Praktikplads som laborant

Vi søger en laborantelev til vores laboratorium i Horsens med tiltrædelse snarest muligt.

Har du lyst til at blive en del af en virksomhed i udvikling, og motiveres du af at arbejde med kemiske analyser og styring af elektrokemiske processer i industriel skala, kan dette være den rette elevplads for dig.

Om virksomheden

Vi er Nordeuropas største virksomhed inden for overfladebehandling af aluminium. Det er en teknisk og kemifaglig branche i konstant udvikling både i Danmark og internationalt.

I laboratoriet bliver du en del af et dedikeret team, der arbejder tæt på produktionen med analyser, proceskontrol og optimering. Du vil også få indsigt i vores eget spildevandsanlæg, hvor kemisk forståelse og kontrol er afgørende.

Vi er en familieejet virksomhed med stærk holdånd, korte beslutningsveje og en uformel tone.

Dine opgaver

Som laborantelev vil du blandt andet komme til at arbejde med:

  • kemiske analyser og kontrol af procesbade i produktionen
  • overvågning og optimering af elektrokemiske processer, herunder dosering af tilsætningsstoffer
  • analyser og kontrol i forbindelse med vores interne spildevandsbehandling
  • opdatering og vedligeholdelse af kemikaliedokumentation, herunder SDS og tekniske datablade
  • medvirken til kemiske risikovurderinger i samarbejde med QHSE
  • kvalitetssikring og kalibrering af laboratorieudstyr
  • procesoptimering i samarbejde med produktionen
  • dokumentation i forbindelse med kvalitets- og miljøstyring, herunder ISO 9001, ISO 14001 samt kundekrav
  • deltagelse i forsøgs- og udviklingsprojekter

Du vil få mulighed for gradvist at tage ansvar for egne opgaver og få en vigtig rolle i at sikre stabile og velfungerende processer.

Din profil

Vi forestiller os, at du:

  • arbejder struktureret og har interesse for kemi og tekniske processer
  • trives med både rutineopgaver, fejlsøgning og optimering
  • tager ansvar og har lyst til at følge dine opgaver til dørs
  • er nysgerrig og ikke er bange for at stille spørgsmål eller bidrage med forbedringer
  • trives i samarbejde med både laboratoriet og produktionen

Det er en forudsætning, at du har bestået den teoretiske del af uddannelsen inden opstart.
 Derudover forventes det, at du kan kommunikere på både dansk og engelsk, både skriftligt og mundtligt.

Vi tilbyder

  • en elevplads i en solid og udviklingsorienteret virksomhed 
  • mulighed for faglig udvikling inden for industriel kemi og procesforståelse 
  • dygtige og engagerede kollegaer 
  • ansættelse efter overenskomst med elevløn 
  • firmabetalt pensionsordning og en aktiv personaleforening

Praktisk

Arbejdsstedet er i Horsens, og det forventes, at du bor i rimelig afstand hertil.

Ansøgning

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte laborant Helle Skanderup på telefon 76 26 86 52.

Hvis stillingen har din interesse, ser vi frem til at modtage din ansøgning og dit CV. Vi afholder samtaler løbende.

SØG STILLINGEN

Kontaktinformationer

A/S HAI Horsens
Sverigesvej 9
8700 Horsens
Danmark

{"street":"Sverigesvej 9","city":"Horsens","state":null,"zip_code":"8700","country":"Danmark","latitude":"55.8592982","longitude":"9.8171035"}

Hvorfor arbejde hos os?

Du vil blive en del af et engageret og professionelt team, der har et fantastisk sammenhold. Hos os er medarbejderne den vigtigste ressource, og vi prioriterer retfærdighed, samarbejde, anerkendelse og ordnede arbejdsforhold.

Ansøg her