Har du lyst til at være en del af et fagligt stærkt og engageret miljø, som arbejder for at sikre gode forhold for læger ansat i sundhedsvæsenet?
Trives du i en varieret arbejdsdag og i det personlige møde med medlemmer, tillidsvalgte og arbejdsgivere?
Så er du måske vores nye kollega i Yngre Læger.
I afdelingen er der et solidt fagligt miljø med fokus på kvalitet i rådgivningen, hvor kollegial sparring og faglig udvikling er en naturlig del af dagligdagen.
Erfaring fra en lignende stilling vil være en fordel.
I Afdelingen for Rådgivning, Forhandling og Ansættelsesret er vi 13 kolleger med forskellig baggrund. Vi har et fælles ønske om at levere den bedst mulige service og repræsentation for Yngre Lægers medlemmer.
Vores husaftale læner sig op ad den statslige overenskomst for akademikere.
Afhængig af dine kompetencer og erfaring vil stillingens lønniveau ligge i spændet 58.000 til 65.000 kr. om måneden plus 21 pct. i pension.
Arbejdsstedet er i København med mulighed for hjemmearbejde 1-2 dage om ugen efter aftale.
Vi servicerer medlemmer i hele landet og karakteren af opgaverne gør langtidsplanlægning svær.
Stillingen kan i perioder indeholde en vis rejseaktivitet og fleksibilitet med hensyn til mødetidspunkt – naturligvis med respekt for, at vi alle har andre prioriteter i livet end vores arbejde.
Send din ansøgning senest den 16. juni 2026.
Vi holder ansættelsessamtaler den 23. juni 2026 og håber at besætte stillingen med tiltrædelse den 1. september 2026.
Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte afdelingschef Lene Hallenberg på 2811 4246.
Yngre Læger som arbejdsplads
Yngre Læger er en attraktiv arbejdsplads med en uformel omgangstone og gode muligheder for faglig udvikling.
Vi er ca. 50 medarbejdere i sekretariatet. De fleste af os arbejder i Domus Medica tæt på Østerport Station, hvor vi deler hus med Lægeforeningen, Foreningen af Speciallæger og Praktiserende Lægers Organisation. Ca. 8-10 kolleger arbejder lokalt i Kolding, Aarhus og Aalborg.
Vi opfordrer alle interesserede til at søge stillingen – uanset alder, køn, etnicitet, handicap eller religion.
Yngre Læger kæmper for et fleksibelt lægeliv med gode løn- og arbejdsvilkår samt lægedækning i hele landet.
Gennemsnitsalderen for medlemmer af Yngre Læger er ca. 37 år, og de fleste er i gang med deres hoveduddannelse. Ca. hver 4. medlem er speciallæge inden for ét af de i alt 39 lægelige specialer - fra akutmedicin til øre-næse-hals-kirurgi. Alle yngre læger er samtidig medlem af Lægeforeningen, som er standsforeningen for alle læger i Danmark.