SUF Aarhus søger socialkonsulent med § 107-erfaring
Så er det måske dig, som vi venter på som socialkonsulent på 37 timer med rådighed i vores botilbud SUF Aarhus.
Hos os bliver du en del af et lille team på tre socialkonsulenter og et botilbud med otte § 107-pladser. Det giver dig mulighed for at komme tæt på både beboerne og dine kolleger og få reel indflydelse på, hvordan den socialfaglige indsats tilrettelægges.
Din hverdag som socialkonsulent
Som socialkonsulent planlægger du i vid udstrækning selv din tid og arbejder både i beboernes hjem, i vores fælleslokaler og i nærmiljøet. Dine opgaver omfatter blandt andet at:
Rådighed som en del af jobbet
Stillingen bygger på et rådighedsprincip, hvor beboerne skal kunne få fat på dig, når der er behov for det. Du har en døgnåben telefon og samtidig stor fleksibilitet i forhold til tilrettelæggelsen af din arbejdstid. Det giver en anderledes arbejdsdag end i mange traditionelle socialfaglige stillinger, idet du her i højere grad selv kan planlægge, hvornår og hvordan opgaverne løses. Det kræver til gengæld, at du trives med ansvar og har privat opbakning til et arbejde med rådighed.
Et lille team med tæt samarbejde
Du kommer til et lille team, hvor vi arbejder tæt sammen om beboerne og bruger hinandens faglighed aktivt. Vi prioriterer faglig sparring og udvikling af praksis – både individuelt og i makkerpar og team. Vi har fælleslokaler, hvor vi løbende mødes med beboerne til fællesspisning og forskellige aktiviteter. Her er det sociale samvær en vigtig del af hverdagen.
Vi søger dig, som
Vi tilbyder
Tiltrædelse: Snarest muligt.
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte leder Else Langer på t. 41 19 43 26 eller els@suf.dk.
Ansøgningsfrist: Snarest muligt og senest 1. oktober 2026. Vi holder løbende samtaler og ansætter, når vi har fundet den rette kandidat.
Arbejdssted: SUF Aarhus, Mejlgade, 8000 Aarhus C.
Den Sociale Udviklingsfond (SUF) er etableret i 1991 og drives som en nonprofit almennyttig fond. Fonden er landsdækkende og har i dag 30 afdelinger og specialprojekter med omkring 550 ansatte.
I samspil med kommuner, sundhedsvæsen og andre relevante offentlige myndigheder skaber SUF bedre livsvilkår for unge og voksne, som er belastet af betydelige personlige og sociale problemstillinger. SUF udbyder og organiserer støtte-, læring- og udviklingstilbud efter såvel Serviceloven som Loven om Aktiv Beskæftigelse (LAB).
Med udgangspunkt i de unges behov er organisering og praksis sammensat af elementer fra døgnforanstaltning, bostøtte, dagbehandling, den terapeutiske indfaldsvinkel, uddannelsessektoren samt arbejdsmarkedsforanstaltninger og jobtræning.
Relationspædagogikken er den metodiske grundsten i vores arbejde. I SUF arbejder vi desuden systematisk med at dokumentere vores indsats og måle effekten af vores arbejde.