Kundemedarbejder søges til Aarhus

Har du erfaring fra den finansielle sektor – særligt indenfor produktion og support – eller er du i dag rådgiver, men ønsker at bruge mere tid i rummet mellem rådgivning og produktion? Så er du måske den kundemedarbejder, vi leder efter til vores Serviceteam med fysisk lokation i Aarhus.

 

Om Serviceteamet

Som kundemedarbejder bliver du en del af vores serviceteam, der samarbejder både fysisk og digitalt for at sikre, at rådgiverne har mest mulig tid til at fokusere på kundernes behov. Serviceteamet er kendetegnet ved høj faglighed, tæt samarbejde og effektivitet. 

 

Dine opgaver vil være alsidige og kan bl.a. omfatte:

  • at hjælpe nye kunder godt ind i sparekassen
  • at støtte rådgiverne i arbejdet med eksisterende kunder
  • kundesager inden for bl.a. boligkøb/-salg, realkredit, investering og pension
  • dokumentproduktion og -håndtering
  • struktur- og understøttende opgaver på tværs af teamet
  • at være først på telefonerne og sikre en god kunderejse
  • at levere varm, professionel og nærværende service – fysisk og digitalt
  • deltagelse i et højt specialiseret serviceteam med fokus på effektivitet og samarbejde

Hvem er du?

Du arbejder i dag som kundemedarbejder, kunderådgiver, specialist – eller har en anden finansiel uddannelse.

 

Vi forestiller os, at du:

  • sætter en ære i ordentlighed og kvalitet
  • bevarer overblikket, også når der er travlt
  • har en inspirerende tilgang til både opgaver og kollegaer
  • trives med både selvstændigt arbejde og samarbejde
  • har bred faglig viden om finansielle ydelser

Hvad tilbyder vi?

Du bliver en del af et stærkt fællesskab med pt. 12 dygtige kollegaer. Vi tilbyder et arbejdsmiljø, hvor kollegaskab, trivsel, humor og arbejdsglæde vægtes højt – og hvor vi naturligvis hjælper hinanden, når der er brug for en ekstra indsats. Sammen skaber vi en hverdag med balance mellem arbejds- og familieliv, baseret på vores bærende værdier.

 

Som en del af Sparekassen Thys strategi arbejder vi målrettet for at skabe succesfulde kundeoplevelser, hvor vi gør det rigtige rigtigt – sammen. Vi vil ikke bare have tilfredse kunder – vi vil have kunder, der med glæde anbefaler os til andre.

 

Vi tilbyder:

  • et stærkt fagligt miljø og gode sparringsmuligheder
  • korte beslutningsveje og plads til både faglig og personlig udvikling
  • en kultur, hvor trivsel, fleksibilitet og balance er vigtige elementer
  • gode personalegoder, konkurrencedygtig løn og kantineordning
  • 300 kolleger på tværs af organisationen, der hjælper hinanden med at lykkes

Vil du være med?

Vi glæder os til at modtage din ansøgning. Vi afholder samtaler løbende.

 

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte: Bo Dall-Hansen, afdelingsdirektør – tlf. 41 95 02 48
 Ønsker du at høre mere om Sparekassen Thy som arbejdsplads, så kontakt: Hanne Bro Odde, HR-direktør – tlf. 99 19 50 63 / 40 38 77 31

 

Send ansøgning

Ansøgningsfrist


Kontaktoplysninger
Sparekassen Thy
Store Torv 1
7700 Thisted

Hanne Bro Odde
HR-direktør
+45 9919 5063
hbo@sparthy.dk