Service- og vedligeholdelsesmedarbejder til vores kontor og lager i Køge

Er du praktisk anlagt, god til at få tingene gjort, og trives du med mange forskellige opgaver i løbet af en arbejdsdag?

Vi søger en service- og vedligeholdelsesmedarbejder til vores kontor, showroom og lager i Køge.

Stillingen er på 37 timer om ugen fordelt på 5 arbejdsdage.


Om jobbet

Du får en alsidig hverdag, hvor opgaverne kan skifte fra dag til dag. Derfor er det vigtigt, at du er fleksibel, kan bevare overblikket og har lyst til at hjælpe til, hvor der er brug for dig.

Du bliver en del af et hold, hvor vi lægger vægt på godt samarbejde, ordentlighed og en positiv tilgang til arbejdet.


Dine opgaver vil blandt andet være:

  • Bygnings- og vedligeholdsopgaver
  • Koordinering med eksterne håndværkere og leverandører
  • Drift og vedligeholdelse af materiel og udstyr
  • Lagerstyring og varehåndtering
  • Vedligeholdelse af udearealer
  • Indkøb af driftsartikler
  • Orden og rengøring i fællesområder
  • Diverse praktiske opgaver og leveringer


Hvem er du?

Vi forestiller os, at du:

  • Har erfaring med service og vedligehold, vicevært- eller håndværkerområdet 
  • Kan arbejde selvstændigt
  • Er en god kollega og holdspiller
  • Tager initiativ og ser løsninger
  • Er positiv, serviceminded og hjælpsom
  • Har god ordenssans og kan skabe overblik
  • Er fysisk robust
  • Har kørekort, da jobbet også indeholder leveringsopgaver
  • Gerne har truckcertifikat, men det er ikke et krav


Hvem er Jydsk Planteservice?

Jydsk Planteservice er Danmarks største leverandør af indendørs planteløsninger. Vi har mere end 300 medarbejdere i hele Danmark og arbejder hver dag for at skabe grønnere og bedre omgivelser hos vores kunder.

Hos os hjælper vi hinanden, tager ansvar og lægger vægt på, at der er ordentlige forhold og et godt arbejdsmiljø.


Vi tilbyder

  • En fast stilling på 37 timer om ugen
  • En hverdag med mange forskellige opgaver
  • Gode kollegaer og et stærkt fællesskab
  • En uformel arbejdsplads med plads til humor
  • Ordentlige arbejdsforhold
  • Overenskomst


Vil du med på holdet?

Har du spørgsmål til stillingen, så kontakt vores Lager- og leveringschef Heidi Christensen på tlf: 60262998

Din ansøgning og CV skal sendes via vores jobportal.

Vi glæder os til at høre fra dig.

Ansøg her

Jydsk Planteservice A/S - Køge
Ådalen 14
4600 Køge
Danmark Sjælland

Heidi Christensen

Vi sætter en stor ære i, at vi arbejder både for og med vores kunder. Jydsk Planteservice er meget mere end bare planteservice og kontorbeplantning. Vi er leverandør af et indbydende arbejdsmiljø, af et bæredygtigt image og af moderne og tidløse indretningsløsninger. Planter og grønne løsninger er med til at forbedre det fysiske og psykiske arbejdsmiljø. Det signalerer, at der bliver fokuseret på grønne og bæredygtige tiltag, og vi udvider og forbedrer konstant vores sortiment, så der er noget til enhver smag – fra moderne og trendy til tidløs eller eksotisk.


Hos Jydsk Planteservice er trivsel vigtigt. Vi tror på, at glade medarbejdere skaber de bedste resultater – både for vores kunder og for hinanden.

I vores seneste medarbejderundersøgelse scorede vi 80 ud af 100 point, hvilket ligger over landsgennemsnittet på 72. Vi er særligt stolte af, at vores medarbejdere giver os høje vurderinger på områder som:

  • 88/100 – “Er din arbejdsplads et godt sted at arbejde?"
  • 86/100 – “Har du det godt med dine kollegaer?”
  • 84/100 – “Har du tillid til din nærmeste leder?”

Selvom vi er tilfredse med resultaterne, hviler vi ikke på laurbærrene. Vi arbejder hele tiden på at skabe en endnu bedre arbejdsplads, hvor alle trives og udvikler sig.



{"street":"Ådalen 14","city":"Køge","state":"Sjælland","zip_code":"4600","country":"Danmark","latitude":"55.5067142","longitude":"12.1807934"}