Medarbejder til trykkeri - natarbejde 

Vil du arbejde i en moderne produktion med stærkt sammenhold og en ambitiøs tilgang til opgaverne? 

Så kunne du være den kollega, vi søger til natholdet i vores trykkeri i Støvring. 

Hvad bliver du en del af?

Mekoprint er en nordjysk familie- og produktionsvirksomhed, der har oplevet stor vækst gennem de seneste år. Vi er fordelt på fire divisioner, hvor du bliver en del af Mekoprint Graphic Electronics i Støvring.  Her producerer vi kundetilpasset printet elektronik og grafiske løsninger på fleksible, strækbare folier til high- end produkter bl.a. til medicinalindustrien og hårde hvidevarer. Du vil arbejde med produktion til store, internationale brands som bl.a. Miele, Bosch, Grundfos, Danfoss, Abena. 

Dine opgaver

  • Betjene og overvåge vores rulle-til- rulle maskine (Kamman)
  • Sikre stabil drift og høj kvalitet 
  • Tage medansvar for et optimalt og effektivt produktions flow 
  • Optimere trykopgaver i tæt samarbejde med dine kolleger

Stillingen er på 37 timer og arbejdstiden er fra kl. 20:30-06:15 fordelt fra mandag aften til fredag morgen. Der er tale om fast natarbejde uden mulighed for at overgå til daghold. 

Din baggrund

Du kan have to indgange til dette job: 

  • Faglært
    Du er grafisk tekniker eller serigraf - erfaring med rulle-til-rulle processer er en fordel, men ikke et krav.
  • Eller teknisk erfaring
    Du har arbejdet med maskiner eller produktion og er vant til at tage ansvar for drift. Vi sørger for grundig oplæring i processerne. Det vigtigste er, at du har viljen til at udvikle dig i rollen og tage ansvar for driften i nattetimerne. 

Lidt mere om dig:

  • Via din erfaring fra tidligere stillinger forstår du, hvad leverings- og kvalitetssikkerhed betyder for vores kunder.
  • Du arbejder gerne selvstændigt, men forstår også at et tæt samarbejde med dine kolleger er med til at sikre stabil drift og høj kvalitet.
  • Du tager ansvar og har øje for opgavens betydning.
  • Du er vant til at bruge IT i dit daglige arbejde og kan begå dig på dansk og engelsk.

Derfor skal du søge jobbet

Du får en hverdag i et moderne, automatiseret produktionsmiljø og bliver en del af et team på 12 kolleger og en leder. Du bliver oplært grundigt, så du bliver tryg i både maskiner og processer.

På natholdet er I to på arbejde ad gangen, så du har både ansvar og sparring i hverdagen.

Vi tilbyder personalegoder som kantineordning, frugtordning, sundhedsforsikring, pensionsordning samt målrettet kompetenceudvikling.

Vil du med på holdet?

Send os din ansøgning og CV hurtigst muligt. Har du spørgsmål til jobbet, kan Teamleder, Charlotte Mulbjerg træffes på + 45 8110 6301. Enhver henvendelse behandles naturligvis fortroligt. 

Charlotte har selv en lang erfaring med serigrafisk tryk, er censor på grafisk teknikeruddannelsen og en inkluderende og empatisk leder, der har skabt et team, der løfter i flok og har respekt for hinanden.
 

Lær dine (måske) kommende kolleger at kende

Ansøg her

Kontakt os:

Mekoprint Graphic Electronics
Hermesvej 2
DK-9530 Støvring
Danmark Nordjylland

Charlotte Mulbjerg

Team Leader

+4599365944

Vi leder nye veje sammen

I Mekoprint er samarbejde og nysgerrighed afgørende for vores succes. Vi kombinerer avanceret teknologi og teamsamarbejde med ambitionen om at skabe løsninger, der leder nye veje for og med vores kunder.

Vil du være en del af en stor international vækstvirksomhed, der samtidig har benene solidt placeret i den jyske muld?

Trives du med at arbejde i mindre teams, hvor tæt samarbejde, faglig stolthed og innovation er nøgleord for at lykkes? 


Så send en ansøgning til os, og lad os måske lede nye veje for fremtiden sammen.

Om Mekoprint


Mekoprint er en international udviklings- og produktionspartner med speciale i kundetilpassede elektroniske og mekaniske komponentløsninger til krævende industrier. Med over 70 års erfaring og dyb specialistviden leverer vi innovative løsninger, der understøtter vores kunders behov – med fokus på kvalitet, skalerbarhed og fremtidssikrede løsninger.

Vi bruger vores nysgerrighed og gode teamsamarbejde til hver dag at skabe værdi for og med vores kunder. Som medarbejder, kunde eller samarbejdspartner vil du opleve et ligeværdigt og engageret samarbejde, hvor vi aktivt udfordrer status quo og søger at lede nye veje.

Vores styrke ligger i kombinationen af kompetencer og knowhow – bakket op af 40 produktionsteknologier, 15 lokationer i Danmark, Sverige, Polen, Ukraine og Serbien samt et globalt netværk af mere end 20 produktionspartnere. Ligesom vi investerer langsigtet i teknologi og bæredygtige løsninger, fokuserer vi på at sikre og øge medarbejdertrivsel gennem nærværende og handlekraftig ledelse.


Se mere på vores hjemmeside