Business Controller med stort impact
Du får en nøglerolle i professionaliseringen af en virksomhed med stort vækstpotentiale og reel indflydelse på, hvordan Vending Automater udvikles og drives fra dag ét. Stillingen er for dig, der tager ansvar og skaber resultater.
Klare ambitioner om markant vækst i de kommende år
Til en nyoprettet stilling er der brug for en Business Controller, som skal være med til at styrke virksomhedens finansielle og rapporteringsmæssige fundament og sikre, at organisationen er rustet til den videre udvikling.
Du indtager en central placering i organisationen, hvor du med reference til CEO driver udviklingen af processer og datastrukturer på tværs af værdikæden for at skabe større indsigt. Derudover automatiserer du rutineprægede opgaver med henblik på at frigøre tid og kapacitet hos ledelsen til vækst og strategiske initiativer.
Du favner særligt tre områder:
Analytisk stærk med et ønske om at være tæt på forretningen
For at få succes i stillingen er det afgørende, at du er udadvendt og trives med at være synlig i hverdagen. Du tager naturligt initiativ til at opsøge kolleger på tværs af organisationen – på lageret, i montagen, i salg og administration – fordi du ved, at de bedste resultater skabes gennem dialog og samarbejde.
Samtidig har du en god forståelse for de dynamikker, forventninger og succesfaktorer, der kendetegner virksomheder med aktivt ejerskab, stærke værdier og høje ambitioner.
Derudover er du komfortabel med at udfordre eksisterende metoder og kan kommunikere dine konklusioner klart og troværdigt – også til den øverste ledelse og bestyrelsen.
Vi forventer, at du har:
Om Vending Automater
Vending Automater leverer komplette vendingløsninger til virksomheder i hele Danmark. Virksomheden kombinerer salg, installation og løbende service af blandt andet kaffeautomater, snackautomater og betalingsløsninger i én samlet forretningsmodel.
Med fokus på kvalitet, driftssikkerhed og stærke kunderelationer har Vending Automater opbygget en solid markedsposition og står nu foran en ambitiøs vækstfase. Virksomheden har lokation i Gadstrup og beskæftiger cirka 20 medarbejdere.
Læs mere om Vending Automater her.
Vending Automater
Erhvervsparken 25
4621 Gadstrup
Danmark Sjælland