KOMMUNIKATIONSPRAKTIKANT I DANSK SKOLESKAK

 

Vil du opbygge stærke kompetencer inden for digital formidling, SoMe-strategi og PR i en agil organisation i vækst? Trives du med ansvar, kreativ frihed og en afvekslende hverdag? Så bliv en del af kommunikationsteamet i Dansk Skoleskak!

 

Vi arbejder hver dag for at fremme børns og unges læring og mentale trivsel gennem skak. Hos os er det ikke et krav, at du kan spille skak – vi vægter gejst, gode idéer og lysten til at formidle langt højere end skaktræk.

 

HVAD FÅR DU UD AF PRAKTIKKEN?

Du får en central rolle med reel indflydelse og mulighed for at opbygge et stærkt portfolio. Du lærer blandt andet at:

  • Målgruppetilpasse indhold til web, nyhedsbreve og sociale medier.
  • Arbejde datainformeret med digitalt indhold og content-kalendere.
  • Skrive journalistiske artikler til Magasinet Skoleskak.
  • Arbejde med PR og opsøgende pressekontakt.

DINE ARBEJDSOPGAVER

Du får en varieret hverdag, hvor opgaverne tilpasses dine faglige interesser og studiekrav. Opgaverne fordeler sig typisk på:

 

Indhold & SoMe:

  • Udvikle og eksekvere månedlige content-kalendere til vores platforme.
  • Skrive engagerende tekster til web, nyhedsbreve og sociale medier (Facebook, Instagram, LinkedIn).
  • Dække arrangementer og events 'live' på SoMe.

Magasin & Presse:

  • Finde og vinkle gode historier fra skoleskakverdenen.
  • Interviewe kilder og skrive artikler til Magasinet Skoleskak.
  • Pitcher historier til lokal- og landsdækkende medier.

Visuel formidling:

  • Har du mod på foto, simpel videoredigering eller grafisk opsætning (fx i Canva eller Adobe), får du rig mulighed for at bringe det i spil.

HVEM ER DU?

  • Du er i gang med en videregående uddannelse inden for kommunikation, journalistik, mediefag eller lignende.
  • Du skriver fejlfrit, levende og tager initiativ, når du ser en god historie.
  • Du har lyst til at lære nyt og sparre med dygtige kolleger.
  • Det er en fordel (men intet krav), hvis du har kendskab til foreningslivet, NGO'er eller skoleverdenen.

DET PRAKTISKE

Stillingen er på 37 timer om ugen i projektperioden på 3-5 måneder. Praktikforløbets start tilpasses 

praktikantens studie. Praktikken er ulønnet, men der er mulighed for, at der kan ydes en økonomisk 

erkendtlighed på op til 3.000 kr. om måneden for indsatsen under praktikopholdet. Du får din daglige gang 

på vores Landskontor i København K sammen med dygtige og søde kollegaer. 

 

ANSØGNING OG KONTAKT

Send din ansøgning og dit CV via Skoleskak.dk/job senest den 5. december. Vi afholder samtaler løbende, så send gerne din ansøgning hurtigst muligt.

 

Har du spørgsmål til stillingen? Kontakt kommunikationsmedarbejder Caroline Bang Fredensborg på caroline@skoleskak.dk/ tlf. 30 28 47 81.