Hvordan vil du som Tilbudsberegner bruge din tekniske forståelse til at beregne og sammensætte konkurrencedygtige tilbud?

Vi søger en kompetent og analytisk stærk Tilbudsberegner til vores Tilbudsteam og vores hovedsæde i Ishøj, København.


Vi er en organisation i konstant bevægelse, og vi vinder opgaver gennem skarp prissætning, strategiske kalkulationer og på at være den gode samarbejdspartner. Som Tilbudsberegner er din hovedopgave at kalkulere tilbud i Sigma i størrelsen 50 – 2.000 mio. kr. Du vil komme til at arbejde med anlægsopgaver af enhver art og omsætte komplekst udbudsmateriale til konkurrencedygtige og gennemarbejdede tilbud.


Dine arbejdsopgaver

Som Tilbudsberegner er du med til at sikre, at vi fortsat vinder de anlægsopgaver, der udvikler vores forretning, og du vil få en bred og alsidig rolle, hvor du:

  • Udarbejder tilbud i Sigma og omsætter udbudsmateriale til konkurrencedygtige tilbud.
  • Læser og forstår store mængder udbudsmateriale og på baggrund heraf sikrer et solidt grundlag for vores tilbud.
  • Sammensætter større, tværfaglige og komplekse tilbud.
  • Arbejder med mængdeudtag ud fra tegninger og besigtigelse af de projektområder, hvor arbejdet skal udføres.
  • Tænker risici, strategi ind i kalkulationerne.
  • Indhenter, vurderer og sammenligner tilbud fra leverandører og underentreprenører.
  • Indgår i dialog med rådgivere og øvrige afdelinger og samarbejder tæt med resten af tilbudsteamet, projekteringsledere og specialister samt tilbudschef.

Kort sagt bliver du en vigtig del af et stærkt fagligt miljø, hvor kvalitet, samarbejde, ordentlighed og entreprenørånd er i højsædet.


Hvem er du?

Du trives med tal, teknik og struktur, og du vil gerne bygge videre på din erfaring inden for tilbudsberegning, kalkulation eller projektstøtte. Det vigtigste for os er, at du forstår processen i anlægsarbejdet, og vi ser gerne, at du:

  • Har en relevant teknisk baggrund, f.eks. som ingeniør eller anden faglig relevant uddannelsesbaggrund, som har givet dig relevant erfaring, du vil kunne bruge som Tilbudsberegner hos os.
  • Har erfaring med tilbudsberegning inden for anlæg.
  • Kan læse og forstå store mængder udbudsmateriale, SAB og tegninger. 
  • Arbejder struktureret og metodisk og har erfaring med Sigma og Excel. 

 

Du får ansvar, men du vil aldrig stå alene. Hos os løfter vi i flok, og vi forventer, at du er nysgerrig, samarbejdsorienteret og klar på at lære endnu mere.


Teamet

Du får base på vores hovedsæde i Ishøj, hvor du bliver en del af vores tilbudsteam, som består af 8 dygtige kollegaer.  

I hverdagen vil du arbejde tæt sammen med dine kolleger i tilbudsteamet, projektledere, specialister, leverandører og underentreprenører. Du bliver en del af et fagligt fællesskab, hvor der lægges vægt på samarbejde, faglighed og ordentlighed.

Du kommer til at refererer vores Tilbudschef Allan Hansen.


Vi tilbyder

  • En attraktiv lønpakke med konkurrencedygtig løn og løn efter kvalifikationer.
  • Faglig udvikling både i opgaverne, via sparring og efteruddannelse.
  • En central rolle i et stærkt tilbudsteam med spændende og teknisk krævende store anlægsopgaver.
  • En hverdag med variation, samarbejde og bred kontaktflade på tværs af organisationen.
  • En stærk virksomhedskultur, hyggelig kantine frokost ordning, sociale arrangementer og et entreprenørmiljø, hvor du bliver en del af noget større.

Ansøgning og kontakt

Vi holder samtaler løbende og ansætter, når vi har fundet den rette, så send gerne din ansøgning snarest muligt.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte tilbudschef Allan Steen Hansen på tlf. +45 31185896 eller e-mail; ash@mje.dk.

 

Vi glæder os til at høre fra dig og til at byde dig velkommen!

SØG STILLINGEN

Kontaktinformationer

M. J. Eriksson A/S
Brogrenen 10
2635 Ishøj
Danmark Sjælland

Allan Hansen

Om M. J. Eriksson A/S

M.J. Eriksson A/S er Danmarks største anlægsentreprenør med over 700 ansatte og aktiviteter i hele landet. Vi er med til at udvikle og udbygge Danmark med vores anlægsprojekter, der omfatter en bred vifte af arbejdsområder inden for infrastruktur, energi og forsyning, miljø og kloakering, byggeri og renovering samt klimatilpasning. I M.J. Eriksson har vi flere afdelinger med speciale inden for hvert sit fagområde. Disse tæller bl.a. anlæg, bane, forsyning, fundering, beton m.fl. M.J. Eriksson er en virksomhed, der er opbygget med en flad organisationsstruktur, hvor den direkte kommunikation er i højsædet, og hvor fleksibilitet og hurtige beslutningsprocesser præger arbejdsgangen i vores travle hverdag.