Stillingerne er relevante for dig, der ønsker en fleksibel tilknytning, med mulighed for at påtage dig fagligt meningsfulde opgaver, hvor arbejdstiderne tilrettelægges ud fra den enkelte families behov.
Hos På Sporet Nord tror vi på, at de bedste forandringer skabes i relationen mellem mennesker. Du brænder for at arbejde med udsatte børn og familier – og ønsker samtidigt at være en del af et fagligt fællesskab, hvor nysgerrighed, sparring og udvikling er en naturlig del af hverdagen.
På Sporet Nord er en afdeling under Ølandhus, som yder støtte, udredning og behandling til udsatte børn, unge og familier. Her arbejder vi med familier fra graviditeten og frem til barnet fylder 12 år.
Vores faglige fundament er den neuroaffektive udviklingspsykologi, hvor vi kombinerer udviklingspsykologi, tilknytningsteori samt traume- og hjerneforskning. Det giver os et fælles fagligt sprog og en fælles forståelse af, hvordan vi bedst støtter børn og familier i udvikling.
Vi tror ikke på, at én faglighed kan løfte opgaven alene. Derfor bliver du en del af et tværfagligt team på omkring 35 kolleger med blandt andet pædagoger, socialrådgivere, psykologer, psykoterapeuter, ergoterapeuter og psykiatriske sygeplejersker. Sammen skaber vi de bedste løsninger gennem tæt tværfagligt samarbejde, løbende sparring og supervision.
Hos os står du aldrig alene med de komplekse opgaver. Vi tror på, at de bedste løsninger skabes i fællesskab, og derfor prioriterer vi tværfagligt samarbejde, supervision og løbende sparring højt.
Du bliver en del af et team, der arbejder tæt sammen med familierne og møder dem dér, hvor de er.
Dine opgaver vil blandt andet være:
Hos På Sporet Nord er ingen dage ens. Du bliver en del af et engageret team, hvor selvstændighed og tæt kollegialt samarbejde går hånd i hånd. Vi tager udgangspunkt i den enkelte families behov og arbejder målrettet på at skabe indsatser, der gør en reel forskel. Du skal derfor trives med faglig refleksion, være fleksibel i din tilgang og have mod på at tænke nyt, når opgaven kalder på andre løsninger.
Arbejdet ligger primært i ydertimerne, hvilket betyder, at dine timer typisk vil være om eftermiddagen, om aftenen og i weekenderne. Indsatserne planlægges ud fra familiernes behov, så fleksibilitet er en naturlig del af jobbet.
Din uddannelsesmæssige baggrund kan f.eks. være:
Det vigtigste er dog, at du:
Hos På Sporet Nord bliver du ikke bare en del af en arbejdsplads. Du bliver en del af et fagligt fællesskab, hvor vi investerer i hinanden og tror på, at høj kvalitet skabes gennem fælles refleksion.
Vi tilbyder blandt andet:
Der er tale om flere timebaserede stillinger, hvor arbejdet primært foregår om eftermiddagen, om aftenen og i weekenderne, og afhænger af de forskellige indsatser. Opstart er hurtigst muligt eller efter nærmere aftale.
Kan du se dig selv som familiebehandler eller pædagogisk familierådgiver hos På Sporet Nord, vil vi meget gerne høre fra dig. Du søger stillingen ved at besvare screeningsspørgsmålene og vedhæfte dit CV.
Ansøgningsfrist d. 1. oktober 2026, vi afholder løbende samtaler.
Har du spørgsmål til stillingen, er du meget velkommen til at kontakte afdelingsleder Kresten Knudsen på 42 83 20 26 eller afdelingsleder Mette Thomsen på 35 77 20 16 eller via mail på info@paasporetnord.dk
Vi glæder os til at høre fra dig.
I Ølandhus har vi mere end 35 års erfaring med at udvikle og drive trygge og udviklende miljøer for børn, unge og voksne, der har brug for socialpædagogiske indsatser og støtte. Vi tilbyder differentierede pladstyper og en lang række andre tilbud. P.t. har vi 104 godkendte pladser fordelt på 13 afdelinger. Derudover vi behandlings- og specialskole til børn og unge, der har det svært i skolen. Dertil tilbyder vi bostøtte til voksne.
Vores vision er at skabe fleksible og døgndækkede tilbud med fokus på tilrettelæggelse af en individuel og højtspecialiseret indsats til en konkurrencedygtig pris. Den primære arbejdsmetode tager udgangspunkt i Kognitiv, Ressourcefokuseret og Anerkendende Pædagogik (KRAP), imens måden, vi omgås hinanden og børnene og de unge på, tager udgangspunkt i kerneværdierne Engagement, Omsorg, Faglighed, Forskellighed, Åbenhed og Tryghed.
Læs mere om Ølandhus her
På Sporet Nord
Hobrovej 317
9200 Aalborg
Danmark
Mette Thomsen