M.J. Eriksson søger en dygtig Håndmand til vores jord- og afvandingsprojekter i Region Syd

Hos M.J. Eriksson bygger vores succes på stærke teams af dygtige anlægsfolk, og som håndmand spiller du en afgørende rolle i at få vores store jord- og afvandingsprojekter til at lykkes. Vi har travlt, og søger derfor nye engagerede håndmænd, der vil være med til at forme fremtidens anlægsprojekter i region Sydjylland.


Dine arbejdsopgaver
 
Som Håndmand spiller du en vigtig rolle i vores dygtige sjak, og din præcision og dit håndværk danner grundlaget for vores arbejde. Du vil primært indgå i vores jord- og afvandingsprojekter i Kolding, Fredericia og Give, og dine opgaver vil blandt andet omfatte:

  • Præcis rørlægning efter rørlaser og promillevaterpas. Din nøjagtighed sikrer, at fundamentet for projektet bliver lagt korrekt.
  • Håndtering og vedligeholdelse af udstyr, herunder tromler, dumpere og mindre maskiner som jordloppe og pladevibrator. Du er samtidig med til at sikre, at arbejdet glider effektivt.
  • Ansvar for en ryddelig og sikker byggeplads. Din indsats gør byggepladsen til et sikkert sted at være for hele teamet.
  • Forefaldende arbejde såsom klargøring, oprydning og praktisk assistance, der er med til at sikre den daglige drift. Som vores kollega er du altid klar til at tage fat og hjælpe, hvor der er behov.

Er du vores nye kollega?

Som Håndmand er du én, vi kan stole på, og som tager ejerskab for kvaliteten af dit arbejde. Du er stolt af at levere solide løsninger, som hele projektteamet kan bygge videre på. Erfaring er absolut en fordel, men vi værdsætter i høj grad din vilje til at lære, og din evne til både at arbejde selvstændigt og som en del af et stærkt hold.

  • Du trives med udendørs arbejde, uanset årstiden.
  • Du er mødestabil og ansvarsbevidst og trives i at sikre struktur indenfor dit eget arbejdsområde.
  • Du har lyst til at udvikle dig og tage del i forskellige typer af opgaver på byggepladsen.
  • Det er et plus, hvis du har et krancertifikat.

 Hvad tilbyder vi?

  • Mulighed for at arbejde med vores jord- og afvandingsprojekter i afdeling Syd i samarbejde med vores dygtige specialister 
  • Et godt introduktionsforløb og løbende kompetenceudvikling 
  • Gode kollegaer og en arbejdsplads, som sætter pris på forskellighed 
  • Gode udviklingsmuligheder, som følger med det ansvar, du tager på dig 
  • Frihed under ansvar

Din nye arbejdsplads

M. J. Eriksson A/S er en af Danmarks største jord- og anlægsentreprenører med over 900 fagligt specialiserede ansatte og vi har kontorer og byggepladser i hele landet, hvor vi bidrager til at udvikle og udbygge infrastruktur,

Du ansættes i vores Region Sydjylland afdeling hvor du primært kommer til at arbejde med projekter i Kolding, Fredericia og Give. Du bliver en del af et kollegialt fællesskab med positiv energi, højt fagligt niveau og specialiseret viden.


Spørgsmål og ansøgningsprocessen

Ansøgningsfrist: Vi afholder samtaler løbende og ansætter, når vi har fundet den rette.

Kontakt: Har du spørgsmål, så skriv gerne til Projektleder Fariba Niazi på e-mail: fan@mje.dk mandag til fredag kl. 7.00 – 15.00.

 

SØG STILLINGEN

Kontaktinformationer

M.J. Eriksson A/S - Syd
Platinvej 18
6000 Kolding
Danmark Syddanmark

Fariba Niazi

Om M. J. Eriksson A/S

M.J. Eriksson A/S er Danmarks største anlægsentreprenør med over 700 ansatte og aktiviteter i hele landet. Vi er med til at udvikle og udbygge Danmark med vores anlægsprojekter, der omfatter en bred vifte af arbejdsområder inden for infrastruktur, energi og forsyning, miljø og kloakering, byggeri og renovering samt klimatilpasning. I M.J. Eriksson har vi flere afdelinger med speciale inden for hvert sit fagområde. Disse tæller bl.a. anlæg, bane, forsyning, fundering, beton m.fl. M.J. Eriksson er en virksomhed, der er opbygget med en flad organisationsstruktur, hvor den direkte kommunikation er i højsædet, og hvor fleksibilitet og hurtige beslutningsprocesser præger arbejdsgangen i vores travle hverdag.