Klar til at gå fra rengøring til ledelse? Assisterende Serviceleder til Ringkøbing/Skjern

Har du erfaring fra rengøring eller tilsyn – og drømmer du om at tage næste skridt ind i en lederrolle?

Hos Kongsvang søger vi dig, der har praktisk erfaring fra rengøringsbranchen, trives med ansvar og har lyst til at udvikle dig som leder. Dig, der bevarer overblikket, når planen ændrer sig. Dig, der gerne tager ansvar, hjælper kollegaer videre og har blik for, at kvaliteten er i orden.

Som assisterende serviceleder i Ringkøbing/Skjern bliver du en vigtig støtte i den daglige drift og arbejder tæt sammen med servicelederen om kunder, medarbejdere og kvalitet. Du får gradvist ansvar for at støtte, vejlede og følge op på vores servicemedarbejdere – Hverdagens Helte – og du bliver oplært i arbejdet med bemanding, kvalitet og kundeaftaler.

Du får en praktisk og lærerig hverdag, hvor du får mulighed for at vokse ind i lederrollen, samtidig med at din indsats kan mærkes hver eneste dag.


Din hverdag som assisterende serviceleder

Din vigtigste opgave bliver at hjælpe med at sikre, at kunderne får den service og kvalitet, vi har lovet — og at medarbejderne har de bedste forudsætninger for at lykkes.

Du bliver oplært i og får gradvist ansvar for at:

  • hjælpe med at sikre den rette bemanding hos kunderne
  • instruere og hjælpe nye medarbejdere godt i gang
  • støtte, motivere og følge op på medarbejdere i hverdagen
  • føre tilsyn med kvaliteten af arbejdet
  • deltage i kundedialog og bidrage til et godt samarbejde
  • hjælpe med timeindberetning, kontroller og administrativ opfølgning

En stor del af din tid foregår ude hos kunder og medarbejdere. Derfor skal du kunne lide en praktisk og varieret hverdag, hvor to dage sjældent er ens.

Du har lyst til at lede med overblik, nærvær og handling

Vi leder efter dig, der er praktisk anlagt, tager ansvar og har lyst til at lære, hvordan man skaber god drift gennem mennesker. Din titel i dag er ikke afgørende. Det vigtigste er, at du har erfaring fra rengøring eller tilsyn, tager ansvar i hverdagen og har lyst til at udvikle dig som leder.

Vi forestiller os, at du:

  • har erfaring fra rengøring, service eller tilsyn – og gerne vil tage næste skridt mod en lederrolle
  • kan planlægge, prioritere og følge op
  • trives med tempo og mange bolde i luften
  • kommunikerer tydeligt og ordentligt med både kunder og medarbejdere
  • har lyst til at motivere medarbejdere og lære at stille klare forventninger på en god og ordentlig måde
  • kan begå dig på dansk og engelsk – og elsker samarbejde med mange forskellige nationaliteter
  • er tryg ved mobil og PC – og er klar på at lære systemer til lønføring, kontroller og kommunikation
  • har kørekort

Du får naturligvis en grundig oplæring og tæt sparring, så du trin for trin bliver klædt på til opgaverne, systemerne og rollen som leder.


Hos Kongsvang får du:

  • en fuldtidsstilling på 37 timer om ugen (ud af de 37 timer er 10 timer manuel rengøring)
  • en udviklingsrolle, hvor du kan vokse ind i ledelse i rengøringsbranchen
  • mulighed for gradvist at få mere ansvar i Ringkøbing/Skjern
  • en hverdag med variation, ansvar og god støtte fra erfarne kollegaer
  • tæt kontakt med både kunder, medarbejdere og kollegaer
  • gode arbejdsforhold og løn efter kvalifikationer
  • bil, PC, mobil og tablet til rådighed
  • sociale arrangementer som sommerfest, DHL og juletræsfest

Da rengøring ofte foregår uden for almindelig kontortid, skal du være indstillet på en fleksibel hverdag, hvor du gradvist lærer at håndtere opgaver både tidlig morgen og sidst på dagen.

Klar til at tage første skridt mod en lederrolle?

Kan du se dig selv udvikle dig til den, der skaber overblik, kvalitet og god drift i hverdagen?

Så send din ansøgning og dit CV allerede i dag – også selvom du ikke har haft en formel lederrolle før.

Vi holder samtaler løbende og ansætter, når den rette kandidat melder sig.

Stillingen søges via vores online ansøgningsformular. Af hensyn til persondataforordningen modtager og opbevarer vi ikke ansøgninger sendt pr. mail.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Driftschef Bettina Søgaard MikkelsenBSM@kongsvang.net eller 22944853.

Ansøg her
SØG HER

Kongsvang Cleaning & Facility A/S er mere end bare en rengøringsvirksomhed – vi er en multikulturel arbejdsplads med hjerte og handlekraft. Vi brænder for at skabe de bedste arbejdsbetingelser for vores medarbejdere og levere førsteklasses serviceløsninger til vores kunder. Hos os bliver du en del af en dynamisk arbejdsplads, hvor vi vægter samarbejde, trivsel og faglig udvikling højt.

Vores medarbejdere er hverdagens helte, fordi de hver dag gør en forskel med en støvsuger, klud og et smil. De er vores vigtigste ressource, og vi er utrolig stolte af vores medarbejdere, der repræsenterer mange forskellige nationaliteter, baggrunde og faggrupper. Uanset om du er ny eller erfaren i branchen hjælper vi dig godt i gang med rengøringsfagligt kursus og personlig oplæring på din arbejdsplads. Vi hjælper også gerne med danskundervisning, hvis sproget driller.

Vores mål er ikke kun at levere effektiv rengøring, men at gøre en forskel i samfundet, for vores medmennesker og for en mere bæredygtig fremtid.

Kontakt:

Kongsvang Cleaning & Facility A/S
Klamsagervej 2
8230 Åbyhøj

Tag dit næste karriereskridt med Kongsvang

Om Kongsvang

Kongsvang Cleaning & Facility A/S er en dansk, ejerledet servicevirksomhed grundlagt i 1998. Vi tilbyder Business-to-Business (B2B) serviceydelser til offentlige og private erhvervskunder i hele Danmark. Med mere end 27 års erfaring og et stærkt fokus på ordentlighed, ansvarlighed og kvalitet har vi opbygget en position som en af Danmarks førende servicevirksomheder.


Vi ønsker at være både den bedste serviceleverandør og en attraktiv arbejdsplads. Derfor udfører vi alle rengøringsopgaver med egne uddannede og oplærte medarbejdere – uden brug af underleverandører. Vi sikrer, at alle vores medarbejdere arbejder under ordentlige forhold i overensstemmelse med danske overenskomster, med fokus på fair løn og et sundt arbejdsmiljø. Gennem uddannelse, tydelige karrieremuligheder og gratis danskundervisning hjælper vi vores medarbejdere med at udvikle sig både fagligt og personligt, så de kan føle sig hjemme på både arbejdspladsen og i samfundet.


Hos os handler det om mere end rengøring – vi lægger vægt på ordentlighed, samfundsansvar og bæredygtighed i alt vi foretager os. Vi ønsker, at vores arbejde skal skabe værdi for vores kunder, medarbejdere og samfundet. Derfor arbejder vi med respekt for miljøet, social ansvarlighed og høj kvalitet i alle processer.

Ansøg her

Svanemærket rengøringsservice

Kongsvang er certificeret Svanemærket Rengøringsservice, hvilket betyder, at vi tager vores miljømæssige ansvar alvorligt. Vi arbejder målrettet for at reducere vores miljøaftryk gennem ansvarlige indkøb, genanvendelige materialer og grønne initiativer. Vores ambition er at gøre den grønne omstilling til en konkret og håndgribelig del af hverdagen – både for os selv og vores kunder.

Flad organisationsstruktur

Hos Kongsvang er medarbejderudvikling en kerneværdi, og derfor har vi en transparent karrierestige, stort fokus på passioneret og synlig ledelse, og plads til store visioner. Mange af vores ledere har startet deres karrierejse som servicemedarbejder, og taget deres viden og erfaring med sig hele vejen til toppen. Og netop derfor er det ikke unormalt at ens leder afløser ved sygdom eller at man bliver oplært af direktøren selv.

Mangfoldig er en styrke

Vores medarbejdere repræsenterer 70 nationaliteter og taler mange forskellige sprog. Vi er bredt sammensat af forskellige baggrunde - og det er vi stolte af!

Kontakt

Kongsvang Cleaning & Facility A/S
Klamsagervej 2
8230 Åbyhøj

Kongsvang HR

Se vores andre ledige stillinger: