Produktionsleder

Vil du stå i spidsen for produktionen af præfabrikeret modulbyggeri og kundetilpassede containerløsninger i en virksomhed, hvor kvalitet og håndværk går hånd i hånd?



Fra tegning til færdigt modul


Som produktionsleder hos DesignModul får du ansvaret for den daglige ledelse af produktionen i Egtved.


Projekterne spænder fra skoler, institutioner og kontorer til teknikhuse og specialcontainere. Du får ansvaret for at sikre fremdrift i produktionen og skabe de bedste rammer for, at medarbejdere, materialer og ressourcer spiller sammen i en travl hverdag. Samtidig sikrer du, at modulerne afleveres til tiden og i den kvalitet, der danner grundlag for den efterfølgende montage på byggepladsen.


Dine opgaver indebærer:

  • Daglig ledelse af 15-20 tømrere og smede i produktionen
  • Planlægning og koordinering af produktionens aktiviteter og ressourcer
  • Samarbejde med virksomhedens faste underentreprenører
  • Opfølgning på produktionsplaner, tidsfrister og fremdrift
  • Indkøb og disponering af materialer
  • Koordinering af logistik i forbindelse med produktion og levering
  • Sikring af, at arbejdet udføres i overensstemmelse med tegninger og specifikationer
  • Løbende kvalitetssikring af de løsninger, der produceres
  • Optimering af arbejdsgange og produktionsprocesser.

Du refererer direkte til virksomhedens direktør og bliver en synlig del af hverdagen i en mindre organisation, hvor der er kort vej fra idé til handling. Du får mulighed for løbende at præge både arbejdsgange og den fortsatte udvikling af produktionen.



Godt håndværk og lederskab


Stillingen kan være relevant for dig, der i dag arbejder som produktionsleder, formand, værkfører eller byggeleder. Det kan også være, at du har drevet egen virksomhed og ønsker at anvende dine ledelsesmæssige og håndværksmæssige kompetencer i en virksomhed med korte beslutningsveje og stabile rammer. 


Vigtigst er, at du har en håndværksmæssig baggrund som eksempelvis tømrer eller lignende – og at du gennem din karriere opbygget erfaring med:

  • Ledelse af medarbejdere 
  • Produktionsplanlægning og ressourcekoordinering
  • Kvalitetssikring og opfølgning.

Det er desuden en fordel, hvis du har suppleret din håndværksmæssige baggrund med en uddannelse som produktionsteknolog, byggekoordinator, byggetekniker eller lignende.


Som person er du synlig, involverende og handlekraftig. Du tager ansvar, træffer beslutninger og følger op, når tingene skal lykkes. Samtidig formår du at skabe respekt gennem din faglighed, din ordentlighed og din praktiske tilgang til opgaverne.



Om DesignModul


DesignModul A/S er en ordreproducerende virksomhed med base i Egtved og speciale inden for træbaseret, præfabrikeret modulbyggeri samt kundetilpassede containerløsninger. Virksomheden blev etableret i 2004 og beskæftiger i dag ca. 25 medarbejdere. 


DesignModul  arbejder målrettet på at være en langsigtet samarbejdspartner for deres kunder. 


Læs mere om DesignModul her. 


Søg stillingen

DesignModul A/S
Kornmarken 17
6040 Egtved

Sine Krabbe

Partner / Head of Research

+4525283662

Emma Hvam Christensen

Research Consultant

+4530667183