Studentermedhjælper – IT Development & AI

Vil du arbejde med IT-udvikling og være med til at skabe løsninger, der bliver brugt i praksis? Hos Danmarks Skibskredit søger vi en studentermedhjælper til IT Development & Data Solutions, som får mulighed for at arbejde med udvikling, automatisering, data og AI og samtidig få indblik i, hvordan teknologi understøtter forretningen i en specialiseret finansiel virksomhed. Rollen er for dig, der kan lide at kode, bygge og forbedre løsninger, og som gerne vil se dit arbejde gøre en forskel i hverdagen.

 

Om IT Development & Data Solutions

Du bliver en del af IT Development & Data Solutions, som sammen med dig består af fem personer og er ét af tre teams i IT-afdelingen. Teamet udvikler og vedligeholder digitale løsninger, der understøtter kolleger og arbejdsprocesser på tværs af Danmarks Skibskredit. Vi arbejder blandt andet med interne IT-løsninger, data, automatisering og nye teknologier. Vi ønsker at være aktive i udviklingen og anvendelsen af AI og undersøger løbende, hvordan teknologien kan bruges til at skabe smartere løsninger og mere effektive arbejdsgange. Som studentermedhjælper får du mulighed for at bidrage til det arbejde og opbygge praktisk erfaring med, hvordan AI kan anvendes i en finansiel virksomhed.

 

Hvad du kommer til at arbejde med

Som studentermedhjælper vil du både arbejde med videreudvikling af eksisterende løsninger og nye udviklingsopgaver. Du kommer tæt på brugerne og den daglige anvendelse af vores systemer og får indblik i de arbejdsgange og behov, der ligger bag løsningerne. Opgaverne tilpasses dit niveau og dine interesser, og du får gradvist mulighed for at tage mere ansvar for design, funktionalitet og udvikling sammen med resten af teamet.


Du vil blandt andet arbejde med:

  • AI-assisteret udvikling og videreudvikling af interne IT-løsninger
  • Automatisering af manuelle arbejdsgange
  • Datamodellering og strukturering af data
  • Optimering og modernisering af eksisterende legacy-løsninger
  • Front-end-opgaver, f.eks. i Power BI og system UI.

En vigtig del af rollen er at forstå de arbejdsgange og behov, der ligger bag en opgave, og sammen med teamet omsætte dem til løsninger, der fungerer i praksis.


Vi forestiller os

Du er i gang med en relevant videregående uddannelse, eksempelvis inden for datalogi, software engineering, data science, IT & økonomi, økonomi, matematik & økonomi eller en lignende uddannelse. Vi ser gerne, at du har mindst et år tilbage af dit studie.


Derudover forestiller vi os, at du:
  • Har grundlæggende erfaring med Python og/eller SQL fra dit studie, egne projekter eller et tidligere job
  • Arbejder selvstændigt og forsøger gerne selv at finde en vej videre, samtidig med at du er god til at række ud, når du har brug for sparring
  • Har lyst til at tale med brugerne og forstå deres behov
  • Trives i et team, hvor man deler viden, hjælper hinanden og samarbejder om løsningerne.

Vi tilbyder 

Vi tilbyder et fagligt ambitiøst studiejob, hvor du får mulighed for at arbejde med konkrete IT- og udviklingsopgaver, tage ansvar og være med til at forme løsninger, der fortsat er under udvikling.

 

Du bliver en del af et miljø med tæt sparring, en uformel omgangstone og gode muligheder for læring og faglig udvikling. Du får tildelt en buddy fra teamet og mulighed for at skrive et projekt eller speciale i samarbejde med os. Du kan desuden blive en del af DS Ung, vores netværk for yngre medarbejdere på tværs af organisationen, og deltage i sociale arrangementer og fredagsbarer. Du bliver en del af vores nyrenoverede kontormiljø på Langebrogade 5 i København.

 

Arbejdstiden er ca. 15 20 timer om ugen fordelt på 2–3 dage. Arbejdstiden planlægges fleksibelt i forhold til dit studie, og vi har naturligvis forståelse for eksamensperioder og studieplaner.

 

Interesseret?

Vi ser frem til at modtage din ansøgning, dit CV, din karakterudskrift og øvrige relevante oplysninger hurtigst muligt. Vi afholder løbende samtaler og modtager ansøgninger frem til den 18. oktober.

 

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte: Nickels Mandrup Köhling, Head of IT & Digitalisation, 33 74 10 72 / nko@skibskredit.dk

 

Om os

Danmarks Skibskredit har siden 1961 ydet lån til den maritime sektor. Vi er højt specialiserede inden for skibsfinansiering og finansierer i dag over 500 skibe for vores kunder globalt. Vi arbejder for at understøtte den globale shippingindustris grønne omstilling og bidrager årligt med 15 % af vores overskud til Den Danske Maritime Fond. 

Du bliver en del af en virksomhedskultur, der tager langsigtede beslutninger og lægger vægt på troværdighed, ordentlighed og et højt fagligt niveau. Vores arbejdsmiljø er ambitiøst og uformelt, og et godt samarbejde på tværs af organisationen sikrer en stærk opgaveløsning. 


Læs mere om os: skibskredit.dk eller udforsk vores karriereside: skibskredit.dk/about/career/

Søg stilling

Kontaktinformationer

Danmarks Skibskredit A/S
Langebrogade 5
1411 København K

Manon Elb