Ønsker du at blive en del af en af Danmarks bedste og mest stabile byggevirksomheder? Vil du tage ejerskab for projekter i en organisation med en flad struktur? Trives du med ansvar og muligheden for at gøre en reel forskel i samarbejde med dygtige og engagerede kolleger?
JCN Bolig A/S er en anerkendt og troværdig totalentreprenør med speciale i B2B-boligbyggeri. Virksomheden oplever en kontrolleret og stabil vækst og søger derfor en projektchef til kontoret i København/Hvidovre.
JOBBET
Du bliver ansvarlig for projekter, der er med til at forme fremtidens byggeri i København og omegn. Fra din første dag bliver du involveret i konkrete projekter og får det overordnede ansvar for deres gennemførelse – fra opstart til aflevering.
Som projektchef har du det samlede ansvar for planlægning, gennemførelse og aflevering af byggeprojekterne. Du indgår tidligt i processen og sikrer en god overgang fra projektering til produktion. Med dit overblik og din erfaring skaber du grundlaget for en effektiv og vellykket projektgennemførelse. Du arbejder tæt sammen med både interne og eksterne samarbejdspartnere og er en central drivkraft for projektets fremdrift.
DINE PRIMÆRE OPGAVER
• Have det samlede ansvar for byggeprojekter fra opstart til aflevering
• Sikre en stærk opstart og en smidig overgang fra projektering til produktion
• Styre tid, økonomi, kvalitet og ressourcer samt sikre fremdrift gennem hele projektforløbet
• Lede og koordinere samarbejdet med bygherre, rådgivere, underentreprenører og interne projektteams
• Håndtere kontraktforhold, ændringer og risici
• Sikre en effektiv byggeproces med fokus på kvalitet, arbejdsmiljø og projektets mål
DIN PROFIL
Du er en struktureret og handlekraftig projektchef, der trives med ansvar og komplekse byggeprojekter. Du skaber overblik, driver projekterne fremad og formår at samle projektets mange interessenter gennem tydelig kommunikation og et stærkt samarbejde. Vi forestiller os, at du er uddannet bygningskonstruktør eller ingeniør – gerne kombineret med en håndværksmæssig baggrund – og har minimum fem års erfaring med ledelse og styring af større byggeprojekter.
Derudover ser vi gerne, at du:
• Har solid erfaring med projektstyring og koordinering af større byggeprojekter
• Har erfaring med tidsplaner, økonomistyring og projektopfølgning
• Har en god forståelse for kontraktforhold og byggedokumentation
• Arbejder sikkert i Excel, Word og relevante projektstyringsværktøjer
• Har indgående forståelse for byggepladsdrift, logistik og kvalitetssikring
VI UDVIKLER OS SAMMEN
Hos JCN Bolig får du en central rolle i en virksomhed i stabil vækst, hvor du får ansvar, indflydelse og gode muligheder for både faglig og personlig udvikling. Du bliver en del af en organisation med korte beslutningsveje, stærke kolleger og en ledelse, der giver dig opbakning og frihed til at lykkes.
OM JCN BOLIG
JCN Bolig er specialister i B2B-boligbyggeri og er kendt for høj kvalitet, stærk projektstyring og ordentlighed i samarbejdet. Med egne håndværkere og erfarne byggeledere leverer virksomheden kvalitetsbyggeri til aftalt tid og pris. Virksomheden er i stabil vækst og har kontorer i Aarhus, Vildbjerg og Glostrup.
ANSØGNING
Kontakt rekrutteringskonsulent Allan Jessen hos Peak Rekruttering på telefon 2779 5449 eller e-mail: aj@peakrekruttering.dk.
Peak Rekruttering
Voldbjergvej 16B, 2
8240 Risskov
Danmark Midtjylland
Du er altid velkommen til at besøge vores hjemmeside https://www.peakrekruttering.dk/