Frivillig søges!


Synes du, at gamle skakbøger, skakure og skakspil er spændende? Er det interessant at gennemse samlinger og måske lede efter en autograf fra en kendt stormester eller måske en verdensmester?

 

I Skakkens Hus - hjernens motionscenter® er vi så heldige, at vi løbende modtager donationer af skakbøger og samlinger fra passionerede spillere og arvinger. Vi søger derfor en frivillig ildsjæl, der kan hjælpe med at gennemse materialerne og vurdere, hvad der kan udstilles, gives som præmie eller sælges. På den måde finder materialerne et nyt hjem, samtidig med at de støtter en god sag.


DINE OPGAVER

  • Vurdering: Gennemgå donerede bøger, spotte "guldkornene", klassikere og autografer
  • Kuratering: Hvad kan bruges som præmier, indgå i vores bibliotek eller sælges
  • Salg: Oprette udvalgte bøger til salg via Skakshoppen.dk og i den fysiske butik i Sølvgade 

 HVEM ER DU?

  • Du er skakinteresseret og har en viden om skaklitteratur (eller har lyst til at lære det)
  • Du er systematisk og kan lide at have fingrene i fysiske bøger
  • Du behersker it, så du kan oprette bøger, finde tekster, billeder, deltage i onlinemøder mv.

 HVAD FÅR DU UD AF DET?

  • Du bliver en del af et unikt mødested med skakspil, læring og fællesskab
  • Du bliver den første til at åbne kasserne og gå på jagt efter guldkornene
  • Du sikrer, at skakarven får nyt liv, og at overskuddet støtter vores sociale læringsindsatser

 DET PRAKTISKE

Arbejdstiden er fleksibel og aftales nærmere, men vi forestiller os et par timer om ugen eller hele dage et par gange om måneden i Skakkens Hus - hjernens motionscenter® i Sølvgade 15, 1307 København K. Du kan også arbejde delvist hjemmefra, når opgaven tilsiger det.

 

ANSØGNINGSFRIST

Vi holder samtaler løbende og stopper rekrutteringen, når vi har den rette kandidat. Vi modtager kun ansøgninger og CV elektronisk via Skoleskak.dk/job. Vi glæder os til at høre fra dig!

 

Hør mere om stillingen hos generalsekretær, Mads Jacobsen, mads@skoleskak.dk / 2240 1488.