Klinisk konsulent til kompressionsområdet i Kolding
Vil du udvikles og specialisere dig i kompressionsbehandling? Trives du i en afvekslende hverdag og tværfagligt samarbejde? Savner du at holde weekend og fejre højtider med familien uden at spekulere på, hvordan vagtplanen går op? Så er du måske vores nye kollega!
Som klinisk konsulent i Sahva Ottobock Care skal du både have hjertet og hjernen med, når du vurderer og rådgiver kunder i deres behov for kompression på tværs af sygdomme, der giver ødemer.
Du bliver en del af et forretningsområde, der hele tiden er i bevægelse, og hvor vi lægger vægt på vidensdeling, sparring og uddannelse, der holder os opdateret om nye produkter og behandlingsmuligheder.
Stillingen er på 30 timer om ugen ekskl. frokost.
Din hverdag i jobbet:
Du får base på vores klinik i Kolding og arbejder skiftevis herfra og på hjemmebesøg ude hos kunden, hvor du:
Derudover vil du løbende deltage i Sahvas uddannelsesprogram og certificeringer inden for kompressionsområdet.
Hvem er du?
Du har en sundhedsfaglig baggrund (som f.eks. social- og sundhedsassistent) og erfaring med kroppens kredsløb, sår og lymfødemer. Du er en dygtig rådgiver, der forstår at sætte kunden i centrum med en høj grad af empati og en serviceindstilling, der er i top.
Vi sørger for en grundig oplæring og står altid til rådighed med råd og sparring, men forventer, at du er selvkørende og ansvarsfuld, samt en person der følger dine opgaver til dørs. Du har sans for kvalitet og nøjagtighed, og er i stand til at kommunikere effektivt og i øjenhøjde med mange forskellige typer af mennesker.
Du har en optimistisk tilgang og trives godt i et travlt miljø, som kræver, at du udviser initiativ og fleksibilitet.
Da vores kunder serviceres i hele det område, hvor klinikken ligger, er det en forudsætning, at du har kørekort og har mulighed for at stille egen bil til rådighed. Kørsel i egen bil kompenseres med Statens kørselstakster.
Hvad vi tilbyder:
Hos Sahva bliver du en del af et fagligt højt miljø og et fællesskab med gode interne muligheder for faglig og personlig sparring. Du bliver mødt af en rummelig, resultatorienteret og inkluderende kultur, hvor udveksling af meninger og holdninger bliver værdsat.
Vi har fokus på medarbejdertrivsel. Det betyder, at vi arbejder aktivt med resultaterne af vores tilfredshedsundersøgelser og APV, og som medarbejder bliver du involveret, så du får indflydelse på vores fælles trivsel. For at skabe et sundt arbejdsmiljø er Sahva en røgfri arbejdsplads.
Vores ledere har løbende dialog via 1:1-samtaler med vores medarbejdere, og de arbejder ud fra et veldefineret ledelsesgrundlag, som bygger på en troværdig, respektfuld, motiverende og resultatorienteret ledelsesadfærd, som sikrer, at vi udnytter dit potentiale.
Er du interesseret?
Er du drevet af at bidrage til menneskers livskvalitet, og kan du se dig selv udfolde dit talent i jobbet? Så send os dit CV hurtigst muligt. Du skal ikke skrive en ansøgning, men vi spørger til din motivation, når du søger i vores rekrutteringssystem.
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte teamleder Inger Jacobsen på telefon 41 87 86 80.
Sahva Ottobock Care
Ellehammersvej 3B
6000 Kolding
Inger Jacobsen
Teamleder
+45 41 87 86 80
Om Sahva Ottobock Care
Sahva er en sundhedsvirksomhed med fagligt dygtige specialister i kroppens bevægelighed. Sahva har mere end 30 klinikker fordelt over hele landet, hvor vi hjælper dig til et liv i bevægelse med hjælpemidler af højeste kvalitet og til dit behov.
Vi er Danmarks største udbyder af kropsbårne hjælpemidler og har 150 års erfaring. Vi rådgiver og deler vores viden med professionelle og kunder gennem et stort udbud af aktiviteter.
Med dig i centrum udvikler og designer vi højteknologiske ben- og armproteser, skinner og korsetter, ortopædisk fodtøj og indlæg. Vi tilbyder også brystproteser og kompressionsbehandling og vejleder i sunde sko med optimal komfort til dine fødder. Vi hjælper dig til at leve et mere aktivt liv med en højere livskvalitet.
Sahva er en del af Ottobock, en global tysk virksomhed med mere end 9.500 medarbejdere. Ottobock sælger bl.a. proteser, ortoser og andre hjælpemidler.
Læs mere på www.sahva.dk eller kontakt os for at høre mere om dine muligheder på tlf.: 7011 0711.