Studentermedhjælper til Yngre Læger i Kolding

Er du typen, der får tingene til at ske? Den kollega, der følger op, når noget skal gøres? Som holder styr på detaljerne, får de praktiske ting på plads og ikke lader sig slå ud af, at dagens plan pludselig ændrer sig?


Så er du måske vores nye studentermedhjælper på Yngre Lægers regionale kontor i Kolding.


Hos os får du et spændende indblik i arbejdet i en fagforening, der hver dag arbejder for vores medlemmer og et stærkt sundhedsvæsen. Vi søger en studentermedhjælper 10-15 timer om ugen, som vil være med til at få både stort og småt til at fungere i hverdagen. Du kommer til at indgå i et lille team med yderligere to medarbejdere - en koordinator og en chefkonsulent.


Hvad kommer du til at lave?

Du bliver en vigtig del af kontoret og skal hjælpe med at få hverdagen til at glide.


Dine opgaver bliver blandt andet at:


  • holde styr på registreringer, oversigter og administrative opgaver
  • hjælpe med planlægning og praktisk forberedelse af møder og arrangementer
  • håndtere registrering af vores tillidsrepræsentanter
  • opdatere hjemmeside og sociale medier
  • skrive udkast til nyhedsbreve, invitationer og anden kommunikation

Opgaverne varierer, og der er sjældent to dage, der er helt ens. Derfor søger vi en studentermedhjælper, som både kan trives med opgaver, der kræver struktur og grundighed, og som er klar til at tage fat, når der opstår noget uforudset.


Hvem er du?

Du er studerende og har lyst til at få erfaring fra en fagforening, der arbejder med sundhedspolitik og interessevaretagelse.


Det vigtigste for os er ikke, hvad du studerer. Det vigtigste er, at du tager ansvar og får tingene gjort.


Vi forestiller os, at du:


  • er struktureret og har sans for detaljerne
  • arbejder selvstændigt og følger opgaver til dørs
  • er hjælpsom og bidrager til et godt samarbejde
  • skriver godt og har lyst til at arbejde med kommunikation
  • interesserer dig for sundhedsvæsenet, politik eller fagforeningsarbejde

Det er en fordel, hvis du har erfaring med Excel og sociale medier, men det er ikke et krav.

 

Det får du hos os

Vi ved godt, at studiet kommer først, så vi tilbyder fleksible arbejdstider og tager selvfølgelig hensyn til eksamensperioder og andre studieaktiviteter. Nogle opgaver kan også løses hjemmefra.


Du bliver en del af en arbejdsplads med engagerede kolleger, en uformel omgangstone og et godt arbejdsmiljø. 


Yngre Lægers sekretariat består af omkring 50 medarbejdere fordelt over hele landet.


Dit arbejdssted bliver på Kokholm 3B i Kolding, hvor vi deler hus med flere andre lægeorganisationer.

Tiltrædelse

Snarest muligt.

Lyder det som noget for dig?

Så håber vi, du har lyst til at sende en ansøgning.


Har du spørgsmål til stillingen eller hverdagen hos os, er du meget velkommen til at kontakte Tina (holder ferie i uge 39) på mobil: 2844 3730 eller Annette (holder ferie i uge 37 og 40) på mobil: 5374 3121.


Send din ansøgning via linket senest 30. september 2026. Vi holder samtaler torsdag den 8. oktober 2026 og glæder os til at møde vores kommende studentermedhjælper.

 

Kontakt

Yngre Lægers regionale kontor Syddanmark
Kokholm 3B
6000 Kolding
Danmark

Annette Stougaard

Chefkonsulent

+4553743121

Tina Skøtt

Koordinator

+4528443730

Søg jobbet

Yngre Læger som arbejdsplads


Yngre Læger er en attraktiv arbejdsplads med gode kolleger, fine udviklingsmuligheder og en uformel omgangstone.


I Regionerne arbejder der 17 kolleger lokalt rundt i landet (København, Kolding, Aarhus og Aalborg).
 

Vi er ca. 50 medarbejdere i sekretariatet Yngre Læger. De fleste af os arbejder i Domus Medica tæt på Østerport Station, hvor vi deler hus med Lægeforeningen, Foreningen af Speciallæger og Praktiserende Lægers Organisation. 

Yngre Læger er en fagforening med 17.200 medlemmer

Yngre Læger kæmper for et fleksibelt lægeliv med gode løn- og arbejdsvilkår samt lægedækning i hele landet.


Gennemsnitsalderen for medlemmer af Yngre Læger er ca. 37 år, og de fleste er i gang med deres hoveduddannelse. Ca. hver 4. medlem er speciallæge inden for ét af de i alt 39 lægelige specialer - fra akutmedicin til øre-næse-hals-kirurgi. Alle yngre læger er samtidig medlem af Lægeforeningen, som er standsforeningen for alle læger i Danmark.