AML Specialist (Anti-Money Laundering) 

Har du erfaring med AML på corporate kunder, og trives du med at skabe overblik og struktur i en hverdag med skiftende prioriteringer?  Hos Danmarks Skibskredit søger vi en dedikeret AML Specialist, der både kan varetage de klassiske KYC-opgaver og bidrage til den fortsatte udvikling af vores AML-område.

Om jobbet 

Som AML Specialist bliver du en del af Operations og får direkte kontakt med vores kunder og agentbanker i forbindelse med AML- og KYC-aktiviteter. Du får også en central rolle i at udvikle og optimere processer og kontroller på AML-området i tæt samarbejde med forretningen og den hvidvaskansvarlige.

Vores kunder er internationale shippingvirksomheder med komplekse selskabs- og ejerstrukturer på tværs af jurisdiktioner. Det stiller krav om at kunne sætte sig ind i strukturerne og foretage grundige risikovurderinger af både kunder og reelle ejere.


Dine arbejdsopgaver omfatter bl.a.:

  • Onboarding af kunder og løbende opdatering af kundekendskabet, herunder indhentning og vurdering af relevant dokumentation
  • Identifikation og legitimering af relevante juridiske enheder og reelle ejere
  • Selvstændige risikovurderinger og proaktiv håndtering af potentielle risikofaktorer
  • Løbende overvågning af kundeadfærd og undersøgelser af forhold, der kræver særlig opmærksomhed 
  • Screening af kunder og ejere mod sanktionslister, PEP og negative medier inkl. vurdering og dokumentation af hits 
  • Indberetning af mistænkelige forhold til Hvidvasksekretariatet og tæt samarbejde med den hvidvaskansvarlige komplekse sager
  • Bidrage til udvikling og optimering af AML-processer og kontroller, herunder digitalisering og automatisering af arbejdsgange

Hvem er du?   

Du har flere års erfaring med AML/KYC og er nået  til et niveau, hvor du selvstændigt kan håndtere sager og foretage faglige risikovurderinger. Du arbejder analytisk og struktureret, tager ansvar for dine opgaver og deadlines og har blik for de risici og detaljer, der kan være afgørende i den enkelte sag. Samtidig trives du i tæt samarbejde med dine kolleger og kan bevare overblikket og prioritere, når flere opgaver kræver din opmærksomhed på samme tid. 

Vi lægger vægt på, at du:

  • Har erfaring med AML/KYC, finansielle sanktioner, interne kontroller og compliance
  • Har kendskab til corporate banking eller internationale kunder
  • Arbejder struktureret og selvstændigt og kan foretage faglige vurderinger
  • Kan skabe overblik og prioritere sammen med dine nærmeste kolleger
  • Kan balancere forretningshensyn og lovgivning med faglig integritet
  • Tager initiativ til at udvikle og forbedre processer
  • Har flair og interesse for digitalisering og automatisering af arbejdsgange
  • Formulerer dig præcist og professionelt på både dansk og engelsk 

Vi tilbyder 

Hos Danmarks Skibskredit bliver du en del af en specialiseret finansiel virksomhed med solid forankring i den globale maritime sektor. Vi har korte beslutningsveje, en høj grad af tillid og en kultur præget af ordentlighed og samarbejde. Hos os får du: 

  • Mulighed for at være med til at videreudvikle vores AML-funktion
  • Stort ansvar og indflydelse i dit arbejde 
  • Et stærkt fagligt miljø med tæt samarbejde og sparring  
  • Mulighed for at sætte dit eget præg på området og udvikle nye løsninger 
  • Frihed under ansvar med plads til både faglig fordybelse og gennemtænkte idéer 
  • Attraktive personalegoder
  • Et nyt domicil på Langebrogade 5 i København 

Interesseret?

Vi ser frem til at modtage dit motiverede CV hurtigst muligt. Vi afholder løbende samtaler og modtager ansøgninger frem til og med den 30. september.  

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte: 

Zenia RøllingHead of Loan Management  – 23 31 48 17 / zla@skibskredit.dk eller

Mette Thorgaard, Head of Operations – 22 99 15 77 / met@skibskredit.dk 


Om os 

Danmarks Skibskredit har siden 1961 ydet lån til den maritime sektor. Vi er højt specialiseret inden for skibsfinansiering og finansierer i dag over 500 skibe for vores kunder globalt. Vi arbejder for at understøtte den globale shippingindustris grønne omstilling og bidrager årligt med 15 % af vores overskud til Den Danske Maritime Fond. 

Du bliver en del af en virksomhedskultur, der tager langsigtede beslutninger og lægger vægt på troværdighed, ordentlighed og et højt fagligt niveau. Vores arbejdsmiljø er ambitiøst og uformelt, og et godt samarbejde på tværs af organisationen sikrer en stærk opgaveløsning.  

Læs mere om os: skibskredit.dk eller udforsk vores karriereside: skibskredit.dk/about/career/ 

Søg stilling

Kontaktinformationer

Danmarks Skibskredit A/S
Langebrogade 5
1411 København K

Zenia Rølling