Marketing and Communications Koordinator – barselsvikariat

Trives du med både at udvikle skarpt indhold, drive kampagner og kommunikere det komplekse helt simpelt? Har du samtidig lyst til at arbejde tæt på nogle af Danmarks mest ambitiøse deep tech-virksomheder? Så er det måske dig, vi leder efter til et barselsvikariat som Marketing and Communications Koordinator DTU Science Park.


En af vores dygtige kollegaer i Marketing & Communications skal på barsel, og derfor søger vi en vikar, der kan træde ind i rollen som Marketing and Communications Koordinator.


I DTU Science Park skaber vi rammerne for, at deep tech-virksomheder kan innovere, udvikle sig og vokse. Det gælder både startups, scale-ups og etablerede virksomheder, og vi arbejder målrettet på at være et epicenter for deep tech innovation i Europa.


Dine vigtigste ansvarsområder

Som Marketing and Communications Koordinator kommer du blandt andet til at:

  • skabe kundekommunikation, som understøtter forretningen 
  • arbejde med DTU Science Parks digitale kanaler – særligt LinkedIn, websites og nyhedsbreve
  • drive kommunikation for Defence Tech Denmark i tæt samarbejde med programteamet og eksterne partnere
  • opdatere og udvikle indhold på vores website og sikre, at information og budskaber er aktuelle, relevante og skarpe
  • skabe hurtige tekster med hjælp fra AI – men med et kritisk blik
  • samarbejde med eksterne bureauer 
  • arbejde med e-mailmarketing, kontaktlister, formularer og workflows i HubSpot
  • bidrage til planlægning, markedsføring og afvikling af events

Du kommer med andre ord til at arbejde bredt med kommunikation og marketing.  – Det er en hurtig hverdag og du skal være klar til mange interessenter og høj eksekveringshastighed.


Du bliver en del af et stærkt team

Du står ikke alene med opgaverne. Du bliver en del af Marketing & Communications, hvor du får dygtige kollegaer at sparre med.


Hvad vi forventer af dig

Vi forestiller os, at du har nogle års erfaring fra en kommunikations- eller marketingstilling og er vant til selv at drive dine opgaver fra idé til færdigt resultat.


Det er vigtigt, at du:

  • er en stærk kommunikatør og kan udvikle engagerende og målrettet indhold til forskellige kanaler og målgrupper
  • skriver sikkert og flydende på både dansk og engelsk
  • elsker at få noget fra hånden
  • har erfaring med digitale kanaler, websites, nyhedsbreve og kampagner
  • arbejder struktureret og selvstændigt og samtidig trives med tæt samarbejde med kollegaer og eksterne partnere

Har du erfaring med HubSpot, LinkedIn, CMS-systemer, e-mailmarketing eller kampagnestyring, er det en fordel.


Du bliver en del af en attraktiv og dynamisk organisation

Vi tilbyder dig en spændende hverdag i en dynamisk organisation med ca. 70 dedikerede og alsidige medarbejdere. Vi har stor respekt for hinandens faglighed, og kvalitet og faglig stolthed står højt på dagsordenen.


Samtidig tror vi på, at de bedste resultater skabes sammen. Derfor forventer vi, at du bidrager aktivt til teamet og samarbejder på tværs af organisationen. Vi arbejder ud fra værdierne Vi er på forkant, Vi vinder sammen og Vi sætter en ære i ordentlighed.


Vores ambition er klar: DTU Science Park skal være et epicenter for deep tech innovation i Europa – og som Marketing and Communications Koordinator er du med til at fortælle historierne, skabe synligheden og kommunikationen, der understøtter den ambition.

Arbejdsstedet vil primært være i Hørsholm, men der kan forekomme arbejdstimer i Lyngby.


Vil du vide mere?

Tag fat i CCO, Signe Blad Johnsen, sbj@dtusciencepark.dk.


Vi glæder os til at høre fra dig

Søg nu

Kontaktinformationer

DTU Science Park A/S
Agern Allé 5A
2970 Hørsholm
Danmark Hovedstaden

Signe Johnsen

{"street":"Agern Allé 5A","city":"Hørsholm","state":"Hovedstaden","zip_code":"2970","country":"Danmark","latitude":"55.871915","longitude":"12.496705"}