Erhvervsrådgiver søges til Herning

Som led i vores fortsatte vækst opnormerer vi i Sparekassen Thy og søger en erhvervsrådgiver til vores afdeling i Herning. Vi søger dig, der vil være med til at styrke det lokale erhvervsliv, og som motiveres af at arbejde opsøgende med både nye og eksisterende erhvervskunder.

 

I Herning bliver du en del af et stærkt fællesskab med 4 kolleger i erhvervsteamet og i alt 16 engagerede medarbejdere. Her er et højt engagement, en uformel tone og fokus på både samarbejde og faglig udvikling. Vi prioriterer, at hverdagen hænger sammen – med god planlægning, sparring og en naturlig rytme i opgaver og kundemøder.

 

Om jobbet

Som erhvervsrådgiver får du ansvaret for at rådgive erhvervskunder om deres økonomiske forhold og bidrage til, at de når deres finansielle mål.

 

Du arbejder med helhedsrådgivning, hvor du:

  • analyserer virksomheders økonomi, herunder regnskaber, likviditet og kreditværdighed
  • afdækker behov inden for investering, finansiering og likviditet og anbefaler relevante løsninger
  • spotter risici og handler ansvarligt på dem
  • anvender Sparekassens værktøjer, koncepter og systemer aktivt i din rådgivning
  • bidrager til en sammenhængende kundeoplevelse i tæt samspil med kolleger på tværs af fagområder

Din profil

Vi forestiller os, at du:

  • er erhvervsrådgiver med ambitioner – både på egne og kundernes vegne 
  • opbygger og udvikler stærke, langvarige kunderelationer 
  • arbejder struktureret og selvstændigt – og samtidig værdsætter faglig sparring 
  • motiveres af kundekontakt og tager ansvar i din rådgivning 
  • trives med at netværke og skabe nye forretningsmuligheder
  • arbejder proaktivt og følger op – fordi du ved, at relationer skabes i dialogen
  • agerer med ordentlighed og respekt i mødet med både kunder og kolleger

Sparekassen Thy

Vi tilbyder en arbejdsplads i øjenhøjde – både med kunder og kolleger. Vi tror på, at stærke relationer, faglighed og ordentlighed går hånd i hånd.

 

Du bliver en del af en organisation med 300 kolleger og stærke specialistmiljøer inden for bl.a. pension, investering, leasing og kredit, som du kan trække på i din hverdag.

 

Vores strategiplan “Vækst med vilje” betyder, at vi udvikler os målrettet og ansvarligt – med fokus på kvalitet i rådgivning, stærke relationer, tydelig lokal tilstedeværelse og ambitionen om at “gøre det rigtige rigtigt – sammen.”

 

Lønnen er naturligvis konkurrencedygtig og tilpasset dine kompetencer og erfaring.

 

Vil du være med?

Vi kalder løbende ind til samtaler og ansætter, når vi har fundet den rette kandidat.

 

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte vores afdelingsdirektør Vibeke Hestbek på tlf.  96195615 / 20372592.

 

Du er også velkommen til at kontakte HR-direktør Hanne Bro Odde, tlf. 99195063 / 40387731, hvis du vil høre mere om Sparekassen Thy som arbejdsplads.  

Send ansøgning

Ansøgningsfrist


Kontaktoplysninger
Sparekassen Thy
Store Torv 1
7700 Thisted

Hanne Bro Odde
HR-direktør
+45 9919 5063
hbo@sparthy.dk