Er du studerende og på udkig efter et fleksibelt job, hvor du kan gøre en forskel for mennesker, der har brug for støtte i hverdagen?
Så er du måske vores nye vikar i Socialkorpset.
Hos os får du mulighed for at få relevant erfaring inden for det socialpædagogiske område, samtidig med at du kan tilpasse arbejdet til dit studie. Du bliver en del af et fagligt miljø, hvor vi lægger vægt på gode relationer, samarbejde, humor og professionalisme.
Som timelønnet vikar er du ikke nødvendigvis bundet til hele arbejdsdage. Arbejdstiden er organiseret omkring borgerbesøg, så du både kan tage enkelte besøg eller samle flere besøg til en hel arbejdsdag.
Der er mulighed for både korte, mellemlange og døgnvagter, og arbejdstiden kan ligge på dag, aften, weekend og helligdage.
Det gør jobbet oplagt, hvis du gerne vil have et fleksibelt studiejob, hvor du kan skrue op og ned for dine timer efter behov.
Socialkorpset er en udkørende afdeling, hvor vi kører ud fra vores kontor i Aabybro. Vi tilbyder støtte i egen bolig til familier, unge og voksne.
Vi løser blandt andet kontaktpersonsopgaver, familiebehandling, samværsopgaver, bostøtte og Housing First-sager.
Som vikar får du derfor mulighed for at arbejde med forskellige mennesker og problemstillinger og få erfaring med flere forskellige målgrupper.
Dine konkrete opgaver afhænger af den borger, du bliver tilknyttet, men du kommer blandt andet til at:
Vi forventer ikke, at du kan det hele fra start. Vi sørger for en grundig introduktion til de borgere, du skal arbejde med, de konkrete opgaver og vores måde at arbejde på, så du får en god og tryg opstart. Når du først er i gang, har du altid mulighed for faglig sparring med dine kolleger og dine ledere, hvis du står med spørgsmål, en situation, du gerne vil vende, eller har brug for et nyt perspektiv. På den måde sikrer vi, at du løbende udvikler dig og er godt klædt på til de opgaver, du møder.
Stillingen henvender sig særligt til dig, der er pædagogstuderende og gerne vil kombinere dit studie med relevant praktisk erfaring. Du kan også være i gang med at læse til socialrådgiver eller på en anden relevant uddannelse.
Derudover lægger vi vægt på, at du:
Hos Socialkorpset får du:
Stillingen er som timelønnet vikar med mulighed for fastansættelse.
Arbejdstiden ligger på dag, aften, weekend og helligdage, og du har mulighed for både korte, mellemlange og døgnvagter.
Vi holder samtaler løbende og tager stillingsopslaget ned, når de rette kandidater er fundet.
Ved ansættelse indhentes både straffe- og børneattest. Fremvisning er en forudsætning for ansættelse.
Hvis du leder efter et fleksibelt studiejob, hvor du både kan få relevant erfaring, udvikle dig fagligt og gøre en forskel for andre, så vil vi gerne høre fra dig.
Du søger jobbet ved at besvare vores screeningsspørgsmål og vedhæfte dit CV.
Har du spørgsmål, er du meget velkommen til at kontakte afdelingsleder Louise Sloth på mail: lsf@olandhus.dk eller tlf.: 27 58 78 21 eller afdelingsleder Emil Kristensen på mail: emil@olandhus.dk eller tlf.: 40 95 79 91.
Vi glæder os til at høre fra dig!
I Ølandhus har vi mere end 35 års erfaring med at udvikle og drive trygge og udviklende miljøer for børn, unge og voksne, der har brug for socialpædagogiske indsatser og støtte. Vi tilbyder differentierede pladstyper og en lang række andre tilbud. P.t. har vi 104 godkendte pladser fordelt på 13 afdelinger. Derudover vi behandlings- og specialskole til børn og unge, der har det svært i skolen. Dertil tilbyder vi bostøtte til voksne.
Vores vision er at skabe fleksible og døgndækkede tilbud med fokus på tilrettelæggelse af en individuel og højtspecialiseret indsats til en konkurrencedygtig pris. Den primære arbejdsmetode tager udgangspunkt i Kognitiv, Ressourcefokuseret og Anerkendende Pædagogik (KRAP), imens måden, vi omgås hinanden og børnene og de unge på, tager udgangspunkt i kerneværdierne Engagement, Omsorg, Faglighed, Forskellighed, Åbenhed og Tryghed.
Læs mere om Ølandhus her
Socialkorpset
Jens Møllersvej 6
9440 Aabybro
Danmark Nordjylland
Louise Sloth