Uddannet kok på fuldtid til Djøf Restaurant og Kantine

I Djøf har vi fokus på godt værtskab og madoplevelser i topklasse – for både medlemmer, kursister, gæster og kolleger. Nu søger vi en uddannet kok til Djøf Restaurant og Kantine, som vil være med til at skabe velsmagende mad og gode oplevelser hver dag. Sammen løfter vi opgaverne med mange forskellige måltider fordelt på to lokationer og to køkkener: Djøf Møde og Event på Nørre Voldgade og personalekantinen på Gothersgade. 


Tilsammen betjener vi hver dag cirka 250-400 medlemmer, kursister, gæster og kolleger.

Du bliver en del af et fagligt stærkt køkkenteam, hvor vi arbejder tæt sammen, hjælper hinanden og har fokus på kvalitet, smag og et godt arbejdsmiljø. Vi søger en kok, der trives i den daglige produktion, og som har lyst til at bidrage med gode idéer, initiativ og høj faglighed.

Du er med til at sikre god smag, høj kvalitet og leverancer til tiden – og du bidrager til det gode humør i køkkenet. 


Vi ønsker os at du:

  • er uddannet kok
  • elsker at lave god mad til dine kolleger og gæster
  • har et positivt sind
  • kan lide at have travlt, fordi du ved, at teamet bakker op, og at vi sammen når i mål
  • er glad for at arbejde i et køkken, hvor du kan bidrage med egne idéer og initiativer
  • har erfaring fra kantine, mødeforplejning eller lignende køkkenproduktion
  • er en fagligt stærk kok, der sætter en ære i god smag, høj kvalitet og flotte anretninger
  • trives med at være en del af den daglige produktion
  • samarbejder godt og bidrager til et godt arbejdsmiljø og en god stemning i køkkenet
  • møder både kolleger og gæster med en imødekommende og positiv tilgang
  • er kreativ og har interesse for bæredygtighed, gode råvarer og mad med omtanke

Vi tilbyder:

  • et fantastisk team med dygtige og motiverede kolleger
  • et køkken med høj faglighed, god energi og tæt samarbejde
  • mulighed for at præge hverdagen med idéer og initiativer
  • en arbejdsplads med fokus på bæredygtighed – masser af grønt, mindre kød, lokale råvarer, økologi og mindre madspild
  • en spændende hverdag i en organisation med fokus på kvalitet, faglighed og gode oplevelser

Som ansat i Djøf kan du glæde dig til:

  • god balance mellem arbejde og fritid samt et godt arbejdsmiljø, hvor vi værdsætter hinanden
  • arbejdstid mandag til fredag kl. 7-15
  • jævnlige sociale og faglige arrangementer
  • 6 ekstra fridage om året og fri på andre udvalgte dage i året
  • lækker, klimavenlig frokostordning
  • attraktive vilkår såsom sundhedsforsikring, forlænget periode med fuld løn under barsels-/forældreorlov, fleksibel pensionsordning, fri til børns sygedage, omsorgsdage mm.

Det med småt

Stillingen er på fuld tid med tiltrædelse snarest muligt. Arbejdstiden er som udgangspunkt mandag til fredag kl. 7-15. Din arbejdsplads bliver i Djøf på Gothersgade 133 og Nørre Voldgade 106, København. Løn og pension efter kvalifikationer med udgangspunkt i relevante aftaler. Vi indkalder løbende til samtaler og lukker opslaget når vi har fundet den rette kandidat.

Tiltrædelse er snarest muligt. 


Læs mere om Djøf som arbejdsplads på www.djoef.dk/arbejdsplads.


Lyder det som et match?

Er du nysgerrig men har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte køkkenchef Lars Dybdal-Nielsen på 26 20 43 69 eller ldy@djoef.dk. Er du allerede overbevist, så send din ansøgning og CV via ansøgningslinket her på siden.


I Djøf arbejder vi løbende på at minimere bias i vores rekrutteringsproces. Vi lægger vægt på dine faglige og personlige kompetencer frem for fx køn, alder eller etnicitet – og opfordrer dig til at søge, hvis du vurderer, at du matcher de ønskede kompetencer og den beskrevne profil.

Ansøg her

Kontaktinfo

Djøf
Gothersgade 133
1123 København K
Danmark Hovedstaden

Lars Dybdal-Nielsen

Køkkenchef

+4526204369

Djøf er akademikernes og ledernes fagforening. Vi er et fagligt fællesskab for over 100.000 medlemmer i det private og offentlige - og studerende ved de merkantile og samfundsvidenskabelige uddannelser. Vi driver faglig udvikling og inspiration, 1:1 rådgivning og karrieresparring - og debat om de svære dagsordener og fremtidens arbejdsmarked. Vi bygger netværk og relationer mellem fagligt ligesindede. Vi arbejder for at sikre ordentlige løn- og arbejdsvilkår. Og vi bakker dig op - også juridisk, hvis du får behov for det. 


Når du lykkes - lykkes vi.  


I Djøf ønsker vi at afspejle samfundets mangfoldighed. Derfor opfordrer vi dig til at søge stillingen uanset din alder, køn, religion, etnisk tilhørsforhold eller handicap.

{"street":"Gothersgade 133","city":"København K","state":"Hovedstaden","zip_code":"1123","country":"Danmark","latitude":"55.6846627","longitude":"12.5724482"}
Ansøg her