Commercial Director

Aurocon er en innovativ dansk teknologivirksomhed med stærke internationale vækstambitioner. Vi søger en erfaren Commercial Director, der kan accelerere deres globale kommercielle udvikling.



En rolle med globalt ansvar


Aurocon har etableret sig på en række internationale markeder og står nu foran næste fase af deres vækstrejse. Som Commercial Director spiller du en central rolle i at skabe de kommercielle rammer for virksomhedens internationale vækst.


Du refererer til CEO og har en marketing- og en produktsupporter i direkte reference med ansvar for den løbende udvikling og implementering af kommercielle koncepter. 


Du kan forvente en strategisk lederrolle, hvor:

  • Du udvikler internationale markeder, opbygger stærke distributørpartnerskaber og er Aurocons kommercielle ansigt udadtil.
  • Din succes ikke måles på antallet af kundemøder eller rejser, men på din evne til at skabe vedvarende international vækst gennem stærke partnerskaber.
  • Du får stor indflydelse på Aurocons strategiske retning ved direkte sparring med CEO og mulighed for at præge opbygningen af den globale kommercielle organisation.


Du får det overordnede ansvar for Aurocons internationale salgs-, marketing- og distributionsaktiviteter, herunder:

  • Udvikle og implementere Aurocons globale salgs-, marketing- og distributionsstrategi.
  • Identificere og prioritere nye markeder og vækstmuligheder.
  • Styrke Aurocons internationale brand i samarbejde med interne og eksterne marketingressourcer.
  • Identificere, etablere og udvikle strategiske distributører og samarbejdspartnere.
  • Gennemføre komplekse internationale kontraktforhandlinger.
  • Sikre professionel salgsstyring gennem budgetter, pipeline, forecast, CRM og KPI'er.
  • Repræsentere Aurocon ved internationale messer, konferencer og strategiske kundemøder.
  • Bidrage aktivt til Aurocons strategi og internationale vækstplaner.

Du får din faste base på Aurocons hovedkontor i Aalborg. Derudover indebærer stillingen forventeligt 70-100 internationale rejsedage om året.



Dokumenteret international succes


Vi leder ikke efter potentiale – vi leder efter dokumenterede resultater.    


Du har gennem en længere årrække skabt international vækst gennem distributører, partnere eller andre indirekte salgskanaler og kan dokumentere en stærk international track record. Du har sandsynligvis 10-15 års erfaring fra en international B2B-virksomhed med ansvar for markedsudvikling, internationale partnerskaber eller global forretningsudvikling.


Vi forventer, at du:

  • Har dokumenteret succes med international Business Development, Channel Management eller strategisk B2B-salg.
  • Har åbnet nye markeder, udviklet internationale samarbejder og har solid erfaring med internationale kontraktforhandlinger.
  • Arbejder struktureret med CRM, pipeline management og performanceopfølgning.
  • Har en god teknisk forståelse og evnen til hurtigt at sætte dig ind i komplekse teknologiske løsninger.
  • Behersker engelsk flydende og taler derudover tysk, fransk eller spansk på professionelt niveau.
  • Skaber tillid og opbygger stærke relationer på tværs af kulturer og organisatoriske niveauer – fra virksomhedsejere og CEO'er til kommercielle direktører og øvrige internationale beslutningstagere.
  • drives af at skabe resultater, sætter høje standarder for dig selv og accepterer ikke middelmådige præstationer.
  • tager ansvar, arbejder selvstændigt og har den gennemslagskraft, der skal til for at skabe momentum i en international vækstvirksomhed.



Du kan forvente


Du får en af Aurocons mest betydningsfulde nøglefunktioner og bliver en central drivkraft i den internationale vækst. For den rette kandidat er dette en sjælden mulighed for at blive en afgørende del af opbygningen af en international teknologivirksomhed med ambitioner om at etablere sig blandt de førende globale aktører inden for sit marked.


Du kan desuden forvente attraktive ansættelsesvilkår, pension, sundhedsforsikring og en resultatafhængig bonusordning.



Om Aurocon


Aurocon udvikler og producerer avancerede løsninger til skadedyrsbekæmpelse baseret på banebrydende teknologi. Flagskibsproduktet The Aurotrap med tilhørende IT-platform og mobil app, er en IoT baseret intelligent, giftfri multi-kill rottefælde, som gør det muligt at overvåge og håndtere rotteaktivitet i realtid.


Fra hovedsædet i Aalborg opererer Aurocon.io på internationale markeder og leverer løsninger, der forbedrer både operationel effektivitet og miljømæssig bæredygtighed.


Læs mere om Aurocon her.


Søg stillingen

Aurocon
Alexander Foss Gade 13, 1.sal tv.
9000 Aalborg

Petra Toft Nielsen

Research Consultant

+4522161441

Michael Reffstrup

Managing Partner

+4522771490