Som medarbejder på Tranum Engevej bliver du en vigtig del af et struktureret og omsorgsfuldt miljø for børn og unge i vores støtte- og aflastningstilbud.
Vi søger timelønnede medarbejdere til både dagvagter og vågne nattevagter i weekenderne. I begge vagttyper indgår der pleje- og støtteopgaver som fx måling af blodsukker og sondemad. Det er ikke noget, du behøver at kunne på forhånd – du bliver grundigt oplært sammen med det faste personale, så du føler dig tryg i opgaverne.
Målgruppen er børn og unge med psykosociale udfordringer, herunder diagnoser inden for ASF og ADHD, hvor forudsigelighed, ro og tydelighed er afgørende for trivsel.
En central del af dit arbejde er derfor at kunne fremstå rolig, tydelig og loyal over for den enkeltes dagsstruktur og være med til at skabe en genkendelig og tryg ramme i weekenden.
Du er altid på vagt sammen med 1–2 faste, uddannede pædagoger, og du bliver grundigt introduceret til både børnene, huset og de pædagogiske rammer, inden du starter.
Dine primære opgaver bliver at:
Vi leder ikke efter én bestemt profil, men efter dig, der har lyst til at arbejde med børn og unge i et struktureret og omsorgsfuldt miljø i weekenderne.
Du kan være studerende, nyuddannet eller have erfaring fra det social-, pædagogiske eller sundhedsfaglige område – eller have anden erfaring med mennesker, som du ønsker at bringe i spil i et socialpædagogisk arbejde.
Det vigtigste er, at du har lyst til at lære, kan indgå i tæt samarbejde med kolleger og kan arbejde roligt og struktureret i en hverdag med tydelige rammer.
Vi lægger særligt vægt på, at du:
På Tranum Engevej arbejder vi med kortvarige støtte- og aflastningsophold, hvor tryghed, struktur og relationer går hånd i hånd.
Vi er et tværfagligt team bestående af faste medarbejdere og timelønnede, som arbejder tæt sammen om at skabe gode og udviklende weekender for børnene og de unge.
Vi vægter et godt arbejdsmiljø højt og tror på, at trivsel blandt medarbejdere smitter direkte af på børnene og de unge.
Vil du være en del af et sted, hvor du både kan lære, udvikle dig og gøre en reel forskel i weekenderne?
Du søger stillingen ved at besvare vores screeningsspørgsmål og vedhæfte dit CV. Vi afholder samtaler løbende og fjerner opslaget, når de rette kandidater er fundet.
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte afdelingsleder Gitte Sørensen på tlf. 61 16 37 29 på hverdage kl. 8.00–16.00.
Vi glæder os til at høre fra dig.
I Ølandhus har vi mere end 35 års erfaring med at udvikle og drive trygge og udviklende miljøer for børn, unge og voksne, der har brug for socialpædagogiske indsatser og støtte. Vi tilbyder differentierede pladstyper og en lang række andre tilbud. P.t. har vi 104 godkendte pladser fordelt på 13 afdelinger. Derudover vi behandlings- og specialskole til børn og unge, der har det svært i skolen. Dertil tilbyder vi bostøtte til voksne.
Vores vision er at skabe fleksible og døgndækkede tilbud med fokus på tilrettelæggelse af en individuel og højtspecialiseret indsats til en konkurrencedygtig pris. Den primære arbejdsmetode tager udgangspunkt i Kognitiv, Ressourcefokuseret og Anerkendende Pædagogik (KRAP), imens måden, vi omgås hinanden og børnene og de unge på, tager udgangspunkt i kerneværdierne Engagement, Omsorg, Faglighed, Forskellighed, Åbenhed og Tryghed.
Læs mere om Ølandhus her
Tranum Engevej
Tranum Engevej 178
9460 Tranum
Danmark Nordjylland
Gitte Sørensen