Projekt- og projekteringsleder til Norconsult
Brænder du for projektering, og har du erfaring med projektledelse? Vil du være med til at drive komplekse byggeprojekter fra de første kundedialoger til det færdige byggeri, hvor du stadig medvirker i projekteringen?
Norconsult søger en projekt- og projekteringsleder, der ønsker at være tæt på det tekniske arbejde og samtidig er klar til at tage et større ansvar for projekter og kunder. Stillingen kan besættes fra deres kontor i enten Horsens, Viborg, Aarhus eller Silkeborg.
Om jobbet:
Som projekt- og projekteringsleder bliver du en central del af Norconsults byggeriafdeling, hvor du får ansvar for at drive projekter sikkert gennem alle faser.
Norconsult søger dig, der har lyst til at at arbejde tæt på de tekniske løsninger og bidrage aktivt til projekternes faglige indhold. Du bliver bindeleddet mellem kunder, rådgivere, entreprenører samt interne specialister, og du får en vigtig rolle i at skabe både gode projekter og gode kundeoplevelser.
Dine primære opgaver bliver blandt andet at:
Din profil:
Du er bygningskonstruktør eller ingeniør og har erfaring med projektering. Det kan også være, at du har en anden byggefaglig baggrund, men vi ser gerne, at du har en helhedsforståelse for byggeriets processer. Du har allerede arbejdet som projektleder hos en rådgivende ingeniørvirksomhed eller tegnestue og er vant til at tage ansvar for at styre byggeprojekter gennem alle faser – også fra tegnebordet.
Du har minimum 3 års relevant erfaring og er klar til at tage ansvar for dine egne projekter. Samtidig vægter vi din faglighed, dit drive og din lyst til at udvikle dig i rollen.
Derudover ser vi gerne at du:
Du kan arbejde selvstændigt og trives samtidig i et tværfagligt samarbejde, hvor du bidrager konstruktivt til fælles løsninger. Du er kendetegnet ved at være ansvarlig, løsningsorienteret og proaktiv i din tilgang til arbejdsopgaver og samarbejde.
Norconsult tilbyder:
Om Norconsult Danmark:
Norconsult Danmark A/S beskæftiger 520 medarbejdere, som yder rådgivning inden for byggeri, anlæg og Life Science. Virksomheden har hovedkontor i Herlev samt yderligere kontorer i København, Kalundborg, Aarhus, Aalborg, Viborg, Roskilde, Kolding, Grenå, Esbjerg, Horsens, Silkeborg og Smørum. Norconsult råder over en bred vifte af kompetencer og erfaringsområder, der gør virksomheden i stand til at yde professionel rådgivning til både bygge- og industrisektoren.
Om Norconsult:
Norconsult er et førende nordisk rådgivningsfirma. Vi kombinerer ingeniørfag med arkitektur og digital kompetence på tværs af små og store projekter i privat og offentlig sektor inden for infrastruktur, energi og industri, byggeri, ejendomme og arkitektur. Med hovedkontor i Sandvika i Norge og cirka 7.200 medarbejdere fordelt på omkring 140 kontorer i Norge, Sverige, Danmark, Island, Polen og Finland kombinerer vi tværfaglig ekspertise med lokal tilstedeværelse.
Har du spørgsmål til stillingen?
Kontakt rekrutteringskonsulent Allan Jessen hos Peak Rekruttering på telefon 27 79 54 49 eller e-mail aj@peakrekruttering.dk.
Ansøgninger behandles løbende.
Peak Rekruttering
Voldbjergvej 16B, 2
8240 Risskov
Danmark Midtjylland
Du er altid velkommen til at besøge vores hjemmeside https://www.peakrekruttering.dk/