Marketing- og eventkoordinator til Sparekassen Thy

Vi søger en marketing- og eventkoordinator, da en af vores dygtige kolleger går på pension. Opgaverne er mangeartede, men fælles for dem alle er at der har brug for en omhyggelig, detaljeorienteret og selvstændig person til at få dem godt i mål!

 

Som marketing- og eventkoordinator vil du arbejde med:

 

Kommunikation og indkøb

  • Kundekommunikation i form af direct mails til kunderne, der er baseret på unikke kundeoplysninger og data, der flettes ind i breve og mails.
  • Udvikling, indkøb og koordinering af merchandise

Events, sponsorater og administration

  • Planlægning og afvikling af events og kundearrangementer herunder billethåndtering.
     Vi har ca. 100 forskellige events om årets, der kræver et indsats i marketing & kommunikation.
     Dem skal du være med til at løse med alt fra billethåndtering, invitationer og andre praktiske opgaver.
  • Aktivering af vores mange lokale sponsorater, der omhandler alt fra fysiske materialer til forskellige events til print af materiale for foreninger. 
  • Interne administrative og praktiske opgaver. 

Digitale og grafiske opgaver

  • Vedligehold og drift af vores website, billetsystem og interne webshopsx. Eksempelvis opdatering af indhold, oprettelse af medarbejdere m.m.
  • Redaktørrolle på SoMe, vores website og onlineannoncering (hvis du har kompetencerne)
  • Udvikling af grafik i Adobe CS og/eller Canva. F.eks. ud fra eksisterende skabeloner.
  • Opsætning af tryksager og grafiske produkter, eksempelvis mindre tryksager, visitkort o.lign.

For at lykkes i rollen skal du have stærke digitale kompetencer, være sikker i både mundtlig og skriftlig kommunikation og besidde gode kreative evner. Derudover er det vigtigt, at du har en relevant uddannelse, som understøtter opgaverne i jobbet som marketing- og eventkoordinator. Jobbet kræver, at du synes det er spændende med en afvekslende hverdag med et bredt spektrum af opgaver, der skal løses på kontoret og ”ude i marken”. Og så skal du have en meget struktureret tilgang til din opgaveløsning. 

 

I Sparekassen Thy har vi et stærkt lokalt engagement og investerer hvert år et betydeligt millionbeløb i lokale sponsorater. Du får en central rolle i at aktivere disse sponsorater i tæt samarbejde med dine kolleger. Samtidig bringer vi dine grafiske og kommunikative kompetencer i spil i arbejdet med Sparekassen Thy Fonden.

 

Vi kan love dig en god arbejdsplads!

Som en del af Sparekassen Thys strategi arbejder vi målrettet for at skabe succesfulde kundeoplevelser, hvor vi gør det rigtige rigtigt – sammen

Vi arbejder med to helt centrale områder: Vi vil have tilfredse kunder, der til enhver tid vil anbefale os til dem, de kender og vi vil have branchens højeste medarbejdertilfredshed. De to områder forstærker hinanden - og det skal du være med til at sikre. Du får et tæt samarbejde med din nærmeste leder og resten af afdelingen, der skaber gode rammer for din udvikling og sparekassens udvikling. 

 

Hvad tilbyder vi?

  • 6 kolleger, der bakker hinanden op, og en hverdag præget af ordentlighed, faglig stolthed og sunde værdier. 
  • et stærkt fagligt miljø og gode sparringsmuligheder
  • korte beslutningsveje og plads til både faglig og personlig udvikling
  • en kultur, hvor trivsel, fleksibilitet og balance er vigtige elementer
  • gode personalegoder, konkurrencedygtig løn og kantineordning
  • 300 kolleger på tværs af organisationen, der hjælper hinanden med at lykkes

Information, ansøgningsfrist og kontaktinformationer:

Vi holder løbende samtaler og lukker stillingen, når rette kandidat er fundet.

Stillingen er forventes at være en 32-37 timers stilling. Jobbet skal primært udføres fra hovedkontoret i Thisted, dog er det muligt ad hoc at arbejde hjemmefra. Alle medarbejdere i Marketing & Kommunikation er tilknyttet hovedkontoret.
 
Ønsker du at høre mere om stillingen, så kontakt vores Forretningsudviklingsdirektør Jakob Madsen, tlf. 99195035 / 61653370 / jam@sparthy.dk . Vil du vide mere om Sparekassen Thy som arbejdsplads, så er vores HR-direktør Hanne Bro Odde, tlf. 99195063 / 40387731 klar til at svare på alle dine spørgsmål. 

Send ansøgning

Ansøgningsfrist


Kontaktoplysninger
Sparekassen Thy
Store Torv 1
7700 Thisted

Hanne Bro Odde
HR-direktør
+45 9919 5063
hbo@sparthy.dk