Vil du være med til at skabe rammerne for, hvordan vi driver digitale projekter – og samtidig selv stå i spidsen for projekter, der gør en forskel?
I afdelingen for Digital Governance søger vi 2 nye projektledere: en juniorprofil, der vil udvikle sig som projektleder og styrke vores fælles projektværktøjer, og en seniorprofil, der med solid erfaring kan drive større og komplekse digitale projekter på tværs af organisationen.
Fælles for begge profiler er, at du trives med at skabe fremdrift, samle mennesker om et fælles mål og omsætte planer til resultater. Rollen tilpasses din erfaring og profil.
Du skal sammen med os lykkes med at
Som vores juniorprofil
Har du allerede erfaring med at drive eller koordinere projekter og har lyst til at udvikle dig yderligere som projektleder på det digitale område. Hos os vil du få egne projekter med en kompleksitet, der matcher din erfaring, samt sparring fra erfarne kolleger.
En vigtig del af din rolle bliver at opbygge og drive en toolbox for den digitale del af projekteksekveringen. Toolboxen skal gøre det enkelt for projektledere og projektdeltagere at vælge og anvende relevante metoder, værktøjer og skabeloner gennem projektets faser.
Vi forestiller os, at du er nysgerrig, struktureret og god til at få ting til at ske. Du behøver ikke kende alle projektmodeller på forhånd, men du skal have lyst til at lære og til både at drive projekter og udvikle måden, vi arbejder med dem på.
Som vores seniorprofil
Har du solid projektledererfaring og er vant til selvstændigt at drive større eller komplekse projekter med mange interessenter, afhængigheder og modsatrettede hensyn.
Du kombinerer solid projektleder-disciplin med pragmatisme. For os handler god projektledelse ikke om at følge én bestemt model, men om at vælge den tilgang, der giver bedst mening for projektet og organisationen.
Bliv en del af Digital Governance
I vores afdeling samler vi blandt andet arbejdet med enterprise architecture, processer og governance, strategi, ledelsesunderstøttelse, kommunikation og informationssikkerhed. Som projektleder bliver du en central samarbejdspartner for kolleger i både forretningen og Digital og får mulighed for at præge, hvordan vi fremover gennemfører digitale projekter. Du møder:
Som ansat i Djøf kan du glæde dig til
Læs mere om Djøf som arbejdsplads på www.djoef.dk/arbejdsplads.
Det med småt
Stillingerne er på fuld tid med 37 timer om ugen inklusive frokostpause og med start 1. december eller snarest muligt. Arbejdspladsen er Djøf, Gothersgade 133, 1123 København K. Løn og pension fastsættes efter kvalifikationer med udgangspunkt i relevante aftaler.
Lyder det som et match?
Er du endnu ikke helt sikker, kan du kontakte chef for Data, analyse og CRM; Sabine Sandkamm på 36919110 eller ssk@djoef.dk.
Er du allerede overbevist, så send din ansøgning og dit cv via ansøgningslinket her på siden.
Du kan være med hvis vi har din ansøgning senest søndag den 20. september 2026. Vi forventer at holde første samtaler den 23. og 24. september, med testforløb i uge 40, og anden samtaler den 6.-7. oktober.
I Djøf arbejder vi løbende på at minimere bias i vores rekrutteringsproces. Vi lægger vægt på dine faglige og personlige kompetencer frem for fx køn, alder eller etnicitet – og opfordrer dig til at søge, hvis du vurderer, at du matcher den ønskede profil.
Djøf er akademikernes og ledernes fagforening. Vi er et fagligt fællesskab for over 100.000 medlemmer i det private og offentlige - og studerende ved de merkantile og samfundsvidenskabelige uddannelser. Vi driver faglig udvikling og inspiration, 1:1 rådgivning og karrieresparring - og debat om de svære dagsordener og fremtidens arbejdsmarked. Vi bygger netværk og relationer mellem fagligt ligesindede. Vi arbejder for at sikre ordentlige løn- og arbejdsvilkår. Og vi bakker dig op - også juridisk, hvis du får behov for det.
Når du lykkes - lykkes vi.
I Djøf ønsker vi at afspejle samfundets mangfoldighed. Derfor opfordrer vi dig til at søge stillingen uanset din alder, køn, religion, etnisk tilhørsforhold eller handicap.