Bliv SOSU-assistent på Diakonissestiftelsens nye friplejehjem i Vallensbæk – søg på kun 15 minutter!


👉Klik her for at komme i gang. (Når du trykker på linket, bliver du bedt om at indtaste din e-mail, og efterfølgende en kode, som du får sendt til din e-mail).


Bliv en del af Diakonissestiftelsens helt nye friplejehjem, Louisehjemmet. Vi leder efter dig, der har lyst til at være med helt fra starten – uanset om du trives bedst i en dagvagt eller en aftenvagt. 

 

Sådan kunne en typisk vagt se ud for dig

Du møder ind og bliver budt velkommen af Layla, der også er SOSU-assistent, og Per, der er SOSU-hjælper. I starter med overlevering fra det forrige hold. Har Fru Hansen i stueetagen været urolig? Har hr. Jensen, der er KOL-patient, brug for ekstra opmærksomhed? I gennemgår dagens beboere sammen og fordeler opgaverne mellem jer.

 

Du tager dig af plejen hos de tildelte beboere. Hos fru Andersen hjælper du med personlig pleje og doserer hendes medicin – og du opdager et begyndende tryksår. Du dokumenterer i Cura og melder det videre til den ansvarshavende. Hos hr. Mortensen er badet ikke bare et bad – det er tyve minutters samvær, hvor du lytter, observerer og giver sårpleje på hans ben.

 

Midtvejs i din vagt kommer en beboers datter forbi. Hun har brug for at vende, hvordan faren har det, efter at han er flyttet ind.  Du ved at kontakten med de pårørende har stor betydning for farens trivsel, kvaliteten af plejen og det daglige samarbejde i huset. Du tager derfor en god snak med hende.

 

Senere på vagten er der lidt pres. En kollega på 1. sal er blevet syg, og I aftaler, at du går op og hjælper med medicinhåndtering og maden. Det er nyt for dig at være på den anden afdeling, men du kender de fleste navne, og hr. Petersen er glad for at se dig.

 

Du runder af med dokumentation, en sidste snak med kollegerne om, hvad næste hold skal vide, og en fornemmelse af, at du ikke nåede alt – men at det, du nåede, betød noget og gjorde en positiv forskel.

 

Ovenstående er et tænkt eksempel hvis du kan se dig selv i det, så læs videre.

 

Hvad kan du forvente af os?

Hos os får du ordentlige forhold og en arbejdsplads, hvor mennesket – både beboeren og dig – er det vigtigste. 


Vi tilbyder bl.a.:

  • Et helt nyt sted at sætte dit præg – du er med fra start og er med til at forme kulturen, rammerne og hverdagen.
  • Et lille, overskueligt hus med 48 beboere, hvor du kender alle, og alle kender dig.
  • En flad organisation med tilgængelig ledelse, der både er på gulvet og på kontoret.
  • Høj faglighed og åben sparring – du er ikke alene om medicinen eller komplekse plejeforløb, og du kan altid spørge en kollega. Vi værdsætter feedback meget højt.
  • Fleksibilitet – mulighed for at bytte vagter, og en hverdag, hvor vi finder løsninger sammen.
  • Et stærkt værdigrundlag med mere end 160 års tradition for omsorg og ordentlighed bag dig.
  • Mulighed for at arbejde med velfærdsteknologi – vi udvikler os hele tiden, og du er med til at præge, hvordan vi bruger det.

 

Drop CV og ansøgning – det tager kun 15 minutter!

Vi bruger Caseflow til denne rekruttering, hvilket sikrer en fair og struktureret proces, hvor vi kun ser på dine kompetencer og din motivation – intet andet.


Derfor behøver du ikke sende en traditionel ansøgning og CV. I stedet besvarer du blot nogle få spørgsmål om jobbet, og så er du hurtigt tættere på en samtale!

 

👉Klik her for at komme i gang. (Når du trykker på linket, bliver du bedt om at indtaste din e-mail, og efterfølgende en kode, som du får sendt til din e-mail).

 

Praktisk info

  • Arbejdssted: Louisehjemmet Vallensbæk, Gymnasievej 39, 2625 Vallensbæk.
  • Arbejdstid: Vi søger både dagvagter på 30-37 timer (weekendvagt hver 3. weekend) og aftenvagter på 28 timer (5-2, weekendvagt hver anden uge)
  • Tiltrædelse: August, september eller oktober 2026 – afhængigt af stilling.
  • Ansøgningsfrist: Vi indkalder løbende – så søg hellere før end siden.

Spørgsmål?

Du er meget velkommen til at kontakte en af vores afdelingsledere:

  • Anne Andersen, afdelingsleder for 1. salen – annd@diakonissen.dk
  • Mette von Rosen, afdelingsleder for stueetagen– mevr@diakonissen.dk

Om Louisehjemmet og Diakonissestiftelsen

Louisehjemmet Vallensbæk er Diakonissestiftelsens første friplejehjem. Det er en hestesko-formet bygning med 48 boliger fordelt på stueetagen og 1. sal, omgivet af haver og rekreative områder. Vi er et lille hus med ca. 50 medarbejdere, og vi har plads til 11 nye SOSU-assistenter, så du kommer til at være med fra starten.


Hverdagens faste gøremål er planlagt med ro, nærvær og overskuelighed for øje, og indretningen er bygget med respekt for ældre med forskellige behov.


Læs mere om Louisehjemmet Vallensbæk her.

Ansøg her

Kontakt os:

Louisehjemmet Vallensbæk
Gymnasievej 39
2625 Vallensbæk

Mette von Rosen

Afdelingsleder

Anne Andersen

Afdelingsleder

Se vores ledige stillinger her

{"street":"Gymnasievej 39","city":"Vallensbæk","state":null,"zip_code":"2625","country":null,"latitude":"55.6549859","longitude":"12.3611801"}

Om Diakonissestiftelsen

Diakonissestiftelsen er en unik velfærdsorganisation. Vores erfaring og viden, vores nysgerrighed efter at finde løsninger, der hjælper det enkelte menneske, samt vores stærke og levende værdigrundlag har gennem mere end 160 år placeret os centralt i det danske velfærdssamfund – dengang som nu.

Med afsæt i et diakonalt menneskesyn er vi til stede i vores omverden dér, hvor der er brug for os. Dér, hvor vores faglighed, medmenneskelighed og ordentlighed gør en forskel for hvert enkelt menneske, vi hjælper, og for det samfund, vi er en del af.

På Diakonissestiftelsen ser vi altid mennesket. Vores mål er at yde den bedste indsats og skabe positiv forandring, der styrker og udvikler menneskers livskvalitet og livsmestring.

Vi glæder os til at møde dig.