vores ansvar og bidrag til fordel for miljø, klima og sociale faktorer.
Plandent er B Corp-certificeret. Dermed forpligter vi os til at dokumentere og fortsat leve op til de høje standarder, der ligger til grund for certificeringen: sikring af medarbejdertrivsel, transparens og diversitet i ledelsen, støtte til lokalsamfundet, kundetilfredshed, minimering af det samlede miljøaftryk.
Vi ønsker, at Plandent skal være en meningsfuld arbejdsplads, og derfor har vi fokus på formål, tilhørsforhold, personlig udvikling og ledelse for at sikre god udvikling for de mere end 160 kollegaer, som arbejder på kontorerne i Vallensbæk, Båring og Aarhus.