Underviser i engelsk (FVU) til FOF Sydvestjylland


Vil du være med til at styrke voksnes engelskkundskaber og skabe nye muligheder for dem i hverdagen og på arbejdsmarkedet?

FOF Sydvestjylland søger en engageret underviser til undervisning i engelsk inden for den Forberedende Voksenundervisning (FVU).

Undervisningen retter sig mod voksne deltagere, der ønsker at forbedre deres grundlæggende engelskkundskaber i et trygt og praksisnært læringsmiljø.


Om jobbet

Som FVU-underviser i engelsk bliver du en vigtig del af vores indsats for at styrke voksnes kompetencer. Du underviser mindre hold af voksne kursister med forskellige baggrunde og erfaringer.

Undervisningen foregår i Esbjerg, Fanø og Varde kommuner i FOF Sydvestjyllands egne lokaler, men også i lokaler, som vi lejer til formålet. Undervisningen foregår typisk i dagtimerne, men aftenundervisning kan forekomme.

Du har mulighed for at vælge mellem 2-7 hold om ugen afhængig af, hvor mange timer, du ønsker at arbejde. Der undervises årligt i 38 uger.

Undervisningen starter i uge 33.


Dine opgaver

  • Planlægge og gennemføre FVU-undervisning i engelsk
  • Tilpasse undervisningen til deltagernes niveau og behov
  • Skabe motivation, tryghed og aktiv deltagelse
  • Arbejde med praksisnære og anvendelige sprogfærdigheder
  • Dokumentere og følge op på deltagernes progression efter gældende retningslinjer


Vi forventer, at du

  • Har relevante faglige kvalifikationer inden for engelsk
  • Har egen bil og er villig til at undervise i flere kommuner.
  • Har interesse for voksenundervisning og voksenpædagogik
  • Gerne har erfaring med FVU, AVU eller anden voksenundervisning
  • Er struktureret, empatisk og god til at møde mennesker i øjenhøjde
  • Kan arbejde selvstændigt og samtidig indgå i et tæt samarbejde med administration og samarbejdspartnere

Det vil være en fordel, hvis du har en godkendt FVU-underviseruddannelse eller er indstillet på at tage den.


Vi tilbyder

  • Et meningsfuldt og fleksibelt undervisningsjob
  • Mulighed for at gøre en konkret forskel for voksne deltagere
  • Stor frihed i planlægningen af undervisningen
  • Et stærkt fagligt og administrativt fællesskab
  • Vi tilbyder dig et stærkt og socialt team af både yngre og voksne undervisere. Du vil blive en del af en udviklings -og sparringsgruppe.
  • Løn og ansættelsesvilkår efter gældende regler jf. uddannelsesforbundets løntabel. Gældende timeløn er kr. 365,01 pr. gennemført lektion inkl. forberedelse. Hertil kommer 12,5% feriepenge.

 

Om FOF Sydvestjylland

FOF Sydvestjylland er en del af Danmarks største folkeoplysningsforbund. Vi arbejder for livslang læring og tilbyder undervisning, foredrag og kulturelle aktiviteter for voksne i hele Sydvestjylland.

FVU er en vigtig del af vores arbejde med at styrke voksnes grundlæggende kompetencer og skabe bedre muligheder for uddannelse, job og deltagelse i samfundet.


Ansøgning

Send din ansøgning via linket

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte afdelingsleder Christian på Chh@fof-vest.dk  eller telefon 2422 7345.

Ansøgningsfristen er den 27. juni 2026.

Vi afholder samtaler løbende og ansætter, når den rette kandidat er fundet.

 

Se lidt omkring FOF her:

ansøg her
ansøg her

Kontakt os

FOF Sydvestjylland



Christian Hansen

Vi startede FOF i 1947, fordi et oplyst folk er et fredeligt folk. Sådan er det stadig i dag. I FOF Aftenskolen kan du hente store opdagelser med hjem til hverdagen. Du får viden og kunnen, der løfter dig personligt. Du bliver en stærk medborger og aktiv deltager i demokratiet. Då du kan tage din del af ansvaret for det samfund, vi alle er en del af.



{"street":null,"city":null,"state":null,"zip_code":null,"country":null,"latitude":"0.0","longitude":"0.0"}