Vi søger en dygtig SFO-pædagog på deltid. 

Vil du være med til at skabe en fantastisk hverdag for vores børn? 

Vi søger netop nu en pædagog til et deltidsvikariat. Vi kan sikre dig en ansættelse på minimum 50% af fuld tid. For den rette ansøger kan der være mulighed for en fastansættelse på sigt.

Vi ønsker, at du skal starte hurtigst muligt, derfor holder vi ansættelsessamtaler løbende. 

Vi søger en pædagog, der har lyst til at være en del af vores team af dygtige, energiske og sjove pædagoger og medhjælpere. 

Vi forventer, at du er positiv indstillet, og at du har lyst til at bidrage til at give børnene gode og indholdsrige timer i vores SFO og vores indskoling. 

Det er et stort ønske, at du har erfaring med aldersgruppen og er pædagoguddannet. 

Arbejdstiden vil primært omhandle eftermiddagstimer i vores dejlige SFO. Desuden kan der suppleres med vikartimer og/eller ressourcetimer i indskolingen.

Aflønningen sker efter gældende overenskomst. 

Børnevillaen er omdrejningspunktet for vores indskoling og SFO på Viborg Private Realskole. Her har vi ni klasser fra bh. kl. til 3. klasse. Efter skoletid kommer de yngste elever fra skolens internationale afdeling og er ligeledes en del af vores SFO. Der er et tæt og konstruktivt samarbejde mellem lærere og pædagoger. Vi er ved at udbygge vores Børnevilla. Vi tager nu tre børnehaveklasser ind, mod tidligere to klasser. Desuden bygger vi en ny flot tilbygning, ligesom vi udvider vores legeplads og udeområder. 

Ønsker du flere oplysninger, er du meget velkommen til at kontakte afdelingsleder Tina Gade tlf. 21 75 90 59 eller teamkoordinator i vores SFO Elin Djurhuus Bech tlf. 29 81 14 94. Vi holder ansættelsessamtaler løbende, så send gerne din ansøgning hurtigst muligt.

 

Vi modtager gerne din ansøgning via dette link til Elvium: 

Ansøg her

Kontakt

Viborg Private Realskole
Trekronervej 10-14
8800 Viborg

Viborg Private Realskole er placeret i Viborg midtby. Her er tusindvis af elever blevet undervist siden 1890, hvor skolen blev grundlagt. I dag er skolen en moderne privatskole med plads til 750 elever. Skolen rummer i dag både elever i den danske grundskole samt en række internationale elever, der undervises efter en verdensomspændende Cambridge-undervisningsform.


Fagligheden prioriteres højt på skolen, og både elever og lærere er særdeles engagerede i at skabe et spændende og inspirerende læringsmiljø. Som en naturlig del af skolens ånd er der meget fokus på trivsel for den enkelte. 


Eleverne er i et forpligtende fællesskab, hvor der skal være plads til både faglig og personlig udvikling for alle. En god og behagelig omgangstone er en selvfølge på skolen, og tryghed og nærvær sikrer et godt fundament til en værdifuld hverdag, hvor alle har lyst og mod til at deltage i undervisningen.