Har du erfaring med overenskomstforhandlinger og motiveres du af at skabe resultater gennem dialog og forhandling og omsætte komplekse aftaler til konkret værdi for medlemmer, tillidsrepræsentanter og kolleger? Trives du med medlemskontakt og individuel rådgivning i ansættelsesretlige sager – og sparring med tillidsrepræsentanter om lokale sager og forhold?
Så er du måske vores nye chefkonsulent i Rådgivning og Forhandling.
Om stillingen
Du bliver en central del af vores arbejde med overenskomster og kollektive aftaler på det offentlige og private arbejdsmarked. Du får en vigtig rolle i arbejdet med at udvikle Djøfs overenskomstkrav, forberede og gennemføre overenskomstforhandlinger og bidrage til, at aftalerne skaber værdi for medlemmer og tillidsrepræsentanter.
Mellem overenskomstforhandlingerne arbejder du med rådgivning af vores medlemmer og tillidsrepræsentanter og konkret sagsbehandling med individuelle medlemssager og udvikling af overenskomstområdet. Du vil have et tæt samarbejde med kolleger, tillidsrepræsentanter, medlemmer, politisk valgte og samarbejdspartnere i Akademikerne og andre faglige organisationer.
Du er med til at sikre, at Djøf står stærkt i arbejdet for medlemmernes interesser, at overenskomstprocesserne i Djøf forløber effektivt, og at vi udvikler løn- og ansættelsesvilkår, som understøtter både medlemmernes arbejdsliv og et attraktivt offentligt arbejdsmarked.
Dine primære opgaver vil bl.a. være
Vi forestiller os, at du har flere års erfaring med overenskomstområdet og et indgående kendskab til den danske model. Du skal også meget gerne have erfaring med individuel sagsbehandling og forhandling om ansættelsesretlige forhold.
Vi lægger vægt på, at du:
Som ansat i Djøf kan du glæde dig til
Læs mere om Djøf som arbejdsplads på www.djoef.dk/arbejdsplads.
Det med småt
Stillingen er fuld tid med 37 timer om ugen inkl. frokostpause og start 1. november 2026.
Din arbejdsplads vil være i Djøf i Gothersgade 133, 1123 København. Løn og pension efter kvalifikationer med udgangspunkt i relevante aftaler.
Lyder det som et match?
Er du endnu ikke helt sikker, kan du kontakte afdelingschef Rikke Agervig Helles på telefon 32267998 eller rah@djoef.dk.
Er du allerede overbevist, så send din ansøgning og dit cv via ansøgningslinket her på siden.
Du kan være med, hvis vi har din ansøgning senest onsdag den 9. september 2026. Vi forventer at holde første samtaler den 16-17.september, med testforløb i uge 39 og anden samtaler den 25. september.
I Djøf arbejder vi løbende på at minimere bias i vores rekrutteringsproces. Vi lægger vægt på dine faglige og personlige kompetencer frem for fx køn, alder eller etnicitet – og opfordrer dig til at søge, hvis du vurderer, at du matcher de ønskede kompetencer og den beskrevne profil.
Djøf er akademikernes og ledernes fagforening. Vi er et fagligt fællesskab for over 100.000 medlemmer i det private og offentlige - og studerende ved de merkantile og samfundsvidenskabelige uddannelser. Vi driver faglig udvikling og inspiration, 1:1 rådgivning og karrieresparring - og debat om de svære dagsordener og fremtidens arbejdsmarked. Vi bygger netværk og relationer mellem fagligt ligesindede. Vi arbejder for at sikre ordentlige løn- og arbejdsvilkår. Og vi bakker dig op - også juridisk, hvis du får behov for det.
Når du lykkes - lykkes vi.
I Djøf ønsker vi at afspejle samfundets mangfoldighed. Derfor opfordrer vi dig til at søge stillingen uanset din alder, køn, religion, etnisk tilhørsforhold eller handicap.