Projektkoordinator

Vil du have en central rolle i en mindre, specialiseret rådgivnings- og erhvervsmæglervirksomhed, hvor struktur, kvalitet og samarbejde er afgørende for den daglige succes? 

 


Tag ejerskab for processerne og sagsbehandling 


Du bliver en central del af virksomhedens back office og en vigtig samarbejdspartner for partnere, rådgivere og konsulenter. Det er dig, der sikrer, at de administrative processer omkring køb, salg og udlejning af erhvervsejendomme gennemføres effektivt og med høj kvalitet.  


Dine arbejdsopgaver består blandt andet i at: 

  • udarbejde formidlingsaftaler, købsaftaler, lejekontrakter, NDA'er og øvrige aftaledokumenter.  
  • oprette og administrere KYC-processer, digitale sagsmapper, datarum o.lign.  
  • understøtte virksomhedens konsulenter med administrativ koordinering i forbindelse med salgs- og udlejningsprocesser, herunder indhentning af materiale, planlægning af fremvisninger og koordinering med eksterne leverandører.  
  • koordinere ejendomstransaktioner fra opstart til afslutning, herunder deponeringer, refusionsopgørelser og afslutning af handler.  
  • bidrage til, at virksomhedens administrative processer lever op til gældende krav og sikrer høj kvalitet og compliance.  
  • deltage aktivt i planlægning af interne aktiviteter og den daglige drift af kontoret. 

Du refererer til medejer og CEO Peter Goth Engel og bliver en del af et administrativt team med 2-3 ligestillede kollegaer på kontoret i det centrale København. 


 

Struktur, kvalitet og ansvarlighed kendetegner dig 


Du har erfaring fra en tilsvarende funktion, hvor kvalitet, dokumenthåndtering og koordinering har været en naturlig del af hverdagen.  


Som person arbejder du struktureret og metodisk, og du motiveres af at skabe struktur og sikre, at alle detaljer er på plads. Samtidig er du serviceminded, samarbejdsorienteret og kommunikerer professionelt med både kollegaer og kunder. 


Vi forestiller os, at du: 

  • Har arbejdet indenfor f.eks. erhvervsejendomme, ejendomsadministration, advokatbranchen, revisionsbranchen eller den finansielle sektor. 
  • Har erfaring med kontrakter, dokumentstyring og administrative processer i forbindelse med salgs- eller transaktionsforløb.
  • Er fortrolig med dokument- og sagsstyringssystemer.  
  • Har kendskab til KYC, compliance og relevant lovgivning eller lyst til at opbygge kompetencerne.  
  • Har en administrativ, merkantil eller juridisk uddannelsesbaggrund. 

Det forventes desuden, at du formulerer dig flydende på dansk i både skrift og tale og har gode engelskkundskaber. 



Bliv en del af en professionel organisation med korte beslutningsveje 


Hos Gottlieb+Partners bliver du en del af en specialiseret rådgivnings- og erhvervsmæglervirksomhed, hvor kvalitet, faglighed og samarbejde er fundamentet for den daglige forretning.  


Du får en central rolle i en virksomhed i fortsat udvikling og bliver en del af et professionelt arbejdsmiljø med korte beslutningsveje og et tæt samarbejde med erfarne partnere og rådgivere.  


Kulturen er uformel og præget af tillid, sparring og et stærkt kollegaskab, som understøttes af fælles statusmøder og sociale arrangementer. Den daglige tilstedeværelse på kontoret værdsættes højt for at styrke samarbejdet, mens der er fleksibilitet og mulighed for hjemmearbejde efter aftale. 


 

Om Gottlieb+Partners 


Gottlieb+Partners er en uafhængig rådgivnings- og erhvervsmæglervirksomhed med speciale i erhvervs- og investeringsejendomme. Virksomheden rådgiver danske og internationale investorer, ejendomsselskaber, virksomheder og private ejendomsejere om køb, salg, udlejning, værdiansættelse og strategisk udvikling af erhvervsejendomme.  


Med kontor i det centrale København kombinerer virksomheden strategisk rådgivning med professionel eksekvering gennem hele transaktionsprocessen. 


Læs mere om Gottlieb+Partners her.





Søg stillingen

Gottlieb+Partners
Store Strandstræde 19
1255 København

Sine Krabbe

Partner / Head of Research

+4525283662

Emma Hvam Christensen

Research Consultant

+4530667183