Vi søger en Startup Scout til vækstprogrammer for startups
Vil du arbejde med at finde de mest spændende startups til vores vækstprogrammer for bl.a. klimatech og deeptech startups?
DTU Science Park søger en Startup Scout, der har mod på at arbejde struktureret og datadrevet med leadgenerering og outreach til startups, som potentielt kan deltage i vores vækstprogrammer.
Du bliver en del af vores Startup Services team, hvor du skal arbejde med systematisk at identificere, kvalificere og kontakte relevante startups gennem forskellige kanaler. Arbejdet indebærer både research, opbygning af lead pipelines og løbende opfølgning – alt sammen med fokus på at skabe et solidt flow af kvalificerede leads.
Du får et indgående kendskab til startupøkosystemet og nogle af Danmarks førende vækstprogrammer i et intensivt og sjovt miljø. Stillingen er deltid og kan kombineres med studie.
Dine primære opgaver vil være:
Den rette kandidat:
Er i stand til at arbejder struktureret og fokuseret med veldefinerede desktop-opgaver og trives med at sikre fremdrift og momentum i sine opgaver, særligt når deadlines nærmer sig.
Du kan systematisk opbygge, opdatere og vedligeholde vores database over startups i vores CRM-system og har sans for kvalitet i data, research og dokumentation.
Samtidig har du mod på og lyst til at række ud til nye leads via mail og telefon, hvor du indgår i en konstruktiv dialog, lærer startups at kende og formår at formidle vores vækstprogrammer på en professionel og tillidsvækkende måde.
Du har gerne et vist kendskab til startupverdenen, men vigtigst er din motivation for at lære, din strukturerede tilgang og din evne til at arbejde vedholdende med både outreach og opfølgning.
Du er enten studerende eller nyligt færdiguddannet og taler både dansk og engelsk.
Vi tilbyder:
Stillingen som Startup Scout
Stillingen er baseret på DTU Campus i Lyngby.
Hvordan søger du?
Er du interesseret i jobbet og har en profil, der matcher, hvad vi søger? I så fald send din ansøgning og CV via Elvium inden deadline d. 24/02.
Vi afholder samtaler d. 27/02 og 02/03 og ser frem til at høre fra dig.
Om Startup Services
I DTU Science Park ønsker vi at give startups adgang til de skarpeste eksperter, mentorer, investorer og ligesindede. Og det tror vi på letter deres vej til markedet. Deres passion og mål er det samme; de vil udvikle fremtidens teknologier og vækstvirksomheder, og det er vores opgave at guide og skabe de bedste betingelser for deres vækst.
Startup Services har til huse på DTU Campus i Lyngby og er eneste innovationshus i Danmark dedikereret til deep tech-startups. Vi hjælper startups på vej gennem vores vækstprogrammer, der bl.a. tæller Danish Tech Challenge, MedTech Growth m.fl.
Kender du DTU Science Park?
Vi skaber det rum, hvor deep tech-idéer udvikles og formes for hurtigere at blive til virkelighed og forretning. Og det forpligter. Derfor er det os, der tager ansvaret og lederskabet for at styrke forbindelserne mellem de virksomheder, der vælger at blive en del af DTU Science Park.
Om virksomhederne har brug for et skrivebord i Startup Services, kontorlokaler i Forskerparken, laboratorier, et domicil eller prototypeværksted, så har vi det, der skal til for at skabe det optimale rum for, at virksomhederne kan udvikle sig og indfri deres ambitioner.
Vi understøtter både det optimale community og de fysiske rammer for deep tech-virksomheder på alle niveauer.
DTU Science Park
Elektrovej 331
2800 Lyngby
Danmark Hovedstaden
Mads Rømer Svendsen