”Det er spændende at arbejde i krydsfeltet mellem jura og sundhed og bidrage til, at juridiske regler bliver forståelige og anvendelige i lægernes hverdag. Jeg sætter stor pris på at arbejde i et fagligt stærkt miljø, hvor tillid, samarbejde og dygtige kolleger danner rammerne.” – Kirstine, jurist
Vil du ligesom Kirstine gøre en forskel for Lægeforeningens medlemmer gennem juridisk rådgivning og samtidig være en del af et stærkt fagligt fællesskab? Så er det måske dig, vi leder efter.
Jobbet er for dig, der kan finde mening i at hjælpe Lægeforeningens medlemmer med din rådgivning, fordi du gennem dine juridiske kompetencer kan gennemskue kernen i en sag, skabe overblik i komplekst materiale og omsætte jura til den rådgivning, som medlemmerne kan bruge i deres arbejde.
Din nye arbejdsplads
I Jura, Etik og Medlemmer får du kolleger med høj juridisk faglighed og bred erfaring at trække på. Vi prioriterer kvaliteten i rådgivningen og den faglige sparring – og har samtidig en uformel og imødekommende omgangstone. Nogle af os er nyuddannede mens andre har været her i mange år.
Vi samarbejder tæt med foreningens øvrige afdelinger og på tværs af fagligheder, når det giver mening, for det mål vi arbejder efter.
Du kommer tæt på lægernes juridiske hverdag. En væsentlig del af dit arbejde består af konkret og direkte rådgivning, samt behandling af forskellige sagstyper. Du får både skriftlig og telefonisk kontakt med medlemmerne.
Dine opgaver
Du står ikke alene i din rådgivning. Du bliver en del af et fagligt miljø, hvor vi bruger hinanden aktivt til sparring og kvalitetssikring.
Din profil
Du er cand.jur. med kendskab til sundhedsret. Du kan være nyuddannet eller have nogle års erfaring.
Det er afgørende, at du har et solidt juridisk fundament og kan lide den konkrete sagsbehandling: at sætte dig ind i en sag, skelne væsentligt fra uvæsentligt og nå frem til en juridisk vurdering, der kan formidles klart.
Du tør at tage beslutninger i rådgivningssituationen og forstår hvornår, du skal vende problemstillinger med dine kolleger, hvis du er i tvivl. Du har også lyst til at bringe din egen faglighed i spil ved juridiske sparring med dine kolleger.
Du er god til at aflæse situationer – både når du samarbejder med kolleger og i når du rådgiver vores medlemmer.
Har du lyst til at bruge din juridiske faglighed på sager, der betyder noget for lægers arbejdsliv? Så glæder vi os til at høre fra dig.
Yderligere information
Stillingen er på 37 timer ugentligt inkl. frokostpause. Aflønning sker i henhold til gældende husaftale med arbejdsgiverbetalt pensionsordning samt 7 ugers optjent ferie. Lægeforeningen holder til i Domus Medica tæt på Østerport station.
Der er tale om et tidsbegrænset barselsvikariat med forventet ansættelsesstart 1. januar 2027 og ansættelse til og med 30. september, med mulighed for forlængelse.
Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte chefkonsulent Marie Dalgaard Jones på tlf. +45 35448361.
Søg stillingen
Klik på ”Ansøg her” og upload din ansøgning, CV og dit uddannelsesbevis senest d. 8. november 2026 kl. 23.59.
Vi forventer at holde samtaler i uge 46 og 47. Der kan blive gennemført en faglig case i processen.
Din ansøgning skal uploades via vores rekrutteringssystem for at komme i betragtning.
Læs hvordan vi behandler dine persondata i rekrutteringsprocessen i vores Privatlivspolitik for jobansøgere her.
Lægeforeningen
Kristianiagade 12
2100 København Ø
Marie Dalgaard Jones
Læs hvordan vi behandler dine persondata i rekrutteringsprocessen i vores Privatlivspolitik for jobansøgere her.
Lægeforeningen varetager lægestandens interesser og gør på medlemmernes vegne sin indflydelse gældende i spørgsmål af generel samfundsmæssig og sundhedspolitisk betydning. Lægeforeningen leverer herudover en bred vifte af serviceydelser til foreningens medlemmer. Vi lægger vægt på at give foreningens medlemmer og lægelige ledelse den bedst mulige sekretariatsmæssige betjening.
Læs mere om Lægeforeningen på www.laeger.dk.