Projekt- og kampagneleder til Realdanias Brand- og Kampagneteam
Vil du være med til at skabe samfundsforandringer gennem kommunikationsindsatser, tydelige kampagner og viden i en af landets største filantropiske foreninger?
I Realdania ser vi kommunikation, videndeling og engagement som helt centrale elementer i vores filantropiske arbejde. Derfor tænker vi det også tidligt ind i vores projekter og indsatser, der alle har som mål at skabe positive samfundsforandringer. Til at bidrage til dette arbejde, søger vi nu en erfaren projekt- og kampagneleder til vores Brand- og Kampagneteam.
Du får en central rolle i arbejdet med at udvikle, planlægge og skabe kampagner og større kommunikationsindsatser. Tyngden i stillingen ligger på projektstyring, strategisk kampagneledelse, sparring i kreativ udvikling samt samarbejde med både interne og eksterne partnere.
Om jobbet
Som projekt- og kampagneleder er du med til at sikre, at viden, erfaringer og indsigter fra Realdanias filantropiske arbejde bliver omsat til relevant formidling, synlighed, engagement og handling. Det kan være inden for så forskellige områder som byggeri, byudvikling, klima, fællesskaber, bolig, kulturmiljøer, trivsel og livskvalitet.
Du skal kunne kombinere strategisk overblik med sikker processtyring og stærk kommunikationsfaglig dømmekraft. Du skal kunne udvikle og kvalificere kampagnegreb, budskaber, kanalvalg og kreative koncepter – og samtidig sikre, at projekterne kommer sikkert fra idé til eksekvering og evaluering.
Arbejdet sker i en kompleks organisation med mange eksterne partnerskaber, forskellige fagligheder og en solid samarbejdskultur, hvor du skal sparre og arbejde tæt sammen med kolleger i kommunikationsafdelingen og resten af huset.
Stillingen kræver en profil, der kan arbejde både systematisk, analytisk og nysgerrigt. Du skal trives med at skabe struktur og sikre fremdrift – også i situationer, hvor mandat, beslutninger og fagligt ejerskab er fordelt mellem flere dele af organisationen.
Om Realdania
Realdania er en filantropisk forening med ca. 195.000 medlemmer. Vi bygger livskvalitet – ved at støtte og udvikle steder og fysiske rammer for vores hverdag. Det gør vi blandt andet gennem støtte til projekter og indsatser inden for byudvikling, byggeri og bevaring af vigtige kulturmiljøer. Vi bruger kommunikation og kampagner til at understøtte de forandringer, vores filantropiske arbejde sætter i gang.
Du bliver en del af Realdanias samlede kommunikationsafdeling og teamet Brand og Kampagne. Her vil du arbejde tæt sammen med kolleger i kommunikation, den filantropiske afdeling, medlem- og foreningsteamet samt digital udvikling, Bolius og eksterne bureauer og samarbejdspartnere.
Mere konkret bliver dine opgaver blandt andet at:
Om dig
Vi forestiller os, at du har solid erfaring med strategisk kommunikation, kampagnearbejde og projektstyring – gerne fra en større organisation, forening, virksomhed eller et miljø med mange interessenter. Du har blik for både det strategiske, det kreative og det praktiske, og du kan omsætte komplekst stof til kommunikation, der er relevant for forskellige målgrupper.
Vi tilbyder
Er du interesseret?
Send din ansøgning og dit CV senest den 14. oktober.
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte brand- og kampagnechef Kristine Virén på kv@realdania.dk.
Hvorfor arbejde hos Realdania?
I Realdania arbejder vi for at skabe livskvalitet gennem det byggede miljø.