Køkkenmedarbejder søges til Jespers Torvekøkken

Vil du være med til at skabe gode måltider og god service hver dag?


Morgenfrisk køkkenmedarbejder søges til Vestas kantine i Videbæk – 25 timer

Hos Jespers Torvekøkken tror vi på, at god mad og godt værtskab går hånd i hånd. Derfor søger vi en serviceminded og engageret køkkenmedarbejder, som har lyst til at blive en vigtig del af vores kantineteam hos Vestas i Videbæk.

Du bliver en del af et erfarent team på seks kolleger, der hver dag gør sig umage for at skabe gode madoplevelser for vores gæster. Her hjælper vi hinanden, har en uformel omgangstone og sætter en ære i både kvalitet, samarbejde og godt humør.

Trives du med en aktiv hverdag, hvor ingen dage er helt ens, og hvor du både arbejder i køkkenet og er med til at sikre en god serviceoplevelse, så er det måske dig, vi leder efter.


Dine arbejdsopgaver

Dagen byder på mange forskellige opgaver, blandt andet:

  • Transport og levering til satellitkantiner
  • Opvask og rengøring af køkkenudstyr
  • Levering og klargøring af mødeforplejning
  • Klargøring, opfyldning og pasning af morgenbuffet
  • Hjælp ved arrangementer og særlige aktiviteter
  • Overholdelse af hygiejne- og kvalitetsstandarder
  • Bidrage til et ryddeligt, indbydende og velfungerende køkken


Vi forestiller os, at du

  • Har erfaring fra køkken, kantine eller lignende – men det er ikke et krav
  • Har kørekort B
  • Kan tale og forstå dansk
  • Er mødestabil og ansvarsbevidst
  • Har fokus på service, kvalitet og gode gæsteoplevelser
  • Kan arbejde selvstændigt og samtidig være en del af et team
  • Trives med fysisk arbejde og en aktiv arbejdsdag
  • Bidrager med godt humør og lyst til samarbejde


Hos os får du

  • En alsidig stilling med mange forskellige opgaver
  • Dygtige kolleger og et stærkt fællesskab
  • Grundig oplæring og sparring i hverdagen
  • Lækker frokostordning hver dag
  • 5 udviklingsdage om året til faglig udvikling
  • Sundhedsforsikring med mulighed for tandforsikring
  • Mulighed for billigt PureGym-abonnement


Praktisk information

  • Ansættelse: Deltid, ca. 25 timer pr. uge
  • Arbejdsdage: Mandag til torsdag
  • Arbejdstid: Kl. 06.00 – 12.45
  • Opstart: 1. september 2026
  • Løn: Efter overenskomst og kvalifikationer
  • Samtaler: Afholdes i uge 32


Klar til at blive en del af holdet?

Vi glæder os til at høre fra dig.


Hos Jespers Torvekøkken forpligter vi os til en fair og kompetencebaseret rekrutteringsproces. Vi vurderer alle ansøgere ud fra deres kvalifikationer og erfaringer og arbejder aktivt for lige muligheder for alle. Har du brug for særlige tilpasninger i ansøgningsprocessen eller ved en eventuel samtale, er du meget velkommen til at kontakte os.

Sidste ansøgningsfrist d. 7. august 2026

 


Søg stillingen
Søg stillingen

Vestas Videbæk
Herningvej 5-7
6920 Videbæk
Danmark Midtjylland

Anny Larsen

Køkkenchef

📩OBS: Vi modtager ikke ansøgninger via mail. For at komme i betragtning skal du sende din ansøgning via ansøgningsknappen på denne side.

{"street":"Herningvej 5-7","city":"Videbæk","state":"Midtjylland","zip_code":"6920","country":"Danmark","latitude":"56.0920774","longitude":"8.6425997"}

JESPERS TORVEKØKKEN

 

Hos Jespers Torvekøkken skaber vi mad med mening. Det har vi gjort siden 1991, og i dag serverer vi mad til mere end 35.000 gæster hver dag som B Corp-certificeret leverandør af frokost-, catering- og kantineløsninger til private og offentlige virksomheder i hele Danmark. 


Her mødes faglighed, kvalitet og arbejdsglæde i køkkener med masser af gastronomisk faglighed, frihed under ansvar og god stemning. Vi har en ambitiøs tilgang til bæredygtighed og det ansvar, der følger med, når man laver mad til mange. Hvad end det handler om at bruge råvarer i sæson og masser af økologi, reducere vores madspild og udledning af CO2 eller skabe et godt og sikkert arbejdsmiljø.


Samtidig prioriterer vi faglig udvikling, uddannelse og et stærkt fællesskab, hvor vi hjælper hinanden og deler passionen for vores fag. Hvis det lyder som noget for dig, så kom og vær med! Vi er på en rigtig spændende rejse og har brug for alle de gode hænder, vi kan få.

Jespers Torvekøkken ApS 

Vandtårnsvej 75, 2860 Søborg 

Tel: 70 22 82 12
Mail: hr@torvekoekken.dk 

CVR: 24997189

Convifood ApS 

Vandtårnsvej 75, 2860 Søborg 

Tel: 70 22 82 13
Mail: hr@torvekoekken.dk 

CVR: 39187760