Er du klar til at lede og udvikle tvSyds digitale nyhedsdækning?
Stiger din puls, når nyheden breaker? Elsker du at være først og bedst med liveblog og video, så brugerne strømmer til? Og kan du holde hovedet koldt og være den, de andre kigger på, når det gælder?
Så er det dig, vi har brug for!
Med fare for at lyde som en stor kliché er tvSyd midt i en rivende digital udvikling. Men den er god nok. Aldrig har flere brugere forbrugt mere journalistik på vores digitale platforme – og vi er sultne efter meget mere.
Vi søger nu en forsideansvarlig, der selv er en stærk digital nyhedsreporter og historiefortæller.
Hvis det er dig, bliver du en del af et hold på tre forsideansvarlige, der på skift har ansvaret for, at tvsyd.dk hver dag står knivskarpt med de bedste, vigtigste og største historier og levende billeder fra vores landsdel.
Når du ikke er forsideansvarlig, arbejder du enten som digital reporter eller som reporter på vores nyhedsredaktion.
I jobbet får du brug for en masse forskellige kompetencer. Nogle har du sikkert allerede, andre lærer du hurtigt. F.eks.:
At overvåge og fange døgnets vigtigste nyheder sammen med det digitale team. At styre slagets gang i breaking-situationer. At idéudvikle og identificere historier på tekst og særligt video, som tvSyds brugere vil bruge tid på – også på dage, hvor de ikke falder ned fra himlen af sig selv. At dele din store viden om brugernes behov, brugerdata og digital journalistik med resten af huset.
Med jobbet følger masser af ansvar for udvikling – både af nye journalistiske formater og af vores digitale platform. Et tæt samarbejde med husets reportere, fotografer og redaktører om hver dag at give vores brugere det hurtige overblik og det grundige indblik, hvor vi insisterer på svar og med de levende billeder som vores DNA. En hverdag, hvor vi fejrer vores sejre og lærer af det, vi kan gøre bedre. Opbakning og tillid til, at du hver dag gør dit bedste.
Du skal være klar til at arbejde cirka en weekend om måneden – til gengæld har du hverdagsfridage.
Hvis du har spørgsmål, så ring eller skriv til nyhedschef Rikke Baltzer: riba@tvsyd.dk / 41933907
Ellers send et CV, en ansøgning og et par eksempler på noget af dit arbejde, du er mest stolt af, senest fredag den 17. april.
tvSyd
Media Park 1
6000 Kolding
Rikke Baltzer
Om tvSyd
tvSyd er en af i alt otte selvstændige regionale tv-stationer, der dagligt sender nyheder og aktualitetsprogrammer på TV2 Danmark samt på egne digitale platforme. Vi er finansieret over finansloven, og vores public serviceforpligtelser står beskrevet i vores kontrakt med Kulturministeriet, som er en del af medieforliget i Folketinget.