Kommunikationspraktikant
I Jespers Torvekøkken søger vi en dygtig kommunikationspraktikant med en skarp pen og et strategisk øje, der har lyst til at skabe målrettet kommunikation til medarbejdere, kunder, gæster, samarbejdspartnere og politikere.
Som praktikant hos os kommer du til at arbejde bredt med kommunikation og presse - fra den første idé og det gode interview til pressemeddelelsen, medarbejderportrættet, den interne nyhed og det fængende LinkedIn-opslag - og meget mere.
Om praktikpladsen
Jespers Torvekøkken er en landsdækkende madleverandør, der dagligt serverer måltider for op mod 40.000 gæster fra vores 5 frokosthuse, 85+ kantiner, gennem skolemad og eventcatering. Vi er mere end 800 kolleger på tværs af landet med hovedsæde i Søborg. Som B Corp-certificeret virksomhed arbejder vi aktivt og transparent med indsatser og ambitiøse mål inden for bæredygtighed og socialt ansvar.
Om praktikstillingen
Som praktikant kommer du til at arbejde tæt sammen med vores kommunikations- og pressechef og får mulighed for at være med hele vejen fra idé og strategiske overvejelser til det færdige kommunikationsprodukt. Du kommer både til at løbe med dine egne opgaver og bidrage til større kommunikationsindsatser.
Vi forventer naturligvis ikke, at du kan det hele fra begyndelsen. Derfor vil du få løbende sparring og feedback og mulighed for at udvikle dig inden for de områder af kommunikationsfaget, du gerne vil blive endnu bedre til.
Dine primære opgaver
Vi søger dig, der:
En interesse for mad, bæredygtighed, public affairs og virksomhedsdrift er bestemt et plus, men vigtigst er din nysgerrighed og lyst til at lære.
Som praktikant hos Jespers Torvekøkken får du:
Vi tilrettelægger naturligvis praktikforløbet og dine læringsmål sammen med dig, så du både får mulighed for at bruge det, du allerede er god til, og udfordre dig selv på nye områder.
Praktiske oplysninger
Sådan søger du
Send din motiverede ansøgning og CV til memu@torvekoekken.dk.
Har du spørgsmål til praktikstillingen, er du velkommen til at kontakte kommunikations- og pressechef Mette Munk på memu@torvekoekken.dk eller 26819085.
Ansøgningsfrist 15. december 2026.
Vi afholder samtaler løbende og glæder os til at høre fra dig.
Jespers Torvekøkken ApS
Vandtårnsvej 75
2860 Søborg
Mette Munk
📩OBS: Vi modtager ikke ansøgninger via mail. For at komme i betragtning skal du sende din ansøgning via ansøgningsknappen på denne side.
JESPERS TORVEKØKKEN
Hos Jespers Torvekøkken skaber vi mad med mening. Det har vi gjort siden 1991, og i dag serverer vi mad til mere end 35.000 gæster hver dag som B Corp-certificeret leverandør af frokost-, catering- og kantineløsninger til private og offentlige virksomheder i hele Danmark.
Her mødes faglighed, kvalitet og arbejdsglæde i køkkener med masser af gastronomisk faglighed, frihed under ansvar og god stemning. Vi har en ambitiøs tilgang til bæredygtighed og det ansvar, der følger med, når man laver mad til mange. Hvad end det handler om at bruge råvarer i sæson og masser af økologi, reducere vores madspild og udledning af CO2 eller skabe et godt og sikkert arbejdsmiljø.
Samtidig prioriterer vi faglig udvikling, uddannelse og et stærkt fællesskab, hvor vi hjælper hinanden og deler passionen for vores fag. Hvis det lyder som noget for dig, så kom og vær med! Vi er på en rigtig spændende rejse og har brug for alle de gode hænder, vi kan få.